Indlæg

Hvor langt rækker dit syn?

Hvor langt rækker dit syn?

Kan du huske de go’e gamle dage, da sneen lå højere, isene var større, luften renere, folk var høfligere og verden så helt, helt anderledes ud?

Sådan kommer det tit til at lyde, når vi kigger tilbage og skal formidle vores liv til venner og familie. Det er i virkeligheden sådan, vi udtrykker vores historie og vores kultur. Det er sådan, vi over for omverdenen med stolthed bekræfter, hvad vi udspringer fra, hvor vi har været, og hvor vi er på vej hen. Vi kommer fra en fortællerkultur, hvor overleveringer var en forudsætning for overlevelse. Erfaringer blev givet videre på godt og ondt. Vi fortæller historie, vores historie.

Fremtidsforskning

For ganske kort tid siden var der en god samarbejdspartner og nær ven, der gjorde mig opmærksom på fremtidsforsker, Anne Skare Nielsen, som i sit fremtidssyn forudser, at vi i årene fremover kommer til at gå fra mere til bedre – hvilket giver rigtig god mening for de fleste i disse bæredygtighedstider og med de 17 verdensmål for øje.

Materialisme og forbrug er yt! Tid og overskud er vores nye statussymboler. Sund livsstil og bevidste valg indtager førstepladsen på prioritetslisten og udgangspunktet bliver, hvad der giver underskud/overskud.

Vi kan ikke længere bare have succes målt i kroner og øre på bundlinjen. Som virksomhed (og som mennesker) rejser der sig et spørgsmål om, hvordan vi har tjent vores penge. Er det gjort etisk og moralsk forsvarligt? Kan vi stå på mål for den kultur, vi er en del af, og lever virksomheden op til fremtidens succesmål:

  • KVALITET
  • GODT OMDØMME
  • ORIGINALITET
  • AT GØRE NOGET DER KAN OPFATTES SOM BEDRE

Innovation er ikke længere lig med fornyelse for fornyelsens skyld, konsensus er nødt til at være et produkt eller en ydelse, der er bedre end det eksisterende, hvis det skal give mening.

Hun stiller ligeledes skarpt på, hvad det er, vi giver med til den næste generation i vores forbrugssamfund, og lige nu overlader vi ”The pasicific garbage path” ud for Californiens kyst til vores efterkommere. En losseplads på knap 700.000 km2 driver rundt i havet. Til sammenligning er Danmark knap 43.000 km2.

Så fra mere til bedre klinger ret godt i den forbindelse. Vi skal have sjælen med i det, vi laver, så vi kan mærke os selv og udvikle vores kompetencer og intelligens – det vi gør bedst, når vi arbejder sammen i en fælles forståelse og kultur.

Vi må ikke glemme vores kultur!

Organisationsterapi

Da jeg i indeværende uge var til et arrangement, hvor forfatter og mag. art psyk. Allan Holmgren talte om organisationsterapi, blev der bundet sløjfe på mange ting.

Mange virksomheder står på tæer for at være først med den nyeste udvikling, nye produkter og ydelser, konkurrencen er hård, verden er blevet mindre, og alle står på skuldrene af hinanden for at bevare deres plads på markedet og deres berettigelse i verden. Det er sådan markedsmekanismerne virker og altid har virket. Som pendant til det pres, der følger i kølvandet på en sådan kultur, har stress og mistrivsel som aldrig før et solidt greb i de fleste virksomheder.

Og netop ordet kultur har fået mig til at gruble over, hvad vores kultur er, og hvor meget vi lader den fylde i vores dagligdag. Kender de ansatte i virkeligheden den kultur, som de er en del af?

På mange hjemmesider kan man se visioner og missioner, men hvad udspringer vi af? Hvad er vores historie, vores læring gennem tiden, vores etiske og moralske kultur, og hvordan er den synlig i vores hverdag? Når vores medarbejdere går ud i verden som ambassadører og skal lave ”employer-branding”, hvad er det så for en historie, vi ønsker, de fortæller?

Allan Holmgren brugte et helt fantastisk begreb/ord nemlig ”bevidning”. Hvad bevidner vores medarbejdere? Både de, der har været med fra starten, dem midt i og de helt nyansatte?

Tænker vi over i vores dagligdag, hvordan det er at være medarbejder i vores organisation?

