Indlæg

Selvom vi visner med alderen, er der stadig visdom at hente, og når lyset tændes hos en gammel hanelefant, sker der noget magisk …

/0 Kommentarer/i /af

I min familie prepper vi, det er simpelthen nødvendigt!

Som de fleste brugere af mit værktøj Tankevækkere ved, opfordrer jeg altid til, at man går hjem og øver sig på familie og venner, før man går i gang med at bruge kortene i egen afdeling og i organisationen generelt. Det skaber indsigt, tryghed og sikkerhed for, at du som facilitator og ansvarlig for processen rent faktisk forstår at navigere og gribe deltagerne, mens de lytter og taler sammen. Samtidig får du ved selvsyn vished for, at kortene virker og gør en markant forskel i samtalen og refleksionen hos både den enkelte og gruppen som helhed. Det var også sådan, jeg i sin tid selv testede kortene, før jeg bragte dem ud i virksomheder og på institutioner.

I julen, hvor vi i min familie havde besluttet at genoptage en gammel tradition og samle familierne 2. juledag til julefrokost, havde jeg for at imødegå eventuelle konflikter – eller det, der var værre, nemlig at kun to-tre af de sædvanlige kom til orde, fordi de råbte højest – sat bordkort på bordet og spredt risikoen. Jeg havde også besluttet at bringe Tankevækkere i spil i min egen familie. På forhånd havde jeg prikket et par stykker på skulderen og varslet min idé. Det kaldes at preppe og er ret vigtigt i min familie, hvis vi skal have noget igennem hos de tre hanelefanter. Min niece smågrinede og nikkede bekræftende. Hun var med på ideen, samtidig med at hun, henkastet og fnisende, sagde: “God fornøjelse siger jeg bare. Jeg kan da i hvert fald nævne to fra min del af familien, der helt sikkert ikke synes, det her er en god idé!”

Heldigvis blev hun gjort til skamme. Selvom luften i rummet hang og dirrede et kort øjeblik, og ingen turde trække vejret, så var der rent faktisk ingen i familien, der takkede nej. Nøjagtig som det sker ude i virksomhederne, når ledere udtrykker, at de i deres afdeling har kollegaer, der aldrig vil gå med på øvelser af denne karakter, blev det også her modbevist, da Tankevækkere kom i spil. Det virker nemlig helt omvendt!

Da kortene i sin tid var klar til at blive bragt ud i verden, forærede jeg mine forældre et sæt – min far er i øvrigt den største hanelefant i familien. Selvfølgelig blev kortene givet med et forfængeligt håb om, at de ville være stolte af mig, men også fordi jeg gerne ville bidrage til deres daglige refleksioner og samtaler med hinanden. Det har dog aldrig helt været den succes, jeg havde håbet på, af den simple årsag, at min far simpelthen ikke har forstået, hvad det handler om. Øv for det! Jeg har ellers forsøgt gennem årene at forklare ham, hvordan de bliver brugt i virksomhederne, men uden held. Det vildeste, det har afstedkommet, er kommentarer som: “Men det er da godt, at de gør gavn,” eller: “Jamen, det er da også nogle flotte billeder … spændende citater … osv.” Ikke helt det, jeg var ude efter.

Når den gamle hanelefant pludselig ser lyset

Efter ankomsten på dagen og efter, at vi havde fået den første sild og den første snaps, slog jeg på glasset og introducerede min lille leg med Tankevækkere. Jeg understøttede min idé med et ønske om, at vi i år fik nogle anderledes samtaler rundt om bordet, og at alle fik mulighed for at komme til orde. Jeg understregede desuden vigtigheden af ikke at kommentere eller have en mening om det, den enkelte fortalte. Det handlede mest af alt om at lære hinanden at kende på en ny måde, og det vigtigste var at lytte til hinanden! Hvad man ønskede at dele – hvor privat, intimt eller dybt man ønskede at gå – var helt op til den enkelte. Det vigtigste var at mærke, hvad der kom op til overfladen, når man kiggede på sit kort, og så dele det, man havde lyst til.

Herefter gik jeg en runde rundt om bordet og lod hver enkelt blindtrække et kort, som de hver især efterfølgende sad lidt og reflekterede over. Det er første gang i mange år, der har været helt stille omkring et bord med så mange mennesker i min familie – en dejlig stilhed fuld af forventninger.

Jeg lagde selv ud for at give dem noget at læne sig op ad. Jeg har prøvet det mange gange og var derfor heller ikke bange for at gå et spadestik dybere. Jeg ved jo, hvor givende det er, når man tør give lidt mere af sig selv, end man plejer. Så jeg gav familien et nyt og anderledes indblik i mine tanker og refleksioner om mit liv og mine udfordringer. Jeg delte ting med dem, jeg ikke har delt før. Ikke en lang skåltale – bare et kort indblik med udgangspunkt i det, kortet kaldte på.

