Indlæg

Sommerferie – ihhhh, hvor jeg glæder mig, not!

Sommerferie, åh ja…

Det er svært springbart og på listetæer, men vi skal altså være sammen i tre eller fire hele uger. Familie, venner, par, kærester, børn, hele baduljen.

RIGTIG mange frygter ferien, tiden hvor vi er på, og hvor vi SKAL hygge og SKAL være sammen. Årets højdepunkt, som uundgåeligt kalder på både hygge, sjov og gode stunder, men som også udfordrer, fordi vi er sammen i mange flere timer end vi plejer.

Derfor har jeg en idé, som giver god mening for de fleste.

Før I tager på ferie, så få afstemt forventningerne til det forestående, lav spilleregler, hvis der er brug for det – det er bedre at forebygge, end at helbrede!

Og prøv så følgende forberedelse til ferien:

Alle deltagere finder et emne, som har deres interesse, noget der giver mening i deres liv lige nu.

Eksempel:

– Spiritualitet
– Uddannelse
– Computerspil
– Kærlighed
– Mobning
– Gode vine
– Golf
– Uretfærdighed
– Fremtiden
– Død
– Nærvær
– Familie
– Sex
– Fiskeri
– Ensomhed
– Tosomhed
– Drømme

Det kan også være 7 dages ferie, hvor I finder syv emner, et emne pr. dag. Essensen er, at I aftaler, at det valgte ord/emne reflekterer I alle over gennem dagen, og når I så sætter jer til bords om aftenen for at spise og hygge, så er det jeres overvejelser og reflektioner om det pågældende ord, I deler med hinanden.

På den måde undgår I, at falde i alle familiers/pars fælder, og ender med at ævle om alt det, der ikke går godt i jeres liv, alt det I er trætte af ved hinanden, og alt det I bokser med i hverdagen – gem det til en regnvejrsdag der hjemme. Nyd ferien, nyd hinanden og brug de dyrebare minutter på den fede måde, så ferien bliver mindeværdig, og noget I alle tager med hjem, som det fantastiske minde det bør være.

Lær hinanden og jeres børn at kende på ny, tal sammen om ting der giver mening og opdag nye sider hos hinanden.

Rigtig god ferie og pas på hinanden. Kærlighed kræver arbejde hver dag, der findes ingen lette løsninger – hverken for børn, forældre eller for nyforelskede!

Kærlig hilsen

Annette

Foto: Natalya Zaritskaya

Hvor meget slæber du med på ferie?

Hvad pakker du i din kuffert til sommerferien?

Ferien nærmer sig, og det er tid til at puste ud, men fik du lukket døren ordentligt til kontoret, fik du ryddet op på skrivebordet, inden du tog afsted? Hvis du gjorde, er der ingen grund til at læse videre.

MEN, hvis du ”stikker af” fra hverdagens trængsler, så kast et blik på nedenstående og mærk efter, om du måske har noget, der skal løses inden du tager afsted.

Mange tager på ferie i håb om at kunne glemme hverdagens udfordringer, altså dem der tynger, og håber, at samvær med familie og venner under varmere himmelstrøg mirakuløst fjerner alle trængsler. ”Skal bare lige ha’ det lidt på afstand, så kører det igen”, men gæt en gang? Det gør det bare ikke. Udfordringerne ligger der stadig, når du kommer hjem, og hvis familien og vennerne er dit quick-fix, så er der stor risiko for, at dit misbrug af deres positive energi i bytte for din egen negative energi blot er med til at skabe endnu flere problemer, når du kommer hjem. Ingen gider en distræt, træt og ugidelig partner, der skal underholdes og ikke byder ind på ferien, og som i den sidste uge i ferien igen begynder at bide ad familien, igen bliver fjern og fraværende i blikket og igen, igen skaber negativ energi.

SÅ, hvis chefens stemme er med i din kuffert, hvis opgaverne var uoverskuelige før du tog afsted, og hvis du sov dårligt om natten inden ferien, så er det kun blevet værre, når du vender hjem igen. Det tyngende åg presser luften endnu mere ud af dig, når du kommer retur, så du kan lige så godt tage kvælertag på dine spøgelser nu, FØR du stikker af på ferie.

