Indlæg

Selvom vi visner med alderen, er der stadig visdom at hente, og når lyset tændes hos en gammel hanelefant, sker der noget magisk …

/0 Kommentarer/i /af

I min familie prepper vi, det er simpelthen nødvendigt!

Som de fleste brugere af mit værktøj Tankevækkere ved, opfordrer jeg altid til, at man går hjem og øver sig på familie og venner, før man går i gang med at bruge kortene i egen afdeling og i organisationen generelt. Det skaber indsigt, tryghed og sikkerhed for, at du som facilitator og ansvarlig for processen rent faktisk forstår at navigere og gribe deltagerne, mens de lytter og taler sammen. Samtidig får du ved selvsyn vished for, at kortene virker og gør en markant forskel i samtalen og refleksionen hos både den enkelte og gruppen som helhed. Det var også sådan, jeg i sin tid selv testede kortene, før jeg bragte dem ud i virksomheder og på institutioner.

I julen, hvor vi i min familie havde besluttet at genoptage en gammel tradition og samle familierne 2. juledag til julefrokost, havde jeg for at imødegå eventuelle konflikter – eller det, der var værre, nemlig at kun to-tre af de sædvanlige kom til orde, fordi de råbte højest – sat bordkort på bordet og spredt risikoen. Jeg havde også besluttet at bringe Tankevækkere i spil i min egen familie. På forhånd havde jeg prikket et par stykker på skulderen og varslet min idé. Det kaldes at preppe og er ret vigtigt i min familie, hvis vi skal have noget igennem hos de tre hanelefanter. Min niece smågrinede og nikkede bekræftende. Hun var med på ideen, samtidig med at hun, henkastet og fnisende, sagde: “God fornøjelse siger jeg bare. Jeg kan da i hvert fald nævne to fra min del af familien, der helt sikkert ikke synes, det her er en god idé!”

Heldigvis blev hun gjort til skamme. Selvom luften i rummet hang og dirrede et kort øjeblik, og ingen turde trække vejret, så var der rent faktisk ingen i familien, der takkede nej. Nøjagtig som det sker ude i virksomhederne, når ledere udtrykker, at de i deres afdeling har kollegaer, der aldrig vil gå med på øvelser af denne karakter, blev det også her modbevist, da Tankevækkere kom i spil. Det virker nemlig helt omvendt!

Da kortene i sin tid var klar til at blive bragt ud i verden, forærede jeg mine forældre et sæt – min far er i øvrigt den største hanelefant i familien. Selvfølgelig blev kortene givet med et forfængeligt håb om, at de ville være stolte af mig, men også fordi jeg gerne ville bidrage til deres daglige refleksioner og samtaler med hinanden. Det har dog aldrig helt været den succes, jeg havde håbet på, af den simple årsag, at min far simpelthen ikke har forstået, hvad det handler om. Øv for det! Jeg har ellers forsøgt gennem årene at forklare ham, hvordan de bliver brugt i virksomhederne, men uden held. Det vildeste, det har afstedkommet, er kommentarer som: “Men det er da godt, at de gør gavn,” eller: “Jamen, det er da også nogle flotte billeder … spændende citater … osv.” Ikke helt det, jeg var ude efter.

Når den gamle hanelefant pludselig ser lyset

Efter ankomsten på dagen og efter, at vi havde fået den første sild og den første snaps, slog jeg på glasset og introducerede min lille leg med Tankevækkere. Jeg understøttede min idé med et ønske om, at vi i år fik nogle anderledes samtaler rundt om bordet, og at alle fik mulighed for at komme til orde. Jeg understregede desuden vigtigheden af ikke at kommentere eller have en mening om det, den enkelte fortalte. Det handlede mest af alt om at lære hinanden at kende på en ny måde, og det vigtigste var at lytte til hinanden! Hvad man ønskede at dele – hvor privat, intimt eller dybt man ønskede at gå – var helt op til den enkelte. Det vigtigste var at mærke, hvad der kom op til overfladen, når man kiggede på sit kort, og så dele det, man havde lyst til.

Herefter gik jeg en runde rundt om bordet og lod hver enkelt blindtrække et kort, som de hver især efterfølgende sad lidt og reflekterede over. Det er første gang i mange år, der har været helt stille omkring et bord med så mange mennesker i min familie – en dejlig stilhed fuld af forventninger.

