Indlæg

10 sunde råd til din virtuelle hverdag

/0 Kommentarer/i /af

10 sunde råd til din virtuelle hverdag

1. Start dagen med positive tanker. Hvad var dagens bedste oplevelse i går? Del den i teamet, hvis det er muligt. Det er beviseligt, at positive tanker smitter
2. Tilrettelæg din dag, så du ”møder ind” og ”stempler ud” fra arbejde hver dag på samme tid. Der er brug for tydelig adskillelse af arbejde og privatliv. Det skaber rammer og struktur. Lav evt. aftale med en kollega eller i jeres team, så I starter dagen med at sige godmorgen til hinanden på telefonen eller virtuelt, bare en kort samtale, hvor I bekræfter dagens opgaver for hinanden og kommer godt fra start. Gerne samme tidspunkt hver morgen
3. Planlæg din dag, hvilke opgaver har første prioritet, og hvilke ligger ud i fremtiden? Det er vigtigt at have pejlemærker og skabe mening i hverdagen. Se evt. afsnittet om mind dump
4. Gør dig umage, klæd dig ordentligt på, hold dine normale rutiner, så du bevarer dig selv og møder veloplagt og energisk ind hver dag – rutiner holder os skarpe
5. Skift hver anden kop kaffe/te ud med vand
6. Lav strækøvelser og gymnastik i løbet af dagens små pauser, det er vigtigt, at din krop ikke er i samme stilling i mange timer ad gangen. Lav det evt. som en daglig fælles aktivitet, styret fra centralt hold over teams, på et fastlagt tidspunkt på dagen
7. Sørg for at have adgang til frisk frugt og hold flere små pauser. Forkæl dig selv lidt mere, end du plejer. Prioriter dig selv, din mentale, fysiske og sociale sundhed!
8. Rejs dig og gå rundt, når du taler i telefon. Skift stilling, brug hæve- sænke-bord, hvis du har et, ellers brug køkkenbordet
9. Brug middagspausen til en gåtur i den friske luft
10. Benyt muligheden for ”Walk&Talk” møder – 1:1 eller i mindre grupper (dem der allerede er i din normale arbejds-/private cirkel)

Mind dump

Vores hjerne arbejder bedst og mest effektivt, hvis den skal fokusere på en aktuel opgave og ikke kæmpe sig igennem en skov af tanker, der presser sig på. Derfor er mind dump et godt værktøj.

Mind dump (også kaldet brain dump) er et værktøj til at tømme hovedet og skabe struktur i de 60.000 tanker, vi typisk har i løbet af en dag.

Brug evt. et digitalt notesværktøj (eller en notesbog, hvis det føles mere rigtigt for dig). Nedskriv dine tanker om hver enkelt opgave, når du kommer i tanke om den. Du kan bruge Rocketbook Everlast. Det er det værktøj, der kommer tættest på at skrive i hånden. Produktet bygger bro mellem den analoge og den digitale verden.

Når du på den måde får tanker og opgaver nedfældet, behøver de ikke længere optage plads i din hjerne. Det giver ro og bedre koncentration til det, der har førsteprioritet. Samtidig kan du sætte tjekmærke, når den enkelte opgave er udført. Det kan din hjerne godt lide, og derfor sender den dig belønningsstoffet dopamin, der får dig til at føle dig en hel del lykkeligere!

Det behøver ikke kun at være arbejdsrelateret. Mind dump er mindst lige så effektiv på hjemmefronten, hvis du har brug for at tømme hovedet for tanker, der står i kø i dit liv. Få tankerne skrevet ned, så de bliver synlige, så kan du efterfølgende løse dem i den prioriterede rækkefølge, du vælger. Livet bliver pludselig meget mere overskueligt, og din hjerne får ro og kapacitet til at samarbejde med dig og løse dine førsteprioriteter – så sover du også langt bedre om natten!

Lad os fange solstrålerne!

/0 Kommentarer/i /af

Lad os fange solstrålerne!

Det bobler i maven og jeg ville ønske, at jeg kunne skrige nyheden ud i den vide verden…

Det kan jeg forhåbentligt i løbet af den næste måneds tid, og indtil da, kan jeg bare glæde mig over, at noget nyt, noget magisk og noget helt fantastisk er på vej til at ske.