Bestil tid hos din chef – god tid, også selv om han har travlt med at få ryddet op på sit eget bord inden ferien. Forlang, at han bruger tiden sammen med dig – om nødvendigt så sig til ham, at det gælder din fremtid i firmaet, så skal han nok lytte! Få talt om de ting, der halter. Hvis du har ønsker om at avancere, uddanne dig, blive en del af en ny gruppe eller andet, så sig det højt. Lav en plan for, hvordan ting, der slider eller udfordrer dig, kan ændres i fremtiden eller gøres anderledes, så du kan glæde dig til at komme tilbage efter ferien. Evaluer på de sidste 6 måneder. Du behøver ikke bruge ferien på at finde nyt arbejde, der kan med garanti gøres noget der, hvor du er. Det kræver bare mod at bede om hjælp og sige det højt, find modet!

Drik kaffe med dine kollegaer (altså, hvor du byder dem på kaffe – og det kan sagtens være i kantinen), del dine udfordringer med dem, byt evt. opgaver eller bed dem byde ind, lad dem evaluere din måde at gøre tingene på. Måske kæmper de med de samme udfordringer, måske har de en lettere, bedre eller mere struktureret måde at løse tingene på, som du ganske gratis kan tage til dig, og som kan lette din hverdag. Alt hvad det kræver er, at du tør åbne dig og spørge. Alle vil gerne hjælpe. Trivsel og glæde i hverdagen er noget, vi alle stræber efter, men ingen er tankelæsere, så du er nødt til at opsøge hjælpen, hvis du ønsker at modtage den.

Lav en plan for de næste 6 måneder, så du har styr på efteråret og ved, hvor du skal sætte ind, hvordan der skal prioriteres, og hvem du skal samarbejde med for at lykkes. På den måde kan du gå på ferie med ro i sindet og være noget for dem, du holder af, og forhåbentlig skal nyde de kommende uger sammen med.

Og husk nu at holde fri. Helt fri!

Luk ned for din mail. Sluk telefonen. Vær nærværende. Deltag aktivt og vis verden, hvem du er, når du ikke er på arbejde. Vær impulsiv, udvis opmærksomhed, mærk græsset mellem tæerne, vinden i dit hår, solen på din kind, hør fuglenes kvidren og vigtigst af alt: slap af og lad være med at fyld din ferie med 1000 gøremål. Kom ned i gear. Ked dig, kom helt der ud i tankerne, hvor du begynder at reflektere. Det er her fantasien begynder at sende dig gaver. Gaver, der kan blive til stor nytte i din fremtid og i din hverdag. Det er her de store tanker begynder, tanker der giver energi, smil på læberne og overskud til at turde lave de ændringer, du måske trænger til og går og drømmer om i dit liv.

Husk, der er kun én, der har ansvar for dit liv og din lykke… og det er dig selv.

God ferie!

Har du brug for sparring se https://kotu.dk/kotu/walk-talk-11/

Foto: Mohamed Ajufaan

Ironi, sarkasme og humor – hvad er hvad i din virksomhed?

Ironi, sarkasme og humor – hvad er hvad i din virksomhed?

Jeg var i selskab med meget forskellige mennesker den anden dag, og fordi vi debatterede kommunikation mellem mennesker, faldt talen naturligvis også på brugen af ironi og sarkasme som en måde at udtrykke sig på.

Vi talte om, hvorvidt det er i orden at anvende ironi og sarkasme på en arbejdsplads. Hvor går grænsen? Er alle indforstået med den form for koncernsprog?

Jeg er ambivalent i forhold til humor og ironi. Jeg vil på den ene side nødigt undvære det i vores omgang med hinanden, på den anden side kan det være meget giftigt at få det ind i en virksomhed.

Mange virksomheder har medarbejdere fra forskellige lande og med forskellige tilgange til humor. En del forstår sandsynligvis hverken ironi eller sarkasme og tager det derfor personligt, finder det upassende og føler det måske endda som et angreb.

Mange steder bliver ironi og sarkasme benyttet til at gemme sig bag –  til at få noget ud mellem sidebenene uden at blive holdt ansvarlig, en mulighed til at skabe røre og opmærksomhed og til at sige det, man ellers aldrig ville have haft modet til at sige ansigt til ansigt.