Min far på 84 år havde trukket et kort med et træ, der langsomt nedbrydes i naturen – billedet fra denne artikel i øvrigt. Normalt er min far en mand med mange ord (læs: rigtig mange), og han taler også usædvanligt højt. Men netop disciplinen i kortene og refleksionen, der foregår løbende, gjorde, at han i roligt toneleje og helt afdæmpet fortalte den smukkeste historie om sig selv og min mor. Om deres alderdom, forventninger til døden og frustration over ikke længere at kunne det samme. Men også om, hvordan der selv i et næsten dødt træ kan opstå nye spirer til vækst, og at det gamle træ forhåbentlig har overleveret viden og værdier til de nye spirer. Da han var færdig med sin fortælling, udbrød han spontant: “NU FORSTÅR JEG, HVAD DU MENER MED DE KORT!”

Det mest interessante var måske endda, at min mor greb ordet først af alle. Det gør hun normalt aldrig. Det er faktisk yderst sjældent, at hun overhovedet tager ordet. Hun lytter for det meste kun – desværre.

Tankevækkere kan noget helt særligt. De vender rundt på “vi plejer”, og oplevelsen i min egen familie afspejler meget godt det, der sker ude i organisationer, når kortene bringes i spil. De introverte og stille personprofiler kommer pludselig til orde og finder hjælp til at udtrykke det, de gerne vil sige, gennem kortene. De får på forunderlig vis noget at læne sig op ad og finder modet til at træde frem. Det er ret smukt at iagttage, særligt fordi disciplinen i øvelsen kræver, at vi alle øver os i at lytte til hinanden. Samtidig tvinger øvelsen de mere fremtrædende profiler til at holde sig tilbage. Derved får alle både tale- og lyttetid, hvilket er en kæmpe gevinst for organisationen – men særligt for individet!

8 argumenter der taler for en stærk lyttekultur:

  1. Forbedrer relationer
  • Empati og forståelse: Aktiv lytning hjælper med at opbygge empati, hvilket styrker båndet mellem mennesker. Når vi lytter, føler andre sig set og forstået, hvilket forbedrer tillid og samhørighed.
    • Kilde: Daniel Goleman (Emotional Intelligence) har understreget vigtigheden af aktiv lytning som en kernekompetence for emotionel intelligens.
  1. Reducerer konflikter
  • Effektiv konfliktløsning: Lytning hjælper med at reducere misforståelser og skaber en platform for konstruktiv dialog. Det mindsker risikoen for eskalering af konflikter.
    • Forskning: Ifølge et studie publiceret i Journal of Applied Psychology (2020) viser teams med høj lytteeffektivitet færre konflikter og mere samarbejde.
  1. Forbedrer samarbejde og produktivitet
  • Teamdynamik: I arbejdspladssammenhænge forbedrer aktiv lytning samarbejdet, fordi den sikrer, at alles idéer bliver hørt og værdsat. Det øger medarbejdertilfredsheden og kreativiteten.
    • Kilde: Harvard Business Review (2016) har fremhævet, at ledere, der er gode til at lytte, har mere succes med at engagere deres teams.
  1. Fremmer læring og problemløsning
  • Bedre forståelse: Lytning sikrer, at man får adgang til flere perspektiver og kan opbygge en dybere forståelse af komplekse emner.
    • Eksempel: Ifølge en undersøgelse fra Educational Psychology Review (2018) lærer studerende mere effektivt, når lærere aktivt lytter til deres spørgsmål og bekymringer.
  1. Understøtter mental sundhed
  • Mindsker stress og isolation: Når nogen føler sig lyttet til, reduceres deres følelse af ensomhed og stress. Dette har en positiv indvirkning på mental sundhed.
    • Studier: En rapport fra WHO (2021) fremhæver, at social støtte – som ofte starter med lytning – er en nøglefaktor i at forebygge depression og angst.
  1. Styrker demokratiske processer
  • Inklusion og dialog: Aktiv lytning skaber plads til diversitet og gør det muligt for flere stemmer at blive hørt. Dette er essentielt i demokratiske samfund.
    • Forskning: Ifølge Deliberative Democracy Studies er evnen til at lytte en forudsætning for at opbygge bæredygtige samfund gennem åben dialog.
  1. Skaber et mere harmonisk samfund
  • Social sammenhængskraft: Når vi lytter til hinanden, bygger vi broer mellem forskellige kulturer, aldre og socioøkonomiske grupper. Dette modvirker polarisering.
    • Kontekst: Forskere fra Stanford University (2022) har påpeget, at lyttemøder mellem grupper med forskellige synspunkter kan mindske fordomme og styrke fællesskabet.
  1. Øger egen selvindsigt
  • Refleksion gennem lytning: Når vi lytter til andre, bliver vi også bedre til at forstå os selv, vores egne værdier og overbevisninger.
    • Psykologisk perspektiv: Carl Rogers, en af grundlæggerne af humanistisk psykologi, understregede, at lytning er en vej til selvudvikling.

Har du lyst til at høre mere om Tankevækkere som værktøj i forbindelse med jeres arbejde med at skabe bedre samtalekultur i din organisation, så tag endelig fat i mig. Jeg klæder gerne jeres ledere på til at bruge kortene gennem en fælles workshop. Du kan også finde mere information om kortene på min hjemmeside. Link til hjemmesiden finder du i kommentarfeltet i opslaget.