Husker vi, at kultur er et system af usynlige normer? Hvor kommer normerne fra, og hvordan kan vi hjælpe med at gøre de usynlige normer synlige, så alle kender forudsætningerne for at kunne bidrage positivt til kulturen og blive lykkelige i organisationen?

Organisationsterapi er at udøve omsorg for sin organisation. Det er at blive lyttet til, ikke at blive afbrudt og at kunne sige, hvad man virkelig mener uden frygt for repressalier.

Jeg fik under arrangementet indsigt i et helt nyt værktøj, som jeg tænker alle kan have gavn af. I særdeleshed i organisationer der skifter identitet, fusionerer, sammenlægger afdelinger og områder eller andre om sig gribende ændringer, hvor forskellige kulturer og normer kommer i spil.

Et fortællerværksted

Et fortællerværksted er et forum, hvor man samler sine ansatte for at fortælle historier – det kan gøres i mindre grupper eller i plenum, vigtigt er dog, at der er en ”interviewer” og yderligere en person i gruppen, der bagefter giver respons på det, de har hørt den ”bevidnede” sige, igen uden at diskutere, men blot respondere positivt på det, de har hørt.

Det blev foreslået at udvælge tre medarbejdere. Den først ansatte, en ansat i midten af årene, der er gået og så den sidst ankomne – er det en produktionsvirksomhed, bør der være repræsentanter fra både produktion og administration. Herefter fortæller hver især om deres oplevelser gennem hele deres ansættelse i virksomheden. Ups and downs, virksomhedens succeser og fiaskoer, det sjove og det mindre sjove, minder, oplevelser, mennesker, de har mødt, kollegaer, kunder eller samarbejdspartnere der har gjort indtryk.

Hvordan var det at være med helt fra starten?

Hvordan var det at træde ind i virksomheden midtvejs? Hvad husker du bedst?

Hvordan har det været for den sidst ankomne at træde ind i virksomheden? Hvad hæftede du dig ved i forhold til den virksomhed, du kom fra?

Fortæl, fortæl – helt uden filter. En interviewer stiller spørgsmål undervejs, så der kommer fordybelse og refleksioner frem, resten tager notater eller lytter.

Alle historierne på bordet og til deling mellem alle de ansatte. Uden at blive afbrudt.

”Bevidning” kræver at der kun lyttes og spørges, der må ikke diskuteres eller meningsudveksles. Når man bevidner, lytter man med hjertet.

I plenum kan man efterfølgende spørge lytterne, hvad der var mest tankevækkende i historierne.

Sikke en guldgrube og sikke læring, der er for alle at tage med videre, OG sikke en kulturudveksling.

Pludselig får virksomheden hjerte og liv. Overleveringer og en historie man kan identificere sig med. Historier der sætter tanker og innovation i gang på et helt andet plan end tidligere. Nu kommer der mening, hjerte og følelser bag, DNA om man vil. Man er i den grad i stand til at gå fra mere til bedre med udgangspunkt i historien og den læring, man har med sig. Lur mig, om der ikke samtidig ligger et uudnyttet potentiale hos en medarbejder eller gemt af vejen på et støvet kontor, i en computer eller i en gammel notesbog.

Problemer i virksomheder opstår kun, fordi der er noget, der er vigtigt. Al modstand er et råb om hjælp.

Allan Holmgren brugte også begrebet værditraumatisering, som finder sted når vores værdier bliver krænket, og vores integritet forsvinder – når vi ikke bliver hørt. Det udvikler giftig stress, der igen medfører skam og nedbryder kroppen, så man får fysiske symptomer.

Lyt til andres historier – både i din virksomhed og hjemme, ellers bliver de syge og får uforklarlige symptomer. Det kan du høre mere om på YouTube, hvor læge, forsker og professor i samfundsmedicin, Anna Luise Kirkengen, uddyber fænomenet og neurovidenskabens indsigt i de menneskelige skader, der opstår, når man overlades til afmagt og ikke bliver hørt https://www.youtube.com/watch?v=cl4PhDJl9tk

Så udfør endelig organisationsterapi i din virksomhed – lyt til hinanden. Det giver stemme til alle i din virksomhed, og skaber kloge og lykkelige organisationer. Alt hvad det kræver er MODIGE ledere, og modige ledere har deres hjerte med.

SÅ GÅ FRA MERE TIL BEDRE!