Så er det i orden? Hvornår er det blot godmodige drillerier, og hvornår kammer det over og bliver til mobning og ondskabsfuldheder?

Vi ved det jo i grunden ikke. Hvem ved, hvad der gemmer sig inde bag et andet menneskes facade? Hvem ved, hvad vi hver især tumler med inde bag sløret?

Hvad foregår der inde bag facaden?

Lige DEN dag, hvor vi har det virkelig dårligt. Den dag vores mand, kone eller kæreste om morgenen har fortalt, at de ikke gider samle vores sure strømper op længere og vil skilles. Lige den dag, hvor vi er mest i knæ, men smiler som vi plejer, holder os gående, for der er kun 1 ½ time til vi skal hjem. Lige der møder Karsten fra salgsafdelingen Hanna fra udviklingsafdelingen, og i troen på at han er sjov, hæver han stemmen, mens han går forbi og kommer med en lidt frisk og ironisk kommentar omkring et af deres knapt så heldige produkter. Hanna er kommet hertil fra Israel for 4 år siden, og forstår ikke helt ironi og sarkasme, så hvordan opfanger hun Karstens budskab? Hører hun det som et godmodigt drilleri, eller opfatter hun det som personlig kritik, at hun ikke har gjort sit arbejde godt nok?

Vi er et multietnisk samfund, og vi kan selvfølgelig godt holde fast i, at vi er danskere, og vi er, som vi er, og kan du ikke tåle lugten i bageriet, så må du gå. Men jeg tænker, at det ikke kun er folk ude fra den ganske verden, der bliver ramt af ironi og sarkasme. Derfor er det ikke en acceptabel form for kommunikation i en moderne virksomhed.

Jeg har det med sarkasme og ironi, som jeg havde det første gang, der blev sagt et bandeord i radioen og efterfølgende i fjernsynet – det er et skråplan, for hvornår er nok, nok?

Jeg var chokeret over, at reaktionerne var så få, dengang bandeord og dårligt sprog blev legaliseret i medierne. Vi ser nu omfanget af, hvor skidt det har været, i den generation, som kommer. Børn og unge har flyttet deres grænser gevaldigt i forhold til, hvordan man kan tillade sig at tale til hinanden – og vi kan ikke spole tilbage.

Derfor er det i min optik rigtig, rigtig vigtigt at tage snakken internt i sin virksomhed og få afklaret holdningen til sit koncernsprog, og om ironi og sarkasme er en tilladt omgangstone mellem kollegaer.

Jeg ved godt, at livet måske kommer til at virke lidt kedeligere på dage med gråvejr, men med hånden på hjertet tror jeg, at vores måde at tale og tilgå hinanden på har markant større indflydelse i hverdagen, end vi går og regner med, når trivsel og stress er på dagsordenen.

Det er de små ting, der gør en forskel.

Becourse of your smile, you make life more beautiful” – Thick Nhat Hanh

Har du brug for et indspark i din virksomhed, så læs mere på https://kotu.dk/foredrag/

Fotografi: Mnm All

Sundhed og fælleskaber i fremtiden

Køb af et forsorgshjem

Jeg købte sidste år et forsorgshjem for unge hjemløse sammen med to kolleger. Vi kendte hinanden fra bestyrelsesarbejdet på forsorgshjemmet. Vi har lige fra starten haft et gnidningsfrit samarbejde med det formål at hjælpe de unge hjemløse beboere videre i livet. Vi spiller godt sammen, vi co-creerer, vi respekterer hinanden og udfordrer hinanden i et stærkt fællesskab. 1+1+1 = 5. Det er et sundt fællesskab, der i den grad beriger mit liv. Jeg er fuldstændig sikker på, at vores sunde fællesskab smitter af på ledelsen, personalet og de allervigtigste: vores beboere.

Der har aldrig været så mange stressede og udbrændte mennesker som nu! Vi ændrer ikke på stressudviklingen ved at gøre mere af det samme. Tendensen ved stresssymptomer har været at sende individet hjem fra fællesskabet. Det kan også være at indkøbe en stresscoach, der symptombehandler fremfor at årsagsbehandle. Det virker kun kortvarigt. Vi er nødt til at gøre noget andet, end vi plejer!