Må vi alle blive bedre til at lytte, reflektere og tale sammen i det nye år!

Godt nytår til alle!

 

 

Cybersikkerhed og sansevandring

/0 Kommentarer/i /af

Hvad har det med hinanden at gøre, tænker du måske?

For mig gav begge dele mening og hang ret godt sammen på en gråvejrsdag som i går!

Cybersikkerhed fordi vi er nødt til at få styr på fremtiden, og det tempo der er sat på udviklingen. Det i sig selv kan godt støje i mit hoved.

Hvad kommer til at betyde for vores virksomheder og deres sikkerhed, at vores medarbejder frit har adgang til ChatGPT, AI og hvad der ellers er på vej? Hvilket digitale forandringer bliver vi ansvarlige for som individer, og særligt hvordan skal vi agere og navigere som bestyrelse?

Ingen kender faktisk de fulde svar lige nu, men mange af spørgsmålene og flere til blev i går afdækket af fantastiske Kristina Andersen fra Fiks it A/S, hvor 30 fagprofessionelle eksperter hver dag udelukkende arbejder med at skabe sikker og stabil IT i virksomheder.

Kristina var i går indlægsholder på vores netværksmøde for bestyrelseskvinder, og gav os en indflyvning i de udfordringer og det ansvar, vi som bestyrelse har i forhold til cybersikkerhed i vores organisationer. Der er dybest set ingen forsikringer, der dækker det fulde ansvar, med mindre du lever op til en lang række punkter i din forsikring – og det gør de færreste. I mange bestyrelser er det, der gælder, troen på, at ens samarbejdspartner på it-området bærer ansvaret for sikkerhed, risikovurderinger og sårbarheder, men det er en farlig tro, der sjældent holder vand! I sidste ende er det bestyrelsen, der bærer det fulde ansvar!

Så generelt tror jeg bare, at vi alle gik hjem fra mødet med et par et par spørgsmål, der er vigtige for et hvert bestyrelsesmedlem, at få afklaret:

Forstår jeg virksomhedens cyberrisici?

Har vi en cyberstrategi og en beredskabsplan?

Mit hoved var efter mødet fyldt godt op, og der var næsten ikke plads til mere information på øverste hylde. I en verden der kører afsted i et maksimalt højt tempo kan hjernen godt blive både udfordret og overophedet, og derfor gav det efterfølgende rigtig god mening for mig, at stikke af ud i naturen og her iklæde mig nye værktøjer til at imødegå tempo og informationsoverload, og derfor var jeg på sansevandring i et par timer ude i den fantastiske natur.

Hvad der kom ud af netop den vandring, kan du opleve på mine tre helt nye ledelsesmoduler for Ansvarlig ledelse, hvor modul to indeholder øvelser og ophold i naturen som en naturlig del af den læring, vi i fællesskab oplever gennem aktiviteter i naturen.

En ting kan jeg love dig, det giver rigtig god mening at veksle din hverdag mellem stillesiddende aktiviteter, møder, information og et besøg i naturen der kan være med til at genoplade dine hjerneceller og energien i din krop! Du har brug for det, hvis du vil skabe forbundethed mellem din krop og din sjæl.

Så er der sammenhæng mellem alt det, jeg skal forhold mig til inden for fremtidens digitalisering og cybersikkerhed og roen i naturen? Ja, for mit vedkommende er der helt sikkert. Der er nødt til at være balance. Vi har brug for at finde de rigtige værktøjer til at imødegå fremtidens udfordringer, så vi kan tænke klart og være langtidsholdbare!

 

Er verden klar?

/0 Kommentarer/i /af

Til hvad? Spørger du måske, og det skal jeg nok komme tilbage til.

Først vil jeg tage dig med tilbage til juni 2018, hvor min virksomhed KOTU blev stiftet.

Gennem et års tid havde jeg skrevet på bogen Kan du høre dit hjerte kalde? Nok egentligt mest for min egen skyld, da bogen klart var et værktøj og en proces, der blev sat i gang for at bearbejde mit livs op- og nedture på daværende tidspunkt i et forsøg på at finde vej til det, der skulle blive mit fremtidige liv.

Udgivelsen af bogen var en af mit livs største udfordringer og en test af mig selv på, i hvor høj grad jeg turde stå på mål for mig selv, når det kom til stykket. Mit valg synliggjorde jo også min familie, min omgangskreds og mine forretningsforbindelser, og uanset hvor sober og ordentlig jeg forsøgte at være, så kastede indholdet lys i mange retninger og skabte grobund for fortolkninger af de ord, hændelser og udfordringer, jeg delte i bogen. Jeg kan godt afsløre her, at det var sårbart for alle involverede og heller ikke uden omkostninger!

Men sådan er livet jo også – sårbart, rodet og aldrig helt, som vi forventer det!

Det forstås, men hvorfor så i grunden dele bogen med verden, hvorfor ikke bare holde den for mig selv, hvis det mest af alt handlede om min indre proces og et værktøj, som hjalp mig med at skabe refleksion og samle mine tanker med fokus på min fremtid?