Jeg lagde selv ud for at give dem noget at læne sig op ad. Jeg har prøvet det mange gange og var derfor heller ikke bange for at gå et spadestik dybere. Jeg ved jo, hvor givende det er, når man tør give lidt mere af sig selv, end man plejer. Så jeg gav familien et nyt og anderledes indblik i mine tanker og refleksioner om mit liv og mine udfordringer. Jeg delte ting med dem, jeg ikke har delt før. Ikke en lang skåltale – bare et kort indblik med udgangspunkt i det, kortet kaldte på.

Min far på 84 år havde trukket et kort med et træ, der langsomt nedbrydes i naturen – billedet fra denne artikel i øvrigt. Normalt er min far en mand med mange ord (læs: rigtig mange), og han taler også usædvanligt højt. Men netop disciplinen i kortene og refleksionen, der foregår løbende, gjorde, at han i roligt toneleje og helt afdæmpet fortalte den smukkeste historie om sig selv og min mor. Om deres alderdom, forventninger til døden og frustration over ikke længere at kunne det samme. Men også om, hvordan der selv i et næsten dødt træ kan opstå nye spirer til vækst, og at det gamle træ forhåbentlig har overleveret viden og værdier til de nye spirer. Da han var færdig med sin fortælling, udbrød han spontant: “NU FORSTÅR JEG, HVAD DU MENER MED DE KORT!”

Det mest interessante var måske endda, at min mor greb ordet først af alle. Det gør hun normalt aldrig. Det er faktisk yderst sjældent, at hun overhovedet tager ordet. Hun lytter for det meste kun – desværre.

Tankevækkere kan noget helt særligt. De vender rundt på “vi plejer”, og oplevelsen i min egen familie afspejler meget godt det, der sker ude i organisationer, når kortene bringes i spil. De introverte og stille personprofiler kommer pludselig til orde og finder hjælp til at udtrykke det, de gerne vil sige, gennem kortene. De får på forunderlig vis noget at læne sig op ad og finder modet til at træde frem. Det er ret smukt at iagttage, særligt fordi disciplinen i øvelsen kræver, at vi alle øver os i at lytte til hinanden. Samtidig tvinger øvelsen de mere fremtrædende profiler til at holde sig tilbage. Derved får alle både tale- og lyttetid, hvilket er en kæmpe gevinst for organisationen – men særligt for individet!

8 argumenter der taler for en stærk lyttekultur:

  1. Forbedrer relationer
  • Empati og forståelse: Aktiv lytning hjælper med at opbygge empati, hvilket styrker båndet mellem mennesker. Når vi lytter, føler andre sig set og forstået, hvilket forbedrer tillid og samhørighed.
    • Kilde: Daniel Goleman (Emotional Intelligence) har understreget vigtigheden af aktiv lytning som en kernekompetence for emotionel intelligens.
  1. Reducerer konflikter
  • Effektiv konfliktløsning: Lytning hjælper med at reducere misforståelser og skaber en platform for konstruktiv dialog. Det mindsker risikoen for eskalering af konflikter.
    • Forskning: Ifølge et studie publiceret i Journal of Applied Psychology (2020) viser teams med høj lytteeffektivitet færre konflikter og mere samarbejde.
  1. Forbedrer samarbejde og produktivitet
  • Teamdynamik: I arbejdspladssammenhænge forbedrer aktiv lytning samarbejdet, fordi den sikrer, at alles idéer bliver hørt og værdsat. Det øger medarbejdertilfredsheden og kreativiteten.
    • Kilde: Harvard Business Review (2016) har fremhævet, at ledere, der er gode til at lytte, har mere succes med at engagere deres teams.
  1. Fremmer læring og problemløsning
  • Bedre forståelse: Lytning sikrer, at man får adgang til flere perspektiver og kan opbygge en dybere forståelse af komplekse emner.
    • Eksempel: Ifølge en undersøgelse fra Educational Psychology Review (2018) lærer studerende mere effektivt, når lærere aktivt lytter til deres spørgsmål og bekymringer.
  1. Understøtter mental sundhed
  • Mindsker stress og isolation: Når nogen føler sig lyttet til, reduceres deres følelse af ensomhed og stress. Dette har en positiv indvirkning på mental sundhed.
    • Studier: En rapport fra WHO (2021) fremhæver, at social støtte – som ofte starter med lytning – er en nøglefaktor i at forebygge depression og angst.
  1. Styrker demokratiske processer
  • Inklusion og dialog: Aktiv lytning skaber plads til diversitet og gør det muligt for flere stemmer at blive hørt. Dette er essentielt i demokratiske samfund.
    • Forskning: Ifølge Deliberative Democracy Studies er evnen til at lytte en forudsætning for at opbygge bæredygtige samfund gennem åben dialog.
  1. Skaber et mere harmonisk samfund
  • Social sammenhængskraft: Når vi lytter til hinanden, bygger vi broer mellem forskellige kulturer, aldre og socioøkonomiske grupper. Dette modvirker polarisering.
    • Kontekst: Forskere fra Stanford University (2022) har påpeget, at lyttemøder mellem grupper med forskellige synspunkter kan mindske fordomme og styrke fællesskabet.
  1. Øger egen selvindsigt
  • Refleksion gennem lytning: Når vi lytter til andre, bliver vi også bedre til at forstå os selv, vores egne værdier og overbevisninger.
    • Psykologisk perspektiv: Carl Rogers, en af grundlæggerne af humanistisk psykologi, understregede, at lytning er en vej til selvudvikling.

