Sandt eller falsk?

Sandt eller falsk?

Kender du det – i flere uger, måneder, ja, måske i flere år har du arbejdet med et særligt sæt spilleregler, og pludselig kommer der ny viden ind fra højre? Med ét er du nødt til at evaluere din viden, og det du går ud i verden med som formidler.

Vi bliver konstant mødt af begreber, udtryk og tiltag, der baserer sig på den nyeste forskning, og sådan er det jo, livet flytter sig. Men hvad er op og ned, hvad er sandt og hvad er falsk? Bliver vi manipuleret eller bliver vi oplyste?

Personligt gør jeg alt, hvad jeg kan, for at følge med i forskning og udvikling af tiltag, ny viden om det der foregår inden for områder, der omfatter mental sundhed, trivsel, arbejdsglæde og forebyggelse af stress.

Det gør jeg, fordi det er vigtigt i min hverdag, at jeg bidrager med den seneste viden og de absolut bedste værktøjer, når jeg er ude at undervise eller lave workshops om lige netop de emner i virksomheder. Det forventer mine kunder og med god grund. De betaler mig jo for at inspirere og give indsigt i det, der virker, og det, der er oppe i tiden.

Men hånden på hjertet, så har jeg på det seneste tænkt meget over, at vi ret ofte, som en anden flok lemminger, bare følger med strømmen af viden, og fra én dag til en anden ændrer adfærd, fordi nogen fortæller os, at en professor x har sagt dit, og hans forskning har vist dat, så bliver det pludselig det nye sorte. Hvor er den sunde skepsis, når nye begreber opstår?

Metakognitiv terapi versus kognitiv terapi

For nylig var jeg til et foredrag med Pia Callesen, hvor hun fortalte om metakognitiv terapi, som i henhold til hendes ord, henrykker forskere over den ganske verden. Kort fortalt siger denne forskning det modsatte af kognitiv terapi, hvor man arbejder med at forandre negative tanker til positive tanker over tid. I metakognitiv terapi handler det modsat om at lade tankerne være og gøre mindre ved dem og på relativ kort tid (8-10 sessioner) blive helbredt for bl.a. depression, angst, PTSD og OCD.

Det var uden tvivl et godt foredrag. Vi var mange, der lyttede med, og på én eller anden måde så vil vi mennesker bare gerne forføres. Det ville være så rart, hvis nogen kunne svinge en tryllestav, og så forsvandt alle vores udfordringer og problemer, men vi ved jo dybest set godt, at sådan fungerer det ikke i virkeligheden.

”Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det, det nok også,” sådan har jeg det nok lidt med metakognitiv terapi, som tingene står lige nu. Så simpelt virker det menneskelige sind ikke efter min bedste overbevisning.

Jeg stillede i slutningen af foredraget spørgsmålet: ”Er der ikke fare for, at det hele bliver lidt for overfladisk, hvis vi kun må lytte til vores tanker og reflektere i afmålte mængder hen over dagen?” Svaret var her, at det typisk kun er behandlere, der ser det på den måde, og at klienter bare er glade for at slippe af med deres depressioner.

Jeg er ikke behandler, men jeg bliver altså skeptisk. Hvad er de langsigtede konsekvenser af behandling med metakognitiv terapi? Er det et korttidsfix, eller virker det også på den lange bane? Det er jo ikke udfordringer ”light”, vi taler om, det er mennesker med virkelig tunge lidelser. Derfor gav jeg mig til at søge efter videnskabelige undersøgelser om metakognitiv terapi, da jeg kom hjem.

Desværre kunne jeg ikke i første omgang finde noget, ud over det der figurere på Pia Callesens egen hjemmeside, og da jeg søgte på metakognitiv terapi, dukkede Dansk Psykolog Forening op med deres forbehold mod den forskning, Pia Callesen henviser til. På samme side kom Pia Callesens eget modsvar på Dansk Psykolog Forenings forbehold. Det virker næsten, som om der er udbrudt krig mellem parterne – se meningsudvekslingen i linket nederst på siden.

Sandheden ligger et sted midt imellem

Det, jeg vil med mit opslag, er imidlertid ikke at blive fanget i en debat mellem de to parter. Kun tiden kan jo afsløre, hvem der får ret – og i virkeligheden er der jo ingen, der har patent på sandheden. Jeg vil bare gerne kaste fokus på, at vi måske engang imellem ikke bare råt spiser det, der bliver serveret af eksperter, men mærker efter inden i om det giver mening at ændre på tingene, bare fordi andre disker op med noget nyt, eller fordi naboen har købt konceptet. Måske er det, vi har, i virkeligheden godt nok. Måske virker det i vores virksomhed og for vores medarbejdere. Fordi noget er nyt og formuleret af en specialist, en professor eller én, vi tror er klogere end os selv, er det jo ikke i sig selv en garanti for, at det virker hos os eller hos dem, vi gerne vil gøre godt for.

God udvikling kommer ikke udelukkende af nyt, det kommer i særdeleshed også af at være tro mod det fundament, man har, og drage erfaringer derfra krydret med nytænkning for så vidt, at det giver mening.

Så mit budskab er i virkeligheden, at vi ikke skal lade os forføre, vi skal bruge vores sunde skepsis. Det gælder i særdeleshed, når det handler om trivsel og den mentale udvikling. Det er trods alt mennesker, det handler om.

Se Dansk Psykolog Forenings forbehold og Pia Callesens modsvar her: https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/debatforum/psykologen-pia-callesen-bedriver-god-reklame-men-daarlig-videnskab-naar-hun-udtaler-sig-om-metakognitiv-terapi/

Fotograf: Axel Blajan

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.