Svaret er, at det netop var udfordringen. Bogen, hvor banal den end må være for nogle, blev til under min vandring på Caminoen i 2017. En vandring der på daværende tidspunkt gav mig et helt særligt rum til ro, fordybelse og refleksion. Mange havde fortalt mig, at det at vandre under Mælkevejen var noget helt særligt, og for mange betød det en spirituel oplevelse og en indre kontakt, de ikke tidligere havde oplevet. Og sådan blev det også for mig. En kæmpe oplevelse, åndelig, spirituel og energifyldt.

Da jeg kom hjem, vidste jeg instinktivt, at mit liv havde taget en drejning, og at der var åbnet for andre kanaler end dem, jeg tidligere havde taget i brug – både arbejdsmæssigt og privat – samtidigt vidste jeg også, at der fulgte forpligtelser med, hvis jeg ville udleve mine drømme og være tro mod mig selv.

Det er bare ikke altid let, at formidle budskaber om de ting, der ikke er synlige for det blotte øje og ikke står i fagbøgerne på bibliotekets hylder, og derfor brugte jeg forholdsvis lang tid på at sortere og udkæmpe indre kampe om, hvad jeg kunne tage i brug, hvis jeg skulle bygge bro mellem erhvervslivet og den nye fagre verden, jeg havde fået øje på.

Erhvervsliv og timing

Mange ting faldt på plads i årene 2015-2018, men fornemmelsen af at kunne dele indsigterne med erhvervslivet begrænsede sig til en bjælke på min hjemmeside, der fik navnet Walk&Talk 1:1. Titlen dækkede over coachingarbejde og foregik i naturen. Dengang var det for tidligt til at slå rigtigt igennem og blev en trend, til trods for at effekten var enorm for dem, der deltog. I dag er det for mange helt naturligt at tage naturen i brug, både privat og i arbejdsregi, når der skal tankes op i energidepoterne eller der skal reflekteres og tænkes kreative tanker.

Men det var i bund og grund det eneste, jeg turde flashe på min hjemmeside tilbage i 2018. De øvrige værktøjer turde jeg slet ikke slå an med, til trods for at jeg ikke et øjeblik var i tvivl om, at det netop var det, verden havde brug for.

Bogen var en kontrakt med mig selv og en udfordring, jeg var nødt til at tage. At udgive bogen var grænseoverskridende, men nødvendigt, hvis jeg ville stå på mål for mig selv og den viden, jeg havde fået med på min vandring. Vel vidende at den ikke var interessant for alle og måske mest for mig selv, har udgivelsen været med til at fastholde mig og styre mig i den rigtige retning, når jeg kom på afveje i forhold til beslutningen om at bygge bro, der blev truffet tilbage i tiden.

Og jeg har været på afveje, mange gange! Det er så meget lettere at begå sig i det kendte, holde sig til det, der efterspørges, og tjene sine penge der, hvor de fleste forstår og er trygge ved det, du præsenterer.

Timing er alt i erhvervslivet! Er du for tidligt på færde, er det en udfordring, er du for sent, taber du værdi. Men mest af alt, er der nødt til at være et behov, en nysgerrighed og en åbning til dialog og gerne krydret med et dybtfølt og nødvendigt ønske om forandring. Der er vi nu!

Ord forføre

Verden kalder på forandring. Mentale udfordringer, ubalance, højt tempo, et godstog i digitaliseringens hellige navn, der har ramt hårdt, og en famlen i blinde efter svar og holdbare løsninger, har kaster lys over de mangler, de sidste mange års beslutninger og manglende fællesskaber har fremelsket. Vi er ikke længere i forbindelse med os selv, vores sanser og intuition, og derfor går vi i stykker som aldrig før.

I mange år har ord som sensitivitet, spiritualitet og åndelighed været ord forbundet med svaghed, noget der var okkult, noget fremmedgjort og tilhørende en særlig gruppe af mennesker. Der er heldigvis ændringer på vej, og hvis fremtidsforskerne får ret i deres antagelser, kommer vores sanser og intuitive evner i højsæde i de kommende år. Vi kan ikke undvære den forbundethed, der er mellem krop og sjæl gennem ånden. Grundtvig har sagt det, og nu har vi heldigvis også selv fået øje på det, på ny!

Ord har det med til at forføre os, og i en verden hvor vores ego har haft alt for meget fylde, har vi brug for at finde ind til kernen i os selv igen. Vi har brug for at sanse, tænke, føle og stole på vores intuition.

Særlig sensitiv

Sansestærk

I bund og grund de samme ord, de betyder det samme, det ene ord er bare langt stærkere end det andet i vores bevidsthed, og når vi tager det i brug i vores samtale med hinanden. Hvem vil ikke gerne være sansestærk? Men vil alle være særlig sensitive?

Hvis vi skal være stærkere mennesker, ledere, kollegaer, forældre, børn og unge, så har vi brug for at stole på os selv og vores intuition og ikke lade os forføre eller begrænse af andres ord og fortolkninger. Det kan vi først, når vi igen kender vores sanser og kan reagere ud fra deres signaler uden forbehold.