Jeg havde i sidste uge virtuelt møde med en potentiel samarbejdspartner af helt særlig karakter. Det var rent faktisk noget helt andet, vi holdt møde om, men under mødet fandt vi vej ind til et kommende projekt som kun er på tegnebrættet, og endnu ikke har set dagens lys. Et projekt som passer perfekt ind i mine fortrolige samtalerum via Tankevækkerne (mine samtalekort), og alle de erfaringer jeg gjorde mig på FGU-skolerne hen over sommeren.

Netop her til morgen er der så kommet svar i min indbakke. De ting, vi talte sammen om i sidste uge er blevet præsenteret i organisationen, og der er nikket til at det vil være spændende, at inviterer mig med ind i processen som en del af projektet, derfor vender de tilbage, når de er lidt længere i processen.

Uanset hvor det havner og hvornår vi kommer i gang, så er det en fantastisk nyhed i en tid, hvor manglende aktivitet og initiativer stråler om kap med tomme pengekasser, nedlukninger og restriktioner.

I min nyfundne energi efter mødet i sidste uge, fik jeg retableret kontakten til FGU-skolerne. Ledelsessparring, coaching og trivselsprocesser hos mine samarbejdspartnere er ligeledes genoptaget, dog virtuelt og i små grupper, samt 1:1 med medarbejdere og ledere der har brug for sparring og coaching – men det er fint, et godt forarbejde inden landet på ny lukker op er vigtigt, så vi kan lægge hurtigt fra land, når vi endelig får lov.

Pludselig er der lys forude.

Taknemmeligheden er stor her hos mig. Jeg kan mærke, at det mørke jeg har ladet mig selv suge ind i af modløshed og frustration over manglende hjælpepakker, bøvl og isolation på et hjemmekontor med et trylleslag er opløst – og det er ved blot en enkelt handling, der rækker positivt ind i fremtiden.

Vidste du i øvrigt, at vi er “forkodet” til at være på vagt, og derfor trives negativitet så godt i øjeblikket. Helt tilbage fra stenalderen var det vigtigere at have det skidt, modsat at have det godt. Lykkelige mennesker blev spist, de var uopmærksomme og ikke i alarmberedskab.

– Vi er mere opmærksomme på negative end positive begivenheder
– Vi reagere følelsesmæssigt hurtigere på negative begivenheder end på positive
– Vi rammes hårdere af negative oplevelser end positive
(mindst 3 gange hårdere på arbejde, og 5 gange hårde i parforholdet)
– Vi grubler mere over problemer end vi påskønner glæde
– Der er mere socialt spin/smitte i problemer end glæder

Vores forkodet DNA spørger konstant, hvad der kan gå galt? Hvad skal vi passe på? Og hvad skal vi være bekymrede for? Derfor skal vi booste de positive fortællinger og oplevelser endnu mere lige nu for at komme negativiteten til livs!

Så hvad er din solskinshistorie? Lad os hjælpe hinanden med at bringe de gode historier frem, så det hele ikke handler om det, der gør os mismodige og kede af det, men i stedet kaster fokus et godt sted hen. Et sted hvor der er energi og glæde!

Start dagen i din virksomhed eller i familien med de bevidst positive historier, det skaber et fælles mindset og positiv energi.

Selv de mindste positive hverdagshistorier har deres berettigelse lige nu, og derfor må du rigtig gerne dele din historie lige her i tråden, så små som store solstråler fra det virkelige liv begynder at skinne igennem alle skyerne og smitte hver enkelt af os. Det trænger vi til!

Ps: I skal nok komme til at høre mere, når projektet er sat på skinner…

Kilde: Psykolog og lektor ved Aarhus Universitet Hans Henrik Knopp

Foto: Daoudi Aissa

Fucker du med din trivsel?

/0 Kommentarer/i /af

Hvad står vi overfor på den anden side af Covid-19, og hvordan overlever trivslen?

I mange måneder har danske virksomheder og virksomhedsejere nu efterhånden brandslukket, ændret kurs, sendt medarbejdere hjem, kaldt dem tilbage igen; kort sagt levet et uvist liv uden bagkant. Det koster mange steder dyrt på trivselskontoen – det gør det, både hvis du har for travlt, og hvis du har for lidt at lave!

Når man som virksomhedsleder går i overlevelsesmode eller pludselig får ekstraordinært travlt, så koster det andre steder. Områder der i virkeligheden er uhyre vigtige for, at man netop er i stand til at præstere lige det der ekstra, der gør, at vi kommer i mål og har alle med på sejrsskamlen.