Fremtidens megatrend er at indgå i sunde fællesskaber. Koncentrerer vi os om at opbygge sunde fællesskaber i stedet for at fokusere på individet, så får vi med stor sandsynlighed helt andre resultater.  Jfr. fremtidsforskere kan vi forvente et stort paradigmeskift i den måde, vi ser på både egen sundhed, behandlersystemet og fællesskaber.

Fremtidens sundhed tegnes igennem nye indsigter omkring adfærd, teknologiske hjælpemidler, naturen samt brug af alternative metoder i form af meditation, kost, bevægelse, naturmedicin og metasundhed, zoneterapi, kraniosakral terapi m.v.

Puslespilsbrikkerne er her nu, men vi kan kun se det store nye billede, hvis vi er villige til at give slip på det gamle.

Fakta er, at vi kan klare rigtig mange forandringer og udfordringer, hvis vi kan være sikre på, at vi får lov til at gøre det sammen med de mennesker, vi godt kan lide. Aktiviteten må ikke tage tid og energi væk fra de mennesker, vi har brug for at være sammen med.

Hvad kan sunde fællesskaber?

Vi har i Danmark en lang tradition for fællesskaber.  I læringssammenhænge er der tydelige tråde tilbage til Grundtvig. Hans hovedtanke med betegnelsen fællesskaber var, at mennesket træder ind i et fællesskab for at lære noget – ikke kun at opleve noget. Grundtvig mente derudover, at læring kun kan forekomme i en defineret gruppe, hvor deltagerne er bekendte med hinanden og i et fællesskab interagerer med hinanden.

Det, der adskiller os mennesker fra ”kunstig intelligens”, er bl.a. vores kreativitet, medfølelse og evnen til at lytte.  Vi må derfor holde fast i sjælen – den bliver vores vigtigste ressource for ikke at drukne i den rivende teknologiske udvikling.

Sundhed, fællesskaber og det gode liv

Vi søger automatisk efter fællesskaber med andre. Enten i familien, blandt venner, på arbejdspladsen, via uddannelse og fritidsinteresser.

De fleste af os indgår i mange typer af fællesskaber; store fællesskaber med national forankring, mindre foreningsfællesskaber, uformelle fællesskaber, der opstår mellem to eller flere mennesker, der mødes om ”det fælles tredje”. Det kan også være interesse for et emne eller en aktivitet, der binder os sammen på tværs af kultur, køn, alder og social status.

Eksempler på fællesskaber kan være fællesskaber i bevægelse f.eks. løb, kajak og dans.

”Det er sundt at sætte sig et mål og holde sig selv op på det, men det er en stor fordel, hvis andre hjælper én med at nå det.”

Fællesskab opstår også på fællesrejser, igennem naturoplevelser, vandreture eller ro i naturen.

Sunde retrætefællesskaber

Jeg har igennem en årrække afholdt retræter, primært for kvinder, i Montenegro og på Malta. Ugen giver deltagerne mulighed for at forkæle sig selv med sund kost, motion/vandreture, meditation og et sundt fællesskab, hvor ”alt må være”.

Vi skaber ikke dybdegående forandringer på den korte tid, vi er sammen. Alle skal arbejde videre, når de vender hjem til dagligdagen, og her kan det have stor betydning, at der er opbygget et fællesskab med de andre deltagere, som man kan trække på.

På retræterne er det særlig tydeligt, at sunde fællesskaber er med til at styrke individet. Flere af retrætedeltagerne har stadig kontakt med hinanden og kan både støtte, være klippen, men også være et kærligt vidne til både at fastholde og udvide gode vaner for ikke at falde tilbage i uhensigtsmæssige mønstre.

At tænke fælles ansvar og fællesskab vil derfor give helt andre resultater, når individer står i en situation af alenehed, eksklusion, stress, sygdom … Vi skal ikke bare snakke om fællesskaber – vi skal aktivt opsøge dem eller selv etablere dem. Der er masser af sunde fællesskaber ”derude”.

Hvilke sunde fællesskaber er du en del af, og som beriger dit liv?

Anette Raaby, direktør og ejer af Kongruens – Center for systemisk opstilling