For mange mennesker gælder det, at deres sanser alt for længe har været ude af drift, og de derfor heller ikke tør stole på de signaler, de modtager fra krop og sjæl.

Derfor er der også brug for at udvide værktøjskassen og være nysgerrig, når det gælder sundhedsfremme i virksomheder og i den personlig udvikling. Vi har en indre værktøjskasse, der kan forebygge eller reparere det meste, hvis vi tør lytte og mærke efter.

Så er verden klar?

Det må vi håbe, for virkning og effekt af det, vi tidligere har taget i brug til sundhedsfremme, har haft store omkostninger for mange mennesker og for vores samfund.

Vi er i en ny tid, hvor søgen efter svar og løsninger på de store mentale udfordringer, der er i verden, kalder på nye veje og nye måder at tilgå os selv og hinanden på. Ingen har patent på sandheden, men der er alternativer til både tænkning og væren i livet.

Nyere forskning har vist, at effektiv beslutningstagning kræver en balance mellem både intuition og logik. En undersøgelse offentliggjort i Harvard Business Review viste, at det i visse situationer kan føre til mere præcise forudsigelser at stole på intuition sammenlignet med udelukkende at stole på logik.

En virksomhedskultur bestående af personer der bruger både logik og intuition, har et højere niveau af kreativitet end dem, der udelukkende stoler på enten logik eller intuition – The Journal of Creative Behavior.

Timingen er der, indsigten og værktøjerne er til rådighed, så spørgsmålet er egentligt bare, om du er klar, nysgerrig og søgende efter en alternativ vej til mental stabilitet og udvikling af trivsel i din virksomhed.

Og har du fået lyst til at læse min bog og finde ud af, hvordan jeg på Caminoen overvandt mine egne forbehold til at arbejde med intuition og spiritualitet i min hverdag, kan du købe den på min hjemmeside www.kotu.dk. Her finder du også mere information om, hvordan vi sammen gennem trivselsarbejde kan fremme sanselighed og intuition i din virksomhed.

Mit logo og min virksomheds navn har en helt særlig historie. Navnet KOTU er en forkortelse af Knowledge Of The Universe. Jeg har bare ikke tidligere været modig nok til at folde det fulde navn ud, mest fordi det i fødslen mødte stor modstand hos mange erhvervsdrivende – igen, det der med timingen. Oversat betyder det jo dybest set bare Universel viden. Viden vi alle har tilgang til, hvis vi vil.

Historien bag logoet gemmer vi til en anden god gang!

Foto: Gabriella Clare Marino

10 sunde råd til din virtuelle hverdag

/0 Kommentarer/i /af

10 sunde råd til din virtuelle hverdag

1. Start dagen med positive tanker. Hvad var dagens bedste oplevelse i går? Del den i teamet, hvis det er muligt. Det er beviseligt, at positive tanker smitter
2. Tilrettelæg din dag, så du ”møder ind” og ”stempler ud” fra arbejde hver dag på samme tid. Der er brug for tydelig adskillelse af arbejde og privatliv. Det skaber rammer og struktur. Lav evt. aftale med en kollega eller i jeres team, så I starter dagen med at sige godmorgen til hinanden på telefonen eller virtuelt, bare en kort samtale, hvor I bekræfter dagens opgaver for hinanden og kommer godt fra start. Gerne samme tidspunkt hver morgen
3. Planlæg din dag, hvilke opgaver har første prioritet, og hvilke ligger ud i fremtiden? Det er vigtigt at have pejlemærker og skabe mening i hverdagen. Se evt. afsnittet om mind dump
4. Gør dig umage, klæd dig ordentligt på, hold dine normale rutiner, så du bevarer dig selv og møder veloplagt og energisk ind hver dag – rutiner holder os skarpe
5. Skift hver anden kop kaffe/te ud med vand
6. Lav strækøvelser og gymnastik i løbet af dagens små pauser, det er vigtigt, at din krop ikke er i samme stilling i mange timer ad gangen. Lav det evt. som en daglig fælles aktivitet, styret fra centralt hold over teams, på et fastlagt tidspunkt på dagen
7. Sørg for at have adgang til frisk frugt og hold flere små pauser. Forkæl dig selv lidt mere, end du plejer. Prioriter dig selv, din mentale, fysiske og sociale sundhed!
8. Rejs dig og gå rundt, når du taler i telefon. Skift stilling, brug hæve- sænke-bord, hvis du har et, ellers brug køkkenbordet
9. Brug middagspausen til en gåtur i den friske luft
10. Benyt muligheden for ”Walk&Talk” møder – 1:1 eller i mindre grupper (dem der allerede er i din normale arbejds-/private cirkel)

Mind dump

Vores hjerne arbejder bedst og mest effektivt, hvis den skal fokusere på en aktuel opgave og ikke kæmpe sig igennem en skov af tanker, der presser sig på. Derfor er mind dump et godt værktøj.

Mind dump (også kaldet brain dump) er et værktøj til at tømme hovedet og skabe struktur i de 60.000 tanker, vi typisk har i løbet af en dag.

