Indlæg

Selvom vi visner med alderen, er der stadig visdom at hente, og når lyset tændes hos en gammel hanelefant, sker der noget magisk …

/0 Kommentarer/i /af

I min familie prepper vi, det er simpelthen nødvendigt!

Som de fleste brugere af mit værktøj Tankevækkere ved, opfordrer jeg altid til, at man går hjem og øver sig på familie og venner, før man går i gang med at bruge kortene i egen afdeling og i organisationen generelt. Det skaber indsigt, tryghed og sikkerhed for, at du som facilitator og ansvarlig for processen rent faktisk forstår at navigere og gribe deltagerne, mens de lytter og taler sammen. Samtidig får du ved selvsyn vished for, at kortene virker og gør en markant forskel i samtalen og refleksionen hos både den enkelte og gruppen som helhed. Det var også sådan, jeg i sin tid selv testede kortene, før jeg bragte dem ud i virksomheder og på institutioner.

I julen, hvor vi i min familie havde besluttet at genoptage en gammel tradition og samle familierne 2. juledag til julefrokost, havde jeg for at imødegå eventuelle konflikter – eller det, der var værre, nemlig at kun to-tre af de sædvanlige kom til orde, fordi de råbte højest – sat bordkort på bordet og spredt risikoen. Jeg havde også besluttet at bringe Tankevækkere i spil i min egen familie. På forhånd havde jeg prikket et par stykker på skulderen og varslet min idé. Det kaldes at preppe og er ret vigtigt i min familie, hvis vi skal have noget igennem hos de tre hanelefanter. Min niece smågrinede og nikkede bekræftende. Hun var med på ideen, samtidig med at hun, henkastet og fnisende, sagde: “God fornøjelse siger jeg bare. Jeg kan da i hvert fald nævne to fra min del af familien, der helt sikkert ikke synes, det her er en god idé!”

Heldigvis blev hun gjort til skamme. Selvom luften i rummet hang og dirrede et kort øjeblik, og ingen turde trække vejret, så var der rent faktisk ingen i familien, der takkede nej. Nøjagtig som det sker ude i virksomhederne, når ledere udtrykker, at de i deres afdeling har kollegaer, der aldrig vil gå med på øvelser af denne karakter, blev det også her modbevist, da Tankevækkere kom i spil. Det virker nemlig helt omvendt!

Da kortene i sin tid var klar til at blive bragt ud i verden, forærede jeg mine forældre et sæt – min far er i øvrigt den største hanelefant i familien. Selvfølgelig blev kortene givet med et forfængeligt håb om, at de ville være stolte af mig, men også fordi jeg gerne ville bidrage til deres daglige refleksioner og samtaler med hinanden. Det har dog aldrig helt været den succes, jeg havde håbet på, af den simple årsag, at min far simpelthen ikke har forstået, hvad det handler om. Øv for det! Jeg har ellers forsøgt gennem årene at forklare ham, hvordan de bliver brugt i virksomhederne, men uden held. Det vildeste, det har afstedkommet, er kommentarer som: “Men det er da godt, at de gør gavn,” eller: “Jamen, det er da også nogle flotte billeder … spændende citater … osv.” Ikke helt det, jeg var ude efter.

Når den gamle hanelefant pludselig ser lyset

Efter ankomsten på dagen og efter, at vi havde fået den første sild og den første snaps, slog jeg på glasset og introducerede min lille leg med Tankevækkere. Jeg understøttede min idé med et ønske om, at vi i år fik nogle anderledes samtaler rundt om bordet, og at alle fik mulighed for at komme til orde. Jeg understregede desuden vigtigheden af ikke at kommentere eller have en mening om det, den enkelte fortalte. Det handlede mest af alt om at lære hinanden at kende på en ny måde, og det vigtigste var at lytte til hinanden! Hvad man ønskede at dele – hvor privat, intimt eller dybt man ønskede at gå – var helt op til den enkelte. Det vigtigste var at mærke, hvad der kom op til overfladen, når man kiggede på sit kort, og så dele det, man havde lyst til.

Herefter gik jeg en runde rundt om bordet og lod hver enkelt blindtrække et kort, som de hver især efterfølgende sad lidt og reflekterede over. Det er første gang i mange år, der har været helt stille omkring et bord med så mange mennesker i min familie – en dejlig stilhed fuld af forventninger.

