Foredrag

nathan-dumlao-LPRrEJU2GbQ-unsplash

FOREDRAG OM DEN SPANSKE CAMINO OG TANKEVÆKKERE …

Flere har gennem de sidste par år spurgt mig, hvordan Tankevækkere egentligt blev til, og hvad var den oprindelige ideen bag kortene? (du kan læse mere om Tankevækkere under bjælken KOTU øverst på siden)

Det kan siges ganske kort: Efter en række turbulente år med konkurs, skilsmisse og personlige udfordringer gik jeg mig en meget lang tur på tværs af Nordspanien og fik gennem daglige refleksioner, indsigter jeg tidligere havde overset i min alt for travle hverdag. Hermed var ideen bag Tankevækkere skabt. 

Den lidt længere version inkluderer selvfølgelig, hvordan jeg som selvstændig virksomhedsejer og ambitiøs erhvervskvinde overhovedet landede i Spanien på den *Spanske Camino. Hvad bragte mig ud på så lange en vandring, og hvorfor? Hvilke overvejelser gjorde jeg mig, inden jeg tog afsted? Hvilke udfordringer mødte jeg undervejs – fysisk og mentalt? Hvad mødte jeg på Caminoen, som jeg ikke kunne finde i Danmark? Hvilke historier delte jeg, hvem delte jeg dem med og hvad fik jeg retur? Hvilke refleksioner og betragtninger fik jeg med hjem, og hvordan har jeg bragt min læring i spil efterfølgende? Det er alt sammen oplevelser og indsigter, jeg gerne deler ud af.

I dag ved vi, at der er en direkte sammenhæng mellem gåture, refleksion og mental sundhed, så hvordan kan det bringes i spil og bruges til at styrke virksomhedsledelse og udvikling? Det undersøger vi sammen i løbet af foredraget.

Har du lyst til at lade dig inspirer til mere refleksion i din hverdag, lyst til at prøve Tankevækkere af i din virksomhed sammen med dine ledere og dine medarbejdere – ikke mindst som værktøj til egenomsorg, så du får holdt dine pauser i løbet af dagen og samtidig giver hjernen ro fra skærmen – så inviter mig og mine Tankevækkere ind til et dialog-baseret foredrag, hvor I selv bidrager med egne refleksioner og indsigter i et fortroligt læringsrum.

Ring på 2924 9098 eller skriv til mig på kotu@kotu.dk

*Den Spanske Camino er en af verdens mest kendte pilgrimsruter. Den starter i Saint-Jean-Pied-de-Port (Frankrig) og ender i Santiago de Compostela (Spanien) 780 km senere.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

FOREDRAG: Impossible – I’m Possible

Samme bogstavsrække, men kæmpe forskel i sammensætning og betydning!

STRESS • SØVN • ADFÆRD

Impossible er det, livet bliver, når du er ramt af stress.

I’m Possible er den udgave af dig selv, du formår at se, udtrykke og dele ud af, når du er i balance og trives.

Som chef er det dit ansvar at passe på dine medarbejdere, så de ikke får stress, mens de er i din varetægt, og hvordan drager du omsorg for dine ansatte, hvis stress opstår derhjemme?

Sover dine ansatte nok? Drikker de rigeligt med vand? Motionerer de? Drager de egenomsorg? Slapper de af, når de holder fri? Hvor meget kan du tillade dig at kigge med over skulderen på dine kolleger og ansatte? Kan du blande dig i deres fritid? Hvad ved du egentligt om, hvorvidt de er stressede hjemme eller på deres arbejdsplads? Vi taler ikke travlhed, men regulært stress – og der er stor forskel!

I 2030 forudser WHO at stress og depression er blandt de største folkesygdomme i verden. Op mod 50% af dem, der rammes af depression, er stressrelaterede.

Så hvad kræver det at forebygge stress? Hvad kræver det at ændre på kursen i din virksomhed? Hvilke værktøjer kan støtte og hjælpe i en travl hverdag?

Det, og mange andre ting, kaster jeg lys over i mit helt nye foredrag om stress, søvn og adfærd. Lad dine medarbejdere blive inspireret og udfordret, så de påtager et medansvar.

Stress, der stoppes i tide, skaber et sundt arbejdsmiljø og glade, langtidsholdbare medarbejdere. Stress, der får lov til at udfolde sig, dræber initiativ, udvikling og engagement, og skaber i sidste ende sygdom, nedbrud og dårlig bundlinje.

Hvor står stressbarometeret i din virksomhed lige nu?

Lad mig hjælpe med positive input til en travl hverdag!

Kontakt mig på tlf.: 2924 9098 eller kotu@kotu.dk

Foto: Nathan Dumlao

© Copyright - KOTU