Brug evt. et digitalt notesværktøj (eller en notesbog, hvis det føles mere rigtigt for dig). Nedskriv dine tanker om hver enkelt opgave, når du kommer i tanke om den. Du kan bruge Rocketbook Everlast. Det er det værktøj, der kommer tættest på at skrive i hånden. Produktet bygger bro mellem den analoge og den digitale verden.

Når du på den måde får tanker og opgaver nedfældet, behøver de ikke længere optage plads i din hjerne. Det giver ro og bedre koncentration til det, der har førsteprioritet. Samtidig kan du sætte tjekmærke, når den enkelte opgave er udført. Det kan din hjerne godt lide, og derfor sender den dig belønningsstoffet dopamin, der får dig til at føle dig en hel del lykkeligere!

Det behøver ikke kun at være arbejdsrelateret. Mind dump er mindst lige så effektiv på hjemmefronten, hvis du har brug for at tømme hovedet for tanker, der står i kø i dit liv. Få tankerne skrevet ned, så de bliver synlige, så kan du efterfølgende løse dem i den prioriterede rækkefølge, du vælger. Livet bliver pludselig meget mere overskueligt, og din hjerne får ro og kapacitet til at samarbejde med dig og løse dine førsteprioriteter – så sover du også langt bedre om natten!

Lad os fange solstrålerne!

/0 Kommentarer/i /af

Lad os fange solstrålerne!

Det bobler i maven og jeg ville ønske, at jeg kunne skrige nyheden ud i den vide verden…

Det kan jeg forhåbentligt i løbet af den næste måneds tid, og indtil da, kan jeg bare glæde mig over, at noget nyt, noget magisk og noget helt fantastisk er på vej til at ske.

Jeg havde i sidste uge virtuelt møde med en potentiel samarbejdspartner af helt særlig karakter. Det var rent faktisk noget helt andet, vi holdt møde om, men under mødet fandt vi vej ind til et kommende projekt som kun er på tegnebrættet, og endnu ikke har set dagens lys. Et projekt som passer perfekt ind i mine fortrolige samtalerum via Tankevækkerne (mine samtalekort), og alle de erfaringer jeg gjorde mig på FGU-skolerne hen over sommeren.

Netop her til morgen er der så kommet svar i min indbakke. De ting, vi talte sammen om i sidste uge er blevet præsenteret i organisationen, og der er nikket til at det vil være spændende, at inviterer mig med ind i processen som en del af projektet, derfor vender de tilbage, når de er lidt længere i processen.

Uanset hvor det havner og hvornår vi kommer i gang, så er det en fantastisk nyhed i en tid, hvor manglende aktivitet og initiativer stråler om kap med tomme pengekasser, nedlukninger og restriktioner.

I min nyfundne energi efter mødet i sidste uge, fik jeg retableret kontakten til FGU-skolerne. Ledelsessparring, coaching og trivselsprocesser hos mine samarbejdspartnere er ligeledes genoptaget, dog virtuelt og i små grupper, samt 1:1 med medarbejdere og ledere der har brug for sparring og coaching – men det er fint, et godt forarbejde inden landet på ny lukker op er vigtigt, så vi kan lægge hurtigt fra land, når vi endelig får lov.

Pludselig er der lys forude.

Taknemmeligheden er stor her hos mig. Jeg kan mærke, at det mørke jeg har ladet mig selv suge ind i af modløshed og frustration over manglende hjælpepakker, bøvl og isolation på et hjemmekontor med et trylleslag er opløst – og det er ved blot en enkelt handling, der rækker positivt ind i fremtiden.

Vidste du i øvrigt, at vi er “forkodet” til at være på vagt, og derfor trives negativitet så godt i øjeblikket. Helt tilbage fra stenalderen var det vigtigere at have det skidt, modsat at have det godt. Lykkelige mennesker blev spist, de var uopmærksomme og ikke i alarmberedskab.

– Vi er mere opmærksomme på negative end positive begivenheder
– Vi reagere følelsesmæssigt hurtigere på negative begivenheder end på positive
– Vi rammes hårdere af negative oplevelser end positive
(mindst 3 gange hårdere på arbejde, og 5 gange hårde i parforholdet)
– Vi grubler mere over problemer end vi påskønner glæde
– Der er mere socialt spin/smitte i problemer end glæder

Vores forkodet DNA spørger konstant, hvad der kan gå galt? Hvad skal vi passe på? Og hvad skal vi være bekymrede for? Derfor skal vi booste de positive fortællinger og oplevelser endnu mere lige nu for at komme negativiteten til livs!

Så hvad er din solskinshistorie? Lad os hjælpe hinanden med at bringe de gode historier frem, så det hele ikke handler om det, der gør os mismodige og kede af det, men i stedet kaster fokus et godt sted hen. Et sted hvor der er energi og glæde!

Start dagen i din virksomhed eller i familien med de bevidst positive historier, det skaber et fælles mindset og positiv energi.

