Selvom vi visner med alderen, er der stadig visdom at hente, og når lyset tændes hos en gammel hanelefant, sker der noget magisk …

I min familie prepper vi, det er simpelthen nødvendigt!

Som de fleste brugere af mit værktøj Tankevækkere ved, opfordrer jeg altid til, at man går hjem og øver sig på familie og venner, før man går i gang med at bruge kortene i egen afdeling og i organisationen generelt. Det skaber indsigt, tryghed og sikkerhed for, at du som facilitator og ansvarlig for processen rent faktisk forstår at navigere og gribe deltagerne, mens de lytter og taler sammen. Samtidig får du ved selvsyn vished for, at kortene virker og gør en markant forskel i samtalen og refleksionen hos både den enkelte og gruppen som helhed. Det var også sådan, jeg i sin tid selv testede kortene, før jeg bragte dem ud i virksomheder og på institutioner.

I julen, hvor vi i min familie havde besluttet at genoptage en gammel tradition og samle familierne 2. juledag til julefrokost, havde jeg for at imødegå eventuelle konflikter – eller det, der var værre, nemlig at kun to-tre af de sædvanlige kom til orde, fordi de råbte højest – sat bordkort på bordet og spredt risikoen. Jeg havde også besluttet at bringe Tankevækkere i spil i min egen familie. På forhånd havde jeg prikket et par stykker på skulderen og varslet min idé. Det kaldes at preppe og er ret vigtigt i min familie, hvis vi skal have noget igennem hos de tre hanelefanter. Min niece smågrinede og nikkede bekræftende. Hun var med på ideen, samtidig med at hun, henkastet og fnisende, sagde: “God fornøjelse siger jeg bare. Jeg kan da i hvert fald nævne to fra min del af familien, der helt sikkert ikke synes, det her er en god idé!”

Heldigvis blev hun gjort til skamme. Selvom luften i rummet hang og dirrede et kort øjeblik, og ingen turde trække vejret, så var der rent faktisk ingen i familien, der takkede nej. Nøjagtig som det sker ude i virksomhederne, når ledere udtrykker, at de i deres afdeling har kollegaer, der aldrig vil gå med på øvelser af denne karakter, blev det også her modbevist, da Tankevækkere kom i spil. Det virker nemlig helt omvendt!

Da kortene i sin tid var klar til at blive bragt ud i verden, forærede jeg mine forældre et sæt – min far er i øvrigt den største hanelefant i familien. Selvfølgelig blev kortene givet med et forfængeligt håb om, at de ville være stolte af mig, men også fordi jeg gerne ville bidrage til deres daglige refleksioner og samtaler med hinanden. Det har dog aldrig helt været den succes, jeg havde håbet på, af den simple årsag, at min far simpelthen ikke har forstået, hvad det handler om. Øv for det! Jeg har ellers forsøgt gennem årene at forklare ham, hvordan de bliver brugt i virksomhederne, men uden held. Det vildeste, det har afstedkommet, er kommentarer som: “Men det er da godt, at de gør gavn,” eller: “Jamen, det er da også nogle flotte billeder … spændende citater … osv.” Ikke helt det, jeg var ude efter.

Når den gamle hanelefant pludselig ser lyset

Efter ankomsten på dagen og efter, at vi havde fået den første sild og den første snaps, slog jeg på glasset og introducerede min lille leg med Tankevækkere. Jeg understøttede min idé med et ønske om, at vi i år fik nogle anderledes samtaler rundt om bordet, og at alle fik mulighed for at komme til orde. Jeg understregede desuden vigtigheden af ikke at kommentere eller have en mening om det, den enkelte fortalte. Det handlede mest af alt om at lære hinanden at kende på en ny måde, og det vigtigste var at lytte til hinanden! Hvad man ønskede at dele – hvor privat, intimt eller dybt man ønskede at gå – var helt op til den enkelte. Det vigtigste var at mærke, hvad der kom op til overfladen, når man kiggede på sit kort, og så dele det, man havde lyst til.

Herefter gik jeg en runde rundt om bordet og lod hver enkelt blindtrække et kort, som de hver især efterfølgende sad lidt og reflekterede over. Det er første gang i mange år, der har været helt stille omkring et bord med så mange mennesker i min familie – en dejlig stilhed fuld af forventninger.

Jeg lagde selv ud for at give dem noget at læne sig op ad. Jeg har prøvet det mange gange og var derfor heller ikke bange for at gå et spadestik dybere. Jeg ved jo, hvor givende det er, når man tør give lidt mere af sig selv, end man plejer. Så jeg gav familien et nyt og anderledes indblik i mine tanker og refleksioner om mit liv og mine udfordringer. Jeg delte ting med dem, jeg ikke har delt før. Ikke en lang skåltale – bare et kort indblik med udgangspunkt i det, kortet kaldte på.