Jeg lagde selv ud for at give dem noget at læne sig op ad. Jeg har prøvet det mange gange og var derfor heller ikke bange for at gå et spadestik dybere. Jeg ved jo, hvor givende det er, når man tør give lidt mere af sig selv, end man plejer. Så jeg gav familien et nyt og anderledes indblik i mine tanker og refleksioner om mit liv og mine udfordringer. Jeg delte ting med dem, jeg ikke har delt før. Ikke en lang skåltale – bare et kort indblik med udgangspunkt i det, kortet kaldte på.

Min far på 84 år havde trukket et kort med et træ, der langsomt nedbrydes i naturen – billedet fra denne artikel i øvrigt. Normalt er min far en mand med mange ord (læs: rigtig mange), og han taler også usædvanligt højt. Men netop disciplinen i kortene og refleksionen, der foregår løbende, gjorde, at han i roligt toneleje og helt afdæmpet fortalte den smukkeste historie om sig selv og min mor. Om deres alderdom, forventninger til døden og frustration over ikke længere at kunne det samme. Men også om, hvordan der selv i et næsten dødt træ kan opstå nye spirer til vækst, og at det gamle træ forhåbentlig har overleveret viden og værdier til de nye spirer. Da han var færdig med sin fortælling, udbrød han spontant: “NU FORSTÅR JEG, HVAD DU MENER MED DE KORT!”

Det mest interessante var måske endda, at min mor greb ordet først af alle. Det gør hun normalt aldrig. Det er faktisk yderst sjældent, at hun overhovedet tager ordet. Hun lytter for det meste kun – desværre.

Tankevækkere kan noget helt særligt. De vender rundt på “vi plejer”, og oplevelsen i min egen familie afspejler meget godt det, der sker ude i organisationer, når kortene bringes i spil. De introverte og stille personprofiler kommer pludselig til orde og finder hjælp til at udtrykke det, de gerne vil sige, gennem kortene. De får på forunderlig vis noget at læne sig op ad og finder modet til at træde frem. Det er ret smukt at iagttage, særligt fordi disciplinen i øvelsen kræver, at vi alle øver os i at lytte til hinanden. Samtidig tvinger øvelsen de mere fremtrædende profiler til at holde sig tilbage. Derved får alle både tale- og lyttetid, hvilket er en kæmpe gevinst for organisationen – men særligt for individet!

8 argumenter der taler for en stærk lyttekultur:

  1. Forbedrer relationer
  • Empati og forståelse: Aktiv lytning hjælper med at opbygge empati, hvilket styrker båndet mellem mennesker. Når vi lytter, føler andre sig set og forstået, hvilket forbedrer tillid og samhørighed.
    • Kilde: Daniel Goleman (Emotional Intelligence) har understreget vigtigheden af aktiv lytning som en kernekompetence for emotionel intelligens.
  1. Reducerer konflikter
  • Effektiv konfliktløsning: Lytning hjælper med at reducere misforståelser og skaber en platform for konstruktiv dialog. Det mindsker risikoen for eskalering af konflikter.
    • Forskning: Ifølge et studie publiceret i Journal of Applied Psychology (2020) viser teams med høj lytteeffektivitet færre konflikter og mere samarbejde.
  1. Forbedrer samarbejde og produktivitet
  • Teamdynamik: I arbejdspladssammenhænge forbedrer aktiv lytning samarbejdet, fordi den sikrer, at alles idéer bliver hørt og værdsat. Det øger medarbejdertilfredsheden og kreativiteten.
    • Kilde: Harvard Business Review (2016) har fremhævet, at ledere, der er gode til at lytte, har mere succes med at engagere deres teams.
  1. Fremmer læring og problemløsning
  • Bedre forståelse: Lytning sikrer, at man får adgang til flere perspektiver og kan opbygge en dybere forståelse af komplekse emner.
    • Eksempel: Ifølge en undersøgelse fra Educational Psychology Review (2018) lærer studerende mere effektivt, når lærere aktivt lytter til deres spørgsmål og bekymringer.
  1. Understøtter mental sundhed
  • Mindsker stress og isolation: Når nogen føler sig lyttet til, reduceres deres følelse af ensomhed og stress. Dette har en positiv indvirkning på mental sundhed.
    • Studier: En rapport fra WHO (2021) fremhæver, at social støtte – som ofte starter med lytning – er en nøglefaktor i at forebygge depression og angst.
  1. Styrker demokratiske processer
  • Inklusion og dialog: Aktiv lytning skaber plads til diversitet og gør det muligt for flere stemmer at blive hørt. Dette er essentielt i demokratiske samfund.
    • Forskning: Ifølge Deliberative Democracy Studies er evnen til at lytte en forudsætning for at opbygge bæredygtige samfund gennem åben dialog.
  1. Skaber et mere harmonisk samfund
  • Social sammenhængskraft: Når vi lytter til hinanden, bygger vi broer mellem forskellige kulturer, aldre og socioøkonomiske grupper. Dette modvirker polarisering.
    • Kontekst: Forskere fra Stanford University (2022) har påpeget, at lyttemøder mellem grupper med forskellige synspunkter kan mindske fordomme og styrke fællesskabet.
  1. Øger egen selvindsigt
  • Refleksion gennem lytning: Når vi lytter til andre, bliver vi også bedre til at forstå os selv, vores egne værdier og overbevisninger.
    • Psykologisk perspektiv: Carl Rogers, en af grundlæggerne af humanistisk psykologi, understregede, at lytning er en vej til selvudvikling.