Har du lyst til at høre mere om Tankevækkere som værktøj i forbindelse med jeres arbejde med at skabe bedre samtalekultur i din organisation, så tag endelig fat i mig. Jeg klæder gerne jeres ledere på til at bruge kortene gennem en fælles workshop. Du kan også finde mere information om kortene på min hjemmeside. Link til hjemmesiden finder du i kommentarfeltet i opslaget.

Må vi alle blive bedre til at lytte, reflektere og tale sammen i det nye år!

Godt nytår til alle!

 

 

Hold snitterne for dig selv

/0 Kommentarer/i /af

Hold snitterne for dig selv

Lige om lidt går jeg på ferie. Det er første gang siden 2017, så jeg har virkelig glædet mig.

Jeg har op mod ferien i mit terapirum haft en del besøgende, som jeg har coachet og sparket kærligt bagi. Det har både været unge med udfordringer, familier og par. Fælles for dem alle er, at kommunikationen halter voldsomt. Træthed og slid har sat sig, og overskuddet til at forstå hinanden kan ligge på et meget lille sted.

De har selvfølgelig ikke noget umiddelbart ønske om at misforstå hinanden, pege fingre eller skændes, men måske fordi kærligheden, omsorgen og fællesskabet er blevet overset i hverdagens travlhed, er de endt lige der, hvor forståelse og overskud til at se hinanden, virkelig se hinanden, er forsvundet.

I Danmark er vi ret gode til selvudvikling og ret gode til ”jeg”, måske er vi knap så gode til fællesudvikling og ”vi”. Ikke af ond vilje, men fordi vi jo ikke kan være noget for andre, hvis vi ikke kan være noget for os selv – eller det er i hvert fald det, vi får tudet ørene fulde af. Du skal lære at elske dig selv først …

Jeg siger det jo selv til dem, der kommer i mit terapirum, og jeg mener det virkelig. Desværre er jeg’et i bund og grund også en af de væsentligste årsager til, at det går galt i så mange forhold.

Når først vi begynder at arbejde indad, og vi finder os selv, finder vores indre jeg og den kraft, der er medskaber til vores liv, og de valg vi træffer, så er det også den læring, vi tager med os ud i livet. Det er den indsigt vi møder andre med, og den kraft der styrer vores valg. Her er det jeg’et, der råder. Jeg’et der styrer, og jeg’et der sætter dagsordenen.

Jeg’et tager vi med os hver dag på arbejde, i fritiden og i familien, og måske er det derfor, der opstår et vakuum og en forvirring, når vi i parforholdet, i familien og i vores omgang med andre strander og møder modstand. Måske havner vi oven i købet i flere dårlige konflikter, end vi behøver.

Sandt er det i hvert fald, at vi uforvarende glemmer at spørge, hvad vores omgivelser har brug for. Ofte tager vi udgangspunkt i vores egne behov og transformerer dem til andres behov. Vi får ikke forventningsafstemt, men går ud fra at vi ved, hvad andre har lyst til og behov for. Vi syntes, at vi kender deres ønsker og behov. Det gør vi bare ikke altid.