Selv de mindste positive hverdagshistorier har deres berettigelse lige nu, og derfor må du rigtig gerne dele din historie lige her i tråden, så små som store solstråler fra det virkelige liv begynder at skinne igennem alle skyerne og smitte hver enkelt af os. Det trænger vi til!

Ps: I skal nok komme til at høre mere, når projektet er sat på skinner…

Kilde: Psykolog og lektor ved Aarhus Universitet Hans Henrik Knopp

Foto: Daoudi Aissa

Fucker du med din trivsel?

/0 Kommentarer/i /af

Hvad står vi overfor på den anden side af Covid-19, og hvordan overlever trivslen?

I mange måneder har danske virksomheder og virksomhedsejere nu efterhånden brandslukket, ændret kurs, sendt medarbejdere hjem, kaldt dem tilbage igen; kort sagt levet et uvist liv uden bagkant. Det koster mange steder dyrt på trivselskontoen – det gør det, både hvis du har for travlt, og hvis du har for lidt at lave!

Når man som virksomhedsleder går i overlevelsesmode eller pludselig får ekstraordinært travlt, så koster det andre steder. Områder der i virkeligheden er uhyre vigtige for, at man netop er i stand til at præstere lige det der ekstra, der gør, at vi kommer i mål og har alle med på sejrsskamlen.

Professor i psykiatri Poul Videbæk (leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning) skriver i en artikel i Ugeskrift for læger, at vi står over for virkelig store udfordringer, når vi lander på den anden side af Covid-19:

  • Der forventes en mental bølge efter viruspandemien i form af neurologiske skader som angst og depression såvel som kognitive skader – særligt hos smittede og sundhedspersonale
  • Det forventes, at vi går fra 3% til 40% med psykiatriske lidelser efter epidemien, blandt dem der har været smittede
  • Der forventes desuden en øget stigning i neuropsykiatriske syndromer hos læger, sygeplejersker og andre, der har haft med patienterne at gøre

Forventninger og tal bygger på eksempler fra SARS.

I mange virksomheder, på institutioner og hos offentlige instanser ligger der i øjeblikket en tikkende bombe, klar til at eksplodere med stress, mental mistrivsel og depression, hvis ikke der tages hånd om trivslen i den proces, vi alle gennemgår i øjeblikket.

Husk på, at de forskellige personprofiler i din varetægt, har individuelle behov og reaktionsmønstre over for trusler og en usikker fremtid. De skal hver især tages hånd om.

Det er vigtigt at etablere en trivselsgruppe eller task force til at gribe og støtte den enkelte, og som samtidig kan være medansvarlig for trivslen på den lange bane – særligt fordi vi nu også ved, at distanceledelse og virtuelle møder er kommet for at blive, og der er brug for nye og holdbare værktøjer.

Det behøver ikke være kompliceret, men sørg for at uddanne gruppen, så de har værktøjer og indsigt til at spille med i hverdagen – både i det fysiske rum og virtuelt. Det er hjælp til selvhjælp. Som chef er du 100% på lige nu. Fokus ligger ofte i driften og fremtiden, når kriser eller ekstraordinær travlhed opstår. Det er helt naturligt, dog kan prisen være for høj på den menneskelige konto i den sidste ende, og som chef har du ansvaret for, at alle kommer godt igennem.

Jeg hjælper gerne. Trivselskonceptet er allerede testet og godkendt, det samme er undervisningsmaterialet til kommende trivselsgrupper og distanceledere, så selvom du ikke kan holde store fysiske personalearrangementer lige nu, kan du sagtens varetage opgaven med at skabe god trivsel i fællesskab med din trivselsgruppe og dine ledere.

Fordelen er, at du bliver aflastet som leder, skaber ambassadører og tovholdere (fysisk og virtuelt) i din virksomhed på tværs af afdelinger, løfter trivslen i fællesskab, holder hånden under hinanden og kommer sikkert i havn SAMMEN.

Ring til mig på telefon 2924 9098 og hør mere om det helt enkle trivselskoncept, der kan tilpasses lige netop din virksomhed, eller skriv på kotu@kotu.dk

Lad os sætte processen i gang og løse udfordringen sammen.

VI STARTER 2021 I TRIVSLENS TEGN – DET ER ET GODT BUDSKAB MED STOR SIGNALVÆRDI AT SEND DINE MEDARBEJDERE PÅ JULEFERIE MED!

Præsentation af trivselskultur til varig vækst og positiv udvikling:

https://indd.adobe.com/view/efab885b-596f-488f-9411-bbcfe670f313

 

Sandt eller falsk?

/0 Kommentarer/i /af

Sandt eller falsk?

Kender du det – i flere uger, måneder, ja, måske i flere år har du arbejdet med et særligt sæt spilleregler, og pludselig kommer der ny viden ind fra højre? Med ét er du nødt til at evaluere din viden, og det du går ud i verden med som formidler.

Vi bliver konstant mødt af begreber, udtryk og tiltag, der baserer sig på den nyeste forskning, og sådan er det jo, livet flytter sig. Men hvad er op og ned, hvad er sandt og hvad er falsk? Bliver vi manipuleret eller bliver vi oplyste?