Har du lyst til at høre mere om Tankevækkere som værktøj i forbindelse med jeres arbejde med at skabe bedre samtalekultur i din organisation, så tag endelig fat i mig. Jeg klæder gerne jeres ledere på til at bruge kortene gennem en fælles workshop. Du kan også finde mere information om kortene på min hjemmeside. Link til hjemmesiden finder du i kommentarfeltet i opslaget.

Må vi alle blive bedre til at lytte, reflektere og tale sammen i det nye år!

Godt nytår til alle!

 

 

Fokus på psykologisk tryghed – nøglen til en sund arbejdsplads

/0 Kommentarer/i /af

Psykologisk tryghed er ikke et nyt begreb; det er og har altid været et vigtigt kompas at navigere efter for mennesker. Det gælder både hjemme og på vores arbejdspladser. Desværre møder jeg i forskellige sammenhænge en grad af usikkerhed blandt ledere og medarbejdere, når der skal etableres konkrete tiltag for at opnå fælles tryghed og en kultur, hvor det er legalt at ytre sig. Det er en skam, for det behøver slet ikke være så svært.

Mange virksomheder er godt i gang og har fokus på at fremme den psykologiske tryghed, og fra et par af disse lærte jeg for nylig to helt nye ord at kende. Fantastiske ord som jeg har taget til mig med kærlighed. Begge ord “smager rigtig godt på tungen” og udtrykker med stor præcision, hvad psykologisk tryghed er for en størrelse. Ordene er ytringsklima og kollegaløft – de taler næsten for sig selv og har kæmpe relevans i forbindelse med psykologisk tryghed.

Når vi taler om psykologisk tryghed på arbejdspladsen, er det vigtigt at omsætte teori til praksis. Her er 8 konkrete tiltag, du kan samarbejde med dine kollegaer om for at skabe et miljø, hvor alle føler sig trygge og værdsatte.

De 8 råd er alle designet til at være praktiske og lette at implementere, samtidig med at de opretholder en empatisk og opbyggende tone. Ved at følge disse principper kan du bidrage til at skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig værdsatte og støttede:

 

  1. Åbenhed og transparens

Vær åben og ærlig omkring beslutninger og udfordringer. Det er vigtigt at dele informationer og vise, at du stoler på dit team. Gennemsigtighed skaber tillid, og når vi deler vores tanker og overvejelser, giver vi plads til, at andre også kan åbne op.

  1. Fejltolerant kultur

Husk, at fejl er læringsmuligheder. Skab en kultur, hvor fejl ikke straffes, men ses som en naturlig del af processen. Opfordr dine kollegaer til at tage chancer og eksperimentere. Når vi lærer af vores fejl, udvikler vi os og bliver stærkere.

  1. Aktiv lytning og empati

Vær til stede i samtalerne. Lyt aktivt og vis ægte interesse i, hvad dine kolleger siger. Spørg ind til deres tanker og følelser, og vis forståelse. Dette skaber en atmosfære af respekt og værdsættelse, hvor alle føler sig hørt og set.