Professor i psykiatri Poul Videbæk (leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning) skriver i en artikel i Ugeskrift for læger, at vi står over for virkelig store udfordringer, når vi lander på den anden side af Covid-19:

  • Der forventes en mental bølge efter viruspandemien i form af neurologiske skader som angst og depression såvel som kognitive skader – særligt hos smittede og sundhedspersonale
  • Det forventes, at vi går fra 3% til 40% med psykiatriske lidelser efter epidemien, blandt dem der har været smittede
  • Der forventes desuden en øget stigning i neuropsykiatriske syndromer hos læger, sygeplejersker og andre, der har haft med patienterne at gøre

Forventninger og tal bygger på eksempler fra SARS.

I mange virksomheder, på institutioner og hos offentlige instanser ligger der i øjeblikket en tikkende bombe, klar til at eksplodere med stress, mental mistrivsel og depression, hvis ikke der tages hånd om trivslen i den proces, vi alle gennemgår i øjeblikket.

Husk på, at de forskellige personprofiler i din varetægt, har individuelle behov og reaktionsmønstre over for trusler og en usikker fremtid. De skal hver især tages hånd om.

Det er vigtigt at etablere en trivselsgruppe eller task force til at gribe og støtte den enkelte, og som samtidig kan være medansvarlig for trivslen på den lange bane – særligt fordi vi nu også ved, at distanceledelse og virtuelle møder er kommet for at blive, og der er brug for nye og holdbare værktøjer.

Det behøver ikke være kompliceret, men sørg for at uddanne gruppen, så de har værktøjer og indsigt til at spille med i hverdagen – både i det fysiske rum og virtuelt. Det er hjælp til selvhjælp. Som chef er du 100% på lige nu. Fokus ligger ofte i driften og fremtiden, når kriser eller ekstraordinær travlhed opstår. Det er helt naturligt, dog kan prisen være for høj på den menneskelige konto i den sidste ende, og som chef har du ansvaret for, at alle kommer godt igennem.

Jeg hjælper gerne. Trivselskonceptet er allerede testet og godkendt, det samme er undervisningsmaterialet til kommende trivselsgrupper og distanceledere, så selvom du ikke kan holde store fysiske personalearrangementer lige nu, kan du sagtens varetage opgaven med at skabe god trivsel i fællesskab med din trivselsgruppe og dine ledere.

Fordelen er, at du bliver aflastet som leder, skaber ambassadører og tovholdere (fysisk og virtuelt) i din virksomhed på tværs af afdelinger, løfter trivslen i fællesskab, holder hånden under hinanden og kommer sikkert i havn SAMMEN.

Ring til mig på telefon 2924 9098 og hør mere om det helt enkle trivselskoncept, der kan tilpasses lige netop din virksomhed, eller skriv på kotu@kotu.dk

Lad os sætte processen i gang og løse udfordringen sammen.

VI STARTER 2021 I TRIVSLENS TEGN – DET ER ET GODT BUDSKAB MED STOR SIGNALVÆRDI AT SEND DINE MEDARBEJDERE PÅ JULEFERIE MED!

Præsentation af trivselskultur til varig vækst og positiv udvikling:

https://indd.adobe.com/view/efab885b-596f-488f-9411-bbcfe670f313

 

Sandt eller falsk?

/0 Kommentarer/i /af

Sandt eller falsk?

Kender du det – i flere uger, måneder, ja, måske i flere år har du arbejdet med et særligt sæt spilleregler, og pludselig kommer der ny viden ind fra højre? Med ét er du nødt til at evaluere din viden, og det du går ud i verden med som formidler.

Vi bliver konstant mødt af begreber, udtryk og tiltag, der baserer sig på den nyeste forskning, og sådan er det jo, livet flytter sig. Men hvad er op og ned, hvad er sandt og hvad er falsk? Bliver vi manipuleret eller bliver vi oplyste?

Personligt gør jeg alt, hvad jeg kan, for at følge med i forskning og udvikling af tiltag, ny viden om det der foregår inden for områder, der omfatter mental sundhed, trivsel, arbejdsglæde og forebyggelse af stress.

Det gør jeg, fordi det er vigtigt i min hverdag, at jeg bidrager med den seneste viden og de absolut bedste værktøjer, når jeg er ude at undervise eller lave workshops om lige netop de emner i virksomheder. Det forventer mine kunder og med god grund. De betaler mig jo for at inspirere og give indsigt i det, der virker, og det, der er oppe i tiden.