Min far på 84 år havde trukket et kort med et træ, der langsomt nedbrydes i naturen – billedet fra denne artikel i øvrigt. Normalt er min far en mand med mange ord (læs: rigtig mange), og han taler også usædvanligt højt. Men netop disciplinen i kortene og refleksionen, der foregår løbende, gjorde, at han i roligt toneleje og helt afdæmpet fortalte den smukkeste historie om sig selv og min mor. Om deres alderdom, forventninger til døden og frustration over ikke længere at kunne det samme. Men også om, hvordan der selv i et næsten dødt træ kan opstå nye spirer til vækst, og at det gamle træ forhåbentlig har overleveret viden og værdier til de nye spirer. Da han var færdig med sin fortælling, udbrød han spontant: “NU FORSTÅR JEG, HVAD DU MENER MED DE KORT!”

Det mest interessante var måske endda, at min mor greb ordet først af alle. Det gør hun normalt aldrig. Det er faktisk yderst sjældent, at hun overhovedet tager ordet. Hun lytter for det meste kun – desværre.

Tankevækkere kan noget helt særligt. De vender rundt på “vi plejer”, og oplevelsen i min egen familie afspejler meget godt det, der sker ude i organisationer, når kortene bringes i spil. De introverte og stille personprofiler kommer pludselig til orde og finder hjælp til at udtrykke det, de gerne vil sige, gennem kortene. De får på forunderlig vis noget at læne sig op ad og finder modet til at træde frem. Det er ret smukt at iagttage, særligt fordi disciplinen i øvelsen kræver, at vi alle øver os i at lytte til hinanden. Samtidig tvinger øvelsen de mere fremtrædende profiler til at holde sig tilbage. Derved får alle både tale- og lyttetid, hvilket er en kæmpe gevinst for organisationen – men særligt for individet!

8 argumenter der taler for en stærk lyttekultur:

1. Forbedrer relationer

• Empati og forståelse: Aktiv lytning hjælper med at opbygge empati, hvilket styrker båndet mellem mennesker. Når vi lytter, føler andre sig set og forstået, hvilket forbedrer tillid og samhørighed.
  • Kilde: Daniel Goleman (Emotional Intelligence) har understreget vigtigheden af aktiv lytning som en kernekompetence for emotionel intelligens.

2. Reducerer konflikter

• Effektiv konfliktløsning: Lytning hjælper med at reducere misforståelser og skaber en platform for konstruktiv dialog. Det mindsker risikoen for eskalering af konflikter.
  • Forskning: Ifølge et studie publiceret i Journal of Applied Psychology (2020) viser teams med høj lytteeffektivitet færre konflikter og mere samarbejde.

3. Forbedrer samarbejde og produktivitet

• Teamdynamik: I arbejdspladssammenhænge forbedrer aktiv lytning samarbejdet, fordi den sikrer, at alles idéer bliver hørt og værdsat. Det øger medarbejdertilfredsheden og kreativiteten.
  • Kilde: Harvard Business Review (2016) har fremhævet, at ledere, der er gode til at lytte, har mere succes med at engagere deres teams.

4. Fremmer læring og problemløsning

• Bedre forståelse: Lytning sikrer, at man får adgang til flere perspektiver og kan opbygge en dybere forståelse af komplekse emner.
  • Eksempel: Ifølge en undersøgelse fra Educational Psychology Review (2018) lærer studerende mere effektivt, når lærere aktivt lytter til deres spørgsmål og bekymringer.

5. Understøtter mental sundhed

• Mindsker stress og isolation: Når nogen føler sig lyttet til, reduceres deres følelse af ensomhed og stress. Dette har en positiv indvirkning på mental sundhed.
  • Studier: En rapport fra WHO (2021) fremhæver, at social støtte – som ofte starter med lytning – er en nøglefaktor i at forebygge depression og angst.

6. Styrker demokratiske processer

• Inklusion og dialog: Aktiv lytning skaber plads til diversitet og gør det muligt for flere stemmer at blive hørt. Dette er essentielt i demokratiske samfund.
  • Forskning: Ifølge Deliberative Democracy Studies er evnen til at lytte en forudsætning for at opbygge bæredygtige samfund gennem åben dialog.

7. Skaber et mere harmonisk samfund

• Social sammenhængskraft: Når vi lytter til hinanden, bygger vi broer mellem forskellige kulturer, aldre og socioøkonomiske grupper. Dette modvirker polarisering.
  • Kontekst: Forskere fra Stanford University (2022) har påpeget, at lyttemøder mellem grupper med forskellige synspunkter kan mindske fordomme og styrke fællesskabet.

8. Øger egen selvindsigt

• Refleksion gennem lytning: Når vi lytter til andre, bliver vi også bedre til at forstå os selv, vores egne værdier og overbevisninger.
  • Psykologisk perspektiv: Carl Rogers, en af grundlæggerne af humanistisk psykologi, understregede, at lytning er en vej til selvudvikling.

Har du lyst til at høre mere om Tankevækkere som værktøj i forbindelse med jeres arbejde med at skabe bedre samtalekultur i din organisation, så tag endelig fat i mig. Jeg klæder gerne jeres ledere på til at bruge kortene gennem en fælles workshop. Du kan også finde mere information om kortene på min hjemmeside. Link til hjemmesiden finder du i kommentarfeltet i opslaget.

Må vi alle blive bedre til at lytte, reflektere og tale sammen i det nye år!

Godt nytår til alle!