  1. Anerkendelse og støtte

Vær generøs med ros og anerkendelse. Det er vigtigt at værdsætte både små og store bidrag. Støt dine kollegaer i deres udvikling og vær der for dem, når de har brug for det. Et simpel “godt gået” kan gøre en stor forskel.

  1. Konstruktiv feedback

Feedback skal være konstruktiv og givet med omtanke. Det er vigtigt, at vi både kan give og modtage feedback på en måde, der fremmer vækst og forbedring. Skab et trygt rum, hvor feedback ses som en mulighed for at lære og vokse.

  1. Sociale relationer og fællesskab

Opbyg stærke relationer gennem sociale aktiviteter og uformelle samtaler. Når vi kender hinanden godt, bliver det nemmere at samarbejde og støtte hinanden. Skab muligheder for, at dit team kan lære hinanden at kende på et personligt plan.

  1. Klarhed og forventninger

Vær tydelig omkring forventninger og mål. Når alle ved, hvad der forventes af dem, reduceres usikkerheden, og dine kollegaer kan fokusere på at gøre deres bedste. Klarhed skaber tryghed og effektivitet.

  1. Sårbarhed og åbenhed

Del dine egne udfordringer og fejltrin. Når vi som ledere eller kolleger viser, at vi også kan være sårbare, skaber vi et miljø, hvor det er okay at være menneskelig. Dette fremmer tillid og åbenhed i teamet.

 

Hvad er så gevinsten og hvad skaber det, at have fokus på psykologisk tryghed?

At prioritere psykologisk tryghed på arbejdspladsen er ikke bare en god idé – det er en nødvendighed for at skabe et sundt og produktivt arbejdsmiljø. Når vi sætter psykologisk tryghed i centrum, åbner vi døren til en lang række positive effekter, som styrker både den enkelte medarbejder og hele organisationen. Her er, hvad det kan skabe:

 

  • Øget innovation og kreativitet

Når vi føler os trygge ved at dele vores idéer uden frygt for kritik, blomstrer kreativiteten. Et miljø, hvor alle tør tage risici og tænke nyt, fører til innovative løsninger og fremmer væksten i virksomheden. Det handler om at turde tænke stort og anderledes!

  • Forbedret kommunikation og samarbejde

Psykologisk tryghed skaber grobund for åben og ærlig kommunikation. Når vi føler os trygge, tør vi udtrykke vores tanker og følelser, og det forbedrer samarbejdet. Vi kan bedre løse problemer sammen, når alle føler sig hørt og værdsat.

  • Højere engagement og tilfredshed

Når vi arbejder i et miljø, hvor vi føler os trygge og respekterede, stiger vores engagement. Vi bliver mere tilfredse med vores arbejde og føler større tilknytning til virksomheden. Dette kan også reducere personaleudskiftning og skabe en stærkere team-ånd.

  • Større læring og udvikling

Fejltolerante kulturer, hvor fejl ses som muligheder for læring, fremmer udvikling. Når vi ikke frygter konsekvenserne af at fejle, tør vi eksperimentere og vokse. Dette skaber en kultur af kontinuerlig læring, som styrker både individet og organisationen.

  • Mindre stress og bedre trivsel

Når vi ved, at vores idéer og følelser bliver taget alvorligt, oplever vi mindre stress. Psykologisk tryghed bidrager til bedre trivsel og et sundere arbejdsmiljø, hvilket igen fører til øget produktivitet og færre sygedage.

  • Styrkede relationer

Tillid og respekt blandt kolleger er fundamentet for stærke relationer. Psykologisk tryghed fremmer ærlighed og åbenhed, hvilket skaber dybere forbindelser og et mere sammenhængende team. Det er her, vi skaber et fællesskab, hvor vi står sammen og støtter hinanden.

  • Bedre beslutningstagning

Når vi kan udtrykke os frit, får vi et bredere perspektiv på de udfordringer, vi står overfor. Dette fører til bedre beslutninger, da vi kan trække på alles viden og erfaringer. Det er her, at mangfoldigheden virkelig kommer til sin ret.