Personligt gør jeg alt, hvad jeg kan, for at følge med i forskning og udvikling af tiltag, ny viden om det der foregår inden for områder, der omfatter mental sundhed, trivsel, arbejdsglæde og forebyggelse af stress.

Det gør jeg, fordi det er vigtigt i min hverdag, at jeg bidrager med den seneste viden og de absolut bedste værktøjer, når jeg er ude at undervise eller lave workshops om lige netop de emner i virksomheder. Det forventer mine kunder og med god grund. De betaler mig jo for at inspirere og give indsigt i det, der virker, og det, der er oppe i tiden.

Men hånden på hjertet, så har jeg på det seneste tænkt meget over, at vi ret ofte, som en anden flok lemminger, bare følger med strømmen af viden, og fra én dag til en anden ændrer adfærd, fordi nogen fortæller os, at en professor x har sagt dit, og hans forskning har vist dat, så bliver det pludselig det nye sorte. Hvor er den sunde skepsis, når nye begreber opstår?

Metakognitiv terapi versus kognitiv terapi

For nylig var jeg til et foredrag med Pia Callesen, hvor hun fortalte om metakognitiv terapi, som i henhold til hendes ord, henrykker forskere over den ganske verden. Kort fortalt siger denne forskning det modsatte af kognitiv terapi, hvor man arbejder med at forandre negative tanker til positive tanker over tid. I metakognitiv terapi handler det modsat om at lade tankerne være og gøre mindre ved dem og på relativ kort tid (8-10 sessioner) blive helbredt for bl.a. depression, angst, PTSD og OCD.

Det var uden tvivl et godt foredrag. Vi var mange, der lyttede med, og på én eller anden måde så vil vi mennesker bare gerne forføres. Det ville være så rart, hvis nogen kunne svinge en tryllestav, og så forsvandt alle vores udfordringer og problemer, men vi ved jo dybest set godt, at sådan fungerer det ikke i virkeligheden.

”Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det, det nok også,” sådan har jeg det nok lidt med metakognitiv terapi, som tingene står lige nu. Så simpelt virker det menneskelige sind ikke efter min bedste overbevisning.

Jeg stillede i slutningen af foredraget spørgsmålet: ”Er der ikke fare for, at det hele bliver lidt for overfladisk, hvis vi kun må lytte til vores tanker og reflektere i afmålte mængder hen over dagen?” Svaret var her, at det typisk kun er behandlere, der ser det på den måde, og at klienter bare er glade for at slippe af med deres depressioner.

Jeg er ikke behandler, men jeg bliver altså skeptisk. Hvad er de langsigtede konsekvenser af behandling med metakognitiv terapi? Er det et korttidsfix, eller virker det også på den lange bane? Det er jo ikke udfordringer ”light”, vi taler om, det er mennesker med virkelig tunge lidelser. Derfor gav jeg mig til at søge efter videnskabelige undersøgelser om metakognitiv terapi, da jeg kom hjem.

Desværre kunne jeg ikke i første omgang finde noget, ud over det der figurere på Pia Callesens egen hjemmeside, og da jeg søgte på metakognitiv terapi, dukkede Dansk Psykolog Forening op med deres forbehold mod den forskning, Pia Callesen henviser til. På samme side kom Pia Callesens eget modsvar på Dansk Psykolog Forenings forbehold. Det virker næsten, som om der er udbrudt krig mellem parterne – se meningsudvekslingen i linket nederst på siden.

Sandheden ligger et sted midt imellem

Det, jeg vil med mit opslag, er imidlertid ikke at blive fanget i en debat mellem de to parter. Kun tiden kan jo afsløre, hvem der får ret – og i virkeligheden er der jo ingen, der har patent på sandheden. Jeg vil bare gerne kaste fokus på, at vi måske engang imellem ikke bare råt spiser det, der bliver serveret af eksperter, men mærker efter inden i om det giver mening at ændre på tingene, bare fordi andre disker op med noget nyt, eller fordi naboen har købt konceptet. Måske er det, vi har, i virkeligheden godt nok. Måske virker det i vores virksomhed og for vores medarbejdere. Fordi noget er nyt og formuleret af en specialist, en professor eller én, vi tror er klogere end os selv, er det jo ikke i sig selv en garanti for, at det virker hos os eller hos dem, vi gerne vil gøre godt for.

God udvikling kommer ikke udelukkende af nyt, det kommer i særdeleshed også af at være tro mod det fundament, man har, og drage erfaringer derfra krydret med nytænkning for så vidt, at det giver mening.

Så mit budskab er i virkeligheden, at vi ikke skal lade os forføre, vi skal bruge vores sunde skepsis. Det gælder i særdeleshed, når det handler om trivsel og den mentale udvikling. Det er trods alt mennesker, det handler om.

Se Dansk Psykolog Forenings forbehold og Pia Callesens modsvar her: https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/debatforum/psykologen-pia-callesen-bedriver-god-reklame-men-daarlig-videnskab-naar-hun-udtaler-sig-om-metakognitiv-terapi/

Fotograf: Axel Blajan