Ofte bruger vi et helt liv med at syntes og tro om andre.

Vi vil umiddelbart altid tage udgangspunkt i vores egne behov og ønsker. Derfor tror vi også, at vores ”gave” til andre bliver modtaget i samme ånd, som den bliver givet, hvilket er langt fra sikkert.

Gary Chapman spørger i sin bog Kærlighedens 5 sprog, om du og din partner taler samme sprog. Det er et ret godt spørgsmål, og et spørgsmål der også kan stilles i forhold til dine børn, dine venner og dine kollegaer – fysisk berøring skal i givet fald tolkes anderledes end i parforholdet og mere i retning af en hånd på skulderen eller et knus/kram, afhængig af den enkelte.

Typisk har man 1-2 sprog, der ligger højest på barometeret, og som giver glæde og sommerfugle i maven.

De fem sprog er:

 

Anerkendende ord

Tid til hinanden

At modtage gaver

Tjenester

Fysisk berøring

 

Så hvis dit eget kærlighedssprog er berøring, og din kæreste ikke har berøring som et kærlighedssprog, der hitter, vil jeg klart anbefale, at du holder snitterne lidt for dig selv i sommerferien. Man vil altid være tilbøjelig til at bruge sit eget kærlighedssprog som ”gave” til den anden part, derfor vil du formodentlig bruge det meste af ferien på at røre ved din kæreste, da det jo er den ultimative lykkefølelse for dig selv.

Det vil dog være spildte kræfter og i bedste fald blot skabe irritation – i værste fald skilsmisse.

Det er er en rigtig god idé at finde ud af, hvad der er din kærestes kærlighedssprog, så du ikke kaster perler for svin, men bruger dit krudt rigtigt. Det ligger dybt i os alle, at vi gerne vil glæde den/dem, vi elsker. Vi ønsker inderligt at gøre hinanden lykkelige, og for det meste beror negative konflikter på misforståelser og manglende indsigt.

Dit kærlighedssprog kan være lige så forskelligt fra din partners, som kinesisk er fra dansk – Gary Chapman

Derfor giver det god mening at gøre sig umage med at finde hinandens kærlighedssprog og behov. Forventningsafstemme og drage omsorg for hinanden – både i hverdagen og i ferien.

Af samme årsag tager jeg derfor heller ikke på ferie uden at forventningsafstemme. Selvom vi har været venner og kendt hinanden i mange år, er det første gang vi skal afsted på ferie sammen, så over en hyggelig middag i sidste weekend tog vi de første spadestik til ferien og fik forventningsafstemt med hinanden. Det betyder, at vi begge trods det, at vi aldrig tidligere har holdt ferie sammen, føler os trygge, og hver især er blevet hørt og forstået i vores ønsker til det at holde ferie sammen. Det kan derfor kun blive godt!

For alle dem, der kommer i mit terapirum, gælder det samme. Hver gang de får øje på deres og andres kærlighedssprog, går der et lys op for dem. Det er så meget lettere at vise respekt og bringe gaver, når man ved, hvad der gør hinanden glad og lykkelig. Der er ingen grund til, at man gennem et helt liv gør sig umage med noget, der aldrig vil blive opfattet af den, man elsker, som en kærlighedsgave – blot fordi man ikke sender på samme kanal og i misforstået godhed, giver det, man selv ønsker i troen på, at det, er den ultimative kærlighedserklæring …

Rigtig god ferie!

Girafsprog – et hva’ for noget?

/0 Kommentarer/i /af

Girafsprog – et hva’ for noget?

Hvorfor i alverden er der aldrig nogen, der har fortalt mig om det? Mit liv havde været SÅ meget lettere!

Første gang, jeg stødte på begrebet, var til en jobsamtale om et direktørjob i en international virksomhed, hvor ejeren og stifteren flere gange gennem samtalen understregede, at det var vigtigt for ham, at man talte girafsprog, og gjorde man ikke det, så ville første skridt efter ansættelsen være et kursus i girafsprog.

Jeg var nysgerrig og følte mig også lidt dum og uvidende over ikke at vide, hvad girafsprog var for en størrelse.