  • Øget ansvarlighed

Psykologisk tryghed gør det muligt for os at tage ansvar for vores handlinger. Vi bliver mere villige til at indrømme fejl og arbejde på at forbedre os. Dette skaber en kultur af ansvarlighed, hvor alle bidrager til at nå fælles mål.

 

Ved at have fokus på psykologisk tryghed skaber vi et arbejdsmiljø, hvor alle kan præstere deres bedste. Det handler om at skabe en kultur, hvor vi tør være os selv, dele vores tanker og sammen finde de bedste løsninger. Det er her, vi virkelig kan gøre en forskel og i fællesskab styrke lysten til samarbejde, og udviklingen af en virksomhedskultur vi alle har lyst til at være en del af og som byder nye kollegaer velkommen!

Værktøjet Tankevækkere kan hjælpe dig på vej i dit arbejde med at skabe psykologisk tryghed, læs hvordan her

Kilde: Amy Edmondson, professor ved Harvard Business Scool. Google’s project Aristotle. Edgar Schein, kultur og lederskab

Brøler du bare?

/0 Kommentarer/i /af

Brøler du bare?

Hvilke forudsætninger/kompetencer kalder fremtiden på blandt vores børn og unge?

Jeg er optaget af min facilitatoruddannelse i Billund hos CoC Playful Minds, hvor der er fokus på børn og unge i forbindelse med facilitering og samskabelse.

Noget af det, der har bidt sig ekstra fast i mit hoved, er det forhold, at vores kreativitet topper og langsomt forsvinder fra 10-års alderen, hvis vi ikke gør noget!

Hvordan får vi den så tilbage igen? OG hvad betyder det, hvis vi ikke gør?

Forskning har vist at kreativiteten stiger 60% under en gåtur, og oplevelsen sidder langt længere i kroppen. Lad os derfor håbe, at tendensen med Walk&Talk og gåture i landets skove fortsætter – i fritiden såvel som under arbejde og uddannelse.

Måske bør folkeskoler og uddannelsesinstitutioner henlægge en del af deres undervisning til gåture. Det vil måske endda afhjælpe nogle af de mange udfordringer, der vokser frem omkring ensomhed og angst.

Betyder det noget, at vi ikke tør være kreative, at vi ikke udfolder vores fantasi? Er det derfor, vi bliver begrænsede og angste for at fejle i vores voksenliv? Det leder til endnu et spørgsmål. Hvis vi ikke tør fejle, hvordan skal vi så udvikle os og lære?

Det er tankevækkende at mange af os som børn elsker at tegne små figurer, pindemænd og -koner, fantasien hjælper os på vej, det behøver ikke at være perfekt, historierne opstår undervejs, og vores fine tegninger bliver til eventyr, vi stolte viser frem. Vi prøver os frem og er ikke begrænsede af alt det, vi senere i den bevidsthed, der opstår omkring tredje klasse, bliver bedømt på, og som viser sig enten at være korrekt gengivet eller forkert gengivet i vores tegninger.

Det vil sige, at vi i alderen 10-12 år lærer, at vi enten er gode eller dårlige til at tegne. Vi ved det faktisk ikke, før nogen fortæller os det, når de begynder at give os karakter, måle os op mod andre og korrigerer og synliggør, at vores tændstikmænd og -kvinder ikke er mere og andet end tændstikmænd og -kvinder. I den kontekst ligger det, at vores tegninger ikke er gode nok, og det registreres for første gang som et chok i vores bevidsthed, vores tryghed forsvinder, og oplevelsen sætter sig muligvis som et traume.

Jeg har mødt utallige voksne, der ikke siden 10-12-års alderen har rørt en farveblyant eller tegnet så meget som en krusedulle i angst for endnu engang at blive afsløret i, at de ikke kan tegne perfekte tændstikmænd og -kvinder. Nogle har i den sammenhæng glemt at fortælle dem, at det slet ikke er resultatet, der tæller, men processen og vejen derhen.

Hvem husker ikke det foldede stykke papir, hvor man tegnede videre på hinandens tegning og til sidst fik et fantasidyr eller en fantasifigur i mangfoldige farver og med mangfoldige udtryk? En fantastisk historie blev formidlet i fællesskab, og enhver bragte sit med til tegningen, alle havde værdi for historien.

Så er det, der mangler, for at vi kan udvikle vores fantasi og kreativitet, blot tryghed!