Men hånden på hjertet, så har jeg på det seneste tænkt meget over, at vi ret ofte, som en anden flok lemminger, bare følger med strømmen af viden, og fra én dag til en anden ændrer adfærd, fordi nogen fortæller os, at en professor x har sagt dit, og hans forskning har vist dat, så bliver det pludselig det nye sorte. Hvor er den sunde skepsis, når nye begreber opstår?

Metakognitiv terapi versus kognitiv terapi

For nylig var jeg til et foredrag med Pia Callesen, hvor hun fortalte om metakognitiv terapi, som i henhold til hendes ord, henrykker forskere over den ganske verden. Kort fortalt siger denne forskning det modsatte af kognitiv terapi, hvor man arbejder med at forandre negative tanker til positive tanker over tid. I metakognitiv terapi handler det modsat om at lade tankerne være og gøre mindre ved dem og på relativ kort tid (8-10 sessioner) blive helbredt for bl.a. depression, angst, PTSD og OCD.

Det var uden tvivl et godt foredrag. Vi var mange, der lyttede med, og på én eller anden måde så vil vi mennesker bare gerne forføres. Det ville være så rart, hvis nogen kunne svinge en tryllestav, og så forsvandt alle vores udfordringer og problemer, men vi ved jo dybest set godt, at sådan fungerer det ikke i virkeligheden.

”Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det, det nok også,” sådan har jeg det nok lidt med metakognitiv terapi, som tingene står lige nu. Så simpelt virker det menneskelige sind ikke efter min bedste overbevisning.

Jeg stillede i slutningen af foredraget spørgsmålet: ”Er der ikke fare for, at det hele bliver lidt for overfladisk, hvis vi kun må lytte til vores tanker og reflektere i afmålte mængder hen over dagen?” Svaret var her, at det typisk kun er behandlere, der ser det på den måde, og at klienter bare er glade for at slippe af med deres depressioner.

Jeg er ikke behandler, men jeg bliver altså skeptisk. Hvad er de langsigtede konsekvenser af behandling med metakognitiv terapi? Er det et korttidsfix, eller virker det også på den lange bane? Det er jo ikke udfordringer ”light”, vi taler om, det er mennesker med virkelig tunge lidelser. Derfor gav jeg mig til at søge efter videnskabelige undersøgelser om metakognitiv terapi, da jeg kom hjem.

Desværre kunne jeg ikke i første omgang finde noget, ud over det der figurere på Pia Callesens egen hjemmeside, og da jeg søgte på metakognitiv terapi, dukkede Dansk Psykolog Forening op med deres forbehold mod den forskning, Pia Callesen henviser til. På samme side kom Pia Callesens eget modsvar på Dansk Psykolog Forenings forbehold. Det virker næsten, som om der er udbrudt krig mellem parterne – se meningsudvekslingen i linket nederst på siden.

Sandheden ligger et sted midt imellem

Det, jeg vil med mit opslag, er imidlertid ikke at blive fanget i en debat mellem de to parter. Kun tiden kan jo afsløre, hvem der får ret – og i virkeligheden er der jo ingen, der har patent på sandheden. Jeg vil bare gerne kaste fokus på, at vi måske engang imellem ikke bare råt spiser det, der bliver serveret af eksperter, men mærker efter inden i om det giver mening at ændre på tingene, bare fordi andre disker op med noget nyt, eller fordi naboen har købt konceptet. Måske er det, vi har, i virkeligheden godt nok. Måske virker det i vores virksomhed og for vores medarbejdere. Fordi noget er nyt og formuleret af en specialist, en professor eller én, vi tror er klogere end os selv, er det jo ikke i sig selv en garanti for, at det virker hos os eller hos dem, vi gerne vil gøre godt for.

God udvikling kommer ikke udelukkende af nyt, det kommer i særdeleshed også af at være tro mod det fundament, man har, og drage erfaringer derfra krydret med nytænkning for så vidt, at det giver mening.

Så mit budskab er i virkeligheden, at vi ikke skal lade os forføre, vi skal bruge vores sunde skepsis. Det gælder i særdeleshed, når det handler om trivsel og den mentale udvikling. Det er trods alt mennesker, det handler om.

Se Dansk Psykolog Forenings forbehold og Pia Callesens modsvar her: https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/debatforum/psykologen-pia-callesen-bedriver-god-reklame-men-daarlig-videnskab-naar-hun-udtaler-sig-om-metakognitiv-terapi/

Fotograf: Axel Blajan