Jeg fik et fantastisk indtryk af ejeren. Han var karismatisk, nærværende og i fuldstændig balance med sin virksomhed, erkendte sine egne styrker og svagheder og var klar i mæglet; meget sympatisk og tillidsvækkende og et af de mennesker der fremstår autentiske, og hvor man gerne vil vide mere om vedkommende. Desværre fik jeg ikke jobbet, men mindet om mødet er stærkt, og aftrykket, han efterlod i min bevidsthed, er der stadigt.

Anden gang, girafsproget dukkede op, var i undervisningen på Erhvervsakademi MidtVest i Herning, hvor jeg læste coaching og konflikthåndtering. Her fik jeg endelig min forklaring og indsigt i, hvor fantastisk og enkelt et værktøj det er, og hvor meget det kan rykke ens bevidsthed om egne mønstre i for eksempel konfliktsituationer, men også i den daglige kommunikation både på arbejde og hjemme.

Hvor kommer det fra?

Girafsproget er udviklet af Marshall B. Rosenberg, amerikansk psykolog, verdenskendt fredsmægler, forfatter og grundlægger af Centeret For Ikke Voldelig Kommunikation.

Girafsprog er ikke kun et kommunikationsværktøj i Ikke-Voldelig Kommunikation (IVK), det er også en proces, der handler om at træne og udvikle vores indfølingsevne. Sproget og metoden kan hjælpe os med at opnå større glæde, tilfredshed, forståelse og dybere kontakt til hinanden, og det kan afhjælpe stress, konflikter, misforståelser, fordømmelser, udbrændthed og depression.

Ved samme lejlighed blev jeg præsenteret for ulvesproget, og selvom jeg absolut helst vil pryde mig med, at jeg taler girafsprog og forsøger at holde mig til det, så må jeg med skam erkende, at jeg i tilspidsede situationer tit havner i ulvesproget og altså ubevidst har skabt en konfliktoptrappende situation ved min blotte tilstedeværelse og min retorik over for mine omgivelser.

Men man kan jo nu engang kun gøre noget ved det, man ved, og det gør jeg så. Jeg har ikke længere nogen undskyldning for at benytte ulvesprog, derfor har jeg i den grad taget girafsproget til mig, og jeg øver, øver og øver mig på at tale netop det sprog, fordi det giver mening og gør mig til et bedre menneske, en bedre leder og en bedre samarbejdspartner.

Samtidig har jeg sat mig for at udbrede kendskabet til såvel ulve- som girafsproget, så vi hver især kan identificere os med, hvad det er, vi går og taler, og dermed give os selv mulighed for at øve os på at bruge og tale girafsprog til og med hinanden.

Jeg er sikker på, at det vil skabe en meget bedre og mere rummelig verden, bedre mennesker, bedre virksomheder og mange flere win-win situationer.

Jeg kan i hvert fald med 100% sikkerhed sige, at det er det værktøj, der bliver taget bedst imod, når jeg faciliterer processer i virksomheder med trivsel, konflikthåndtering og kommunikation på dagsordenen. Alle forstår det, og alle kan finde ud af at tage det i brug, når jeg er gået min vej …

Så her kommer det!

Girafsprog

Girafsprog er et nedtrappende sprog. Giraffen ser det hele sådan lidt fra oven og har dyrerigets største hjerte – altså et sprog talt fra hjertet, i det mindste i overført betydning.

Det bygger på
• Empati og forståelse
• Ligeværdighed og accept
• Fredelig dialog og respekt

Det har fokus på
• Muligheder
• Jeg-sprog
• At lytte til ende
• Interesse
• At stille åbne spørgsmål
• At udtrykke sine ønsker
• At være konkret
• At fokusere på nutid/fremtid
• At gå efter problemet

Ulvesprog

Ulvesprog er et optrappende sprog. Angrebslystent!

Det bygger på
• Skyld og skam
• Straf og kritik
• At få ret
• Manipulation

Det har fokus på
• Fejl og mangler
• Du-sprog
• Afbrydelser
• Ligegyldighed
• Ledende spørgsmål
• Bebrejdelser
• Fokus på fortiden
• At gå efter personen

Efter som de nye ledelsesværktøjer i dag er bygget op omkring empati og et growth mindset, og fordi medarbejderne ønsker leadership frem for management, så er ulvesprog ikke længere en mulighed. Det er girafsprog til gengæld, og det er endda både let at gå til og håndhæve, når man først får synliggjort det i organisationen.

”A boss has the title, the leader has the people” – Simon Senik

Ironi, sarkasme og humor – hvad er hvad i din virksomhed?