Koblet med den viden vi har, om at børn i dag har en meget mindre aktionsradius (bevægelsesfrihed) i forhold til tidligere – hvilket igen har store konsekvenser for deres fysiske og psykologiske udvikling, kunne man måske afhjælpe flere fremtidige udfordringer i undervisningsformen, ved at kigge på leg og læring.

Det, vi kigger ind i, i Billund og på uddannelsen som facilitator, er i særdeleshed samskabelse med børn. Her har vi et særligt fokus på tryghed. Tryghed i gruppearbejde. At skabe tryghed i form af refleksioner to og to frem for mange elever i grupperne. At vænne børn til korte refleksioner med forskellige partnere i hverdagen.

Måske gælder det også for vores unge, måske har de også brug for mere tryghed!

Måske har de brug for at finde tilbage til deres kerne af kreativitet, få deres bevægelsesfrihed tilbage og skabe trygheden to og to ad gangen, så fundamentet til resten af livets udfordringer kommer rigtig på plads, og de får lyst og mod til at udfolde sig igen – alle sammen!

I et samfund, hvor alting ændrer sig i hast, hvor kravene til den enkeltes faglige kompetencer og det akademiske niveau er blevet skyhøje, hvor det er en forudsætning at være forandrings- og omstillingsparat, at kunne samarbejde tværfaglig og i teams, være agil og forstå det digital mulighedsrum, er udfordringerne til at få øje på i forhold til de omkostninger, der er begyndt at dukke op hos den kommende generation.

Måske er det på tide at stoppe op og tænke over fremtiden og de værktøjer, der er til rådighed ud fra de krav, vi stiller. Er de tilstrækkelige? Hjælper det at gøre mere af det samme, eller skal der helt nye metoder i brug? Skal vi måske have den helt grundlæggende tillid tilbage på banen?

“Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt bedre tilstand for menneskeheden. Det vil sige, til meningen med menneskeheden og hele dens bestemmelse” (Immanuel Kant 2000, 58).

Det, der vejer tungest i forhold til at arbejde succesfuldt i teams/grupper – som jo er en forudsætning for at lykkes som menneske i dag, er særligt tre kompetencer:

Relationskompetence

Refleksionskompetence

Meningskompetence

Disse tre kompetencer skal mestres af det enkelte menneske, hvis vi som samfund skal overleve.

Derfor er det en forudsætning, at dem, det handler om, skal inddrages!

Vi kræver mange ting og sætter ofte barren højt i vores bestræbelse efter at skabe resultater, men hvis vi ikke gør os den ulejlighed at spørge, hvad der giver mening for dem, der tegner vores fremtid, så misser vi den åbenlyse chance for at samskabe et bedre og mere holdbart fundament – og måske køber de i virkeligheden ikke ind på vores præmis, så kan vi jo stå der med alle vores krav, ene og alene …

”Fremtiden kalder på fællesskaber. Når man ved, at globalisering er et livsvilkår, at læring er socialt-kulturelt betinget, at kundskaber i sig selv har en hurtig udløbsdato, at omsætningshastigheden på viden stiger og stiger, at uddannelsessystemet skal levere livsduelige mennesker og effektive medarbejdere, så er fremsynet undervisning og opdragelse i skolen nødvendigt! ” (Helle Bjerresgaard, Kvan. S.54-69, Tidsskrift for læreruddannelse og skole nr. 107.)

Så hvilke tanker gør du dig om fremtiden og dine børn og unges lykke? Fremtidens arbejdsplads og samarbejdsformer?

Måske giver CoC Playful Minds samskabelsesstjerne, det etiske ansvar/bevidste børnesyn også mening for dig:

En fælles sag – engagerende fællesskab om at skabe noget sammen

Meningsfuldhed – motivation og glæden ved at fordybe sig sammen med andre med forskellige formål

Ligeværd – ligeværdige relationer og anerkendelse af den nødvendige forskellighed

Tillid – tillidsfulde relationer og rum der skaber tryghed til hinanden og til processen

Tydelige rammer – troværdighed i forskellige formål, proces, aftaler, relationer og roller

De kan noget helt særligt hos CoC Playful Minds. Det starter med vores børnesyn. Fremtiden skal samskabes med dem, der skal leve i den …

Fotograf: Jean Wimmerlin