/0 Kommentarer/i /af

Ironi, sarkasme og humor – hvad er hvad i din virksomhed?

Jeg var i selskab med meget forskellige mennesker den anden dag, og fordi vi debatterede kommunikation mellem mennesker, faldt talen naturligvis også på brugen af ironi og sarkasme som en måde at udtrykke sig på.

Vi talte om, hvorvidt det er i orden at anvende ironi og sarkasme på en arbejdsplads. Hvor går grænsen? Er alle indforstået med den form for koncernsprog?

Jeg er ambivalent i forhold til humor og ironi. Jeg vil på den ene side nødigt undvære det i vores omgang med hinanden, på den anden side kan det være meget giftigt at få det ind i en virksomhed.

Mange virksomheder har medarbejdere fra forskellige lande og med forskellige tilgange til humor. En del forstår sandsynligvis hverken ironi eller sarkasme og tager det derfor personligt, finder det upassende og føler det måske endda som et angreb.

Mange steder bliver ironi og sarkasme benyttet til at gemme sig bag –  til at få noget ud mellem sidebenene uden at blive holdt ansvarlig, en mulighed til at skabe røre og opmærksomhed og til at sige det, man ellers aldrig ville have haft modet til at sige ansigt til ansigt.

Så er det i orden? Hvornår er det blot godmodige drillerier, og hvornår kammer det over og bliver til mobning og ondskabsfuldheder?

Vi ved det jo i grunden ikke. Hvem ved, hvad der gemmer sig inde bag et andet menneskes facade? Hvem ved, hvad vi hver især tumler med inde bag sløret?

Hvad foregår der inde bag facaden?

Lige DEN dag, hvor vi har det virkelig dårligt. Den dag vores mand, kone eller kæreste om morgenen har fortalt, at de ikke gider samle vores sure strømper op længere og vil skilles. Lige den dag, hvor vi er mest i knæ, men smiler som vi plejer, holder os gående, for der er kun 1 ½ time til vi skal hjem. Lige der møder Karsten fra salgsafdelingen Hanna fra udviklingsafdelingen, og i troen på at han er sjov, hæver han stemmen, mens han går forbi og kommer med en lidt frisk og ironisk kommentar omkring et af deres knapt så heldige produkter. Hanna er kommet hertil fra Israel for 4 år siden, og forstår ikke helt ironi og sarkasme, så hvordan opfanger hun Karstens budskab? Hører hun det som et godmodigt drilleri, eller opfatter hun det som personlig kritik, at hun ikke har gjort sit arbejde godt nok?

Vi er et multietnisk samfund, og vi kan selvfølgelig godt holde fast i, at vi er danskere, og vi er, som vi er, og kan du ikke tåle lugten i bageriet, så må du gå. Men jeg tænker, at det ikke kun er folk ude fra den ganske verden, der bliver ramt af ironi og sarkasme. Derfor er det ikke en acceptabel form for kommunikation i en moderne virksomhed.

Jeg har det med sarkasme og ironi, som jeg havde det første gang, der blev sagt et bandeord i radioen og efterfølgende i fjernsynet – det er et skråplan, for hvornår er nok, nok?

Jeg var chokeret over, at reaktionerne var så få, dengang bandeord og dårligt sprog blev legaliseret i medierne. Vi ser nu omfanget af, hvor skidt det har været, i den generation, som kommer. Børn og unge har flyttet deres grænser gevaldigt i forhold til, hvordan man kan tillade sig at tale til hinanden – og vi kan ikke spole tilbage.

Derfor er det i min optik rigtig, rigtig vigtigt at tage snakken internt i sin virksomhed og få afklaret holdningen til sit koncernsprog, og om ironi og sarkasme er en tilladt omgangstone mellem kollegaer.

Jeg ved godt, at livet måske kommer til at virke lidt kedeligere på dage med gråvejr, men med hånden på hjertet tror jeg, at vores måde at tale og tilgå hinanden på har markant større indflydelse i hverdagen, end vi går og regner med, når trivsel og stress er på dagsordenen.

Det er de små ting, der gør en forskel.

”Becourse of your smile, you make life more beautiful” – Thick Nhat Hanh

Har du brug for et indspark i din virksomhed, så læs mere på https://kotu.dk/foredrag/

Fotografi: Mnm All