Mit nye jeg elsker stilheden…

/0 Kommentarer/i /af

Mit nye jeg elsker stilheden…

I den tid, hvor jeg har været forbundet med min hjemmearbejdsplads, er det gået op for mig, at den ro og mulighed for fordybelse i mit arbejde, jeg har oplevet, mens jeg har opholdt mig her, i den grad har effektiviseret mit arbejde. Det har skabt nye og mere kreative resultater, og jeg har fundet en indre ro, der helt har fjernet symptomer på stress og forstyrrelser.

Så hvad gør jeg, når jeg kommer tilbage til min respektive arbejdsplads, og ikke længere fungerer optimalt i den støj og de forstyrrelser, der er i det åbne kontormiljø?

Det kunne være oplagte spørgsmål, som melder sig efter 3-4 ugers ophold på egen hjemmearbejdsplads.

Der er ingen tvivl om, at vores hverdag har ændret sig drastisk siden begyndelsen af marts, og den bliver utvivlsomt væsentlig anderledes, når vi vender tilbage til vores arbejdspladser. Vi har alle haft tid til at mærke og lytte til vores indre energi og drivkraft, og forhåbentlig vender vi ikke bare ukritiske tilbage og fortsætter i hamsterhjulet.

Nogen/noget trykkede på stopknappen for os alle, og refleksioner og læring er det ypperligste, vi kan tage med os fra den situation, vi alle har været sat i gennem den forgangne tid, og hvis vi tager det bedste med fra tiden, så kan vi kun blive stærkere af udfordringen på den lange bane, hvis vi tør favne og udleve de positive sider, det også har bragt os.

Forskningsresultater

djøfbladet bragte i april 2019 en artikel af Lone Schrøder Jeppesen. Hun belyser argumenterne for at gå fra traditionelle kontorrum til åbne kontorer med færre vægge og døre. Argumenterne er oftest, at det automatisk bidrager med bedre kommunikation og mere videndeling på arbejdspladsen. Sådan er virkeligheden bare ikke.

Et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet viser, at jo flere man sidder på et storrumskontor, desto sværere har man ved at samarbejde med sine kolleger, føle sig godt tilpas og være glad for sit arbejde. Konklusionen overrasker ikke lederen af projektet, lektor Tobias Otterbring fra Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS på Aarhus Universitet.

 Et studie fra Harvard University viser, hvordan medarbejderne på en virksomheds hovedkontor ændrede adfærd, da arbejdspladsen gik fra enkeltmandskontorer til storrumskontor.

 Forskerne målte både ansigt til ansigt-interaktion og elektronisk interaktion, henholdsvis før og efter virksomheden indførte den åbne kontorarkitektur. I modsætning til, hvad man skulle tro, faldt mængden af direkte samtaler mellem medarbejderne med ca. 70 pct. I stedet steg den elektroniske interaktion med 50 pct.: Medarbejderne trak sig socialt og kommunikerede via e-mail i stedet.

”Det er ikke det bedste for trivslen, kulturen og relationerne på arbejdspladsen, hvis medarbejderne kun sender e-mails til hinanden. Og man må ikke glemme, at medarbejderne skal kunne trives på deres arbejde,” understreger Tobias Otterbring og tilføjer, at hovedparten af forskningen på området konkluderer, at det ikke bare går ud over samarbejdet, éns velbefindende og arbejdsglæde, men også er årsag til et dårligere arbejdsmiljø, stress og flere sygemeldinger. (Uddrag fra djøfbladet 3.4.2019)

Så med trivselsbrillerne på, er det tid til at lytte, tid til at ændre og tid til at være fremsynet og ikke lade fortidens fejl spærre for fremtidens udvikling. Det er lige nu, vi kan ændre markant på vores hverdag, vores indhold og vores udbytte.

Alle er forpligtet til at gribe bolden og rydde op, evaluere på de muligheder, vi nu har fået foræret, og ikke bare spinde videre på det bestående uden refleksion og overvejelser om, hvorvidt det, vi havde, fungerede optimalt, eller om det er tid til at ændre på formatet.

Spørg dine medarbejdere, hvad de fik med af læring fra deres ophold hjemme, hvad var godt, hvad var ikke, og hvordan kan I, i fællesskab, skabe den bedste arbejdsplads, de bedste arbejdsforhold og de bedste resultater sammen og ikke længere hver for sig, for fremtiden?

Stilheden har det med at give de svar, vi søger, men sjældent har tid til at vente på!

Foto: Matthew Henry

 

 

 

 

Hjemmearbejdsplads – er det nu en god idé?

/0 Kommentarer/i /af

Hjemmearbejdsplads – er det nu en god idé?

I de forgangne uger har rigets tilstand ikke været helt, som det plejer. Alle har vi mærket ændringer på den ene eller den anden måde, både godt og skidt.

Mange er stået op til en helt anden virkelighed i deres hverdag, og hvis man tror, at hjemmearbejdsplads er fantastisk for alle, tager man grueligt fejl.

Ikke alle bør, ikke alle skal, og ikke alle kan have hjemmekontor!

Mange har gennem ugerne fundet nye rutiner, nye måder at arbejde på, ikke mindst har den virtuelle hverdag fået luft under vingerne, og mange har med garanti fået ro og mulighed for at fordybe sig ekstra i opgaver gennem dagen, såfremt det har været muligt at indrette sig på hjemmefronten, så forstyrrelser ikke har været en udfordring og hæmsko i hverdagen.

Desværre giver distanceledelse flere steder anledning til ekstra stress og alt for meget arbejde. Vi er forskellige, vi har forskellige profiler og agerer forskelligt i situationer, hvor vi kommer ud af vores kontekst. Deraf opstår udfordringer hos den enkelte, når man pludselig selv skal forvalte sin hverdag og sine opgaver.

De sidste 3-4 uger har skabt et pres hos en del medarbejdere, som de ikke kan adressere, og derfor heller ikke komme af med igen, da det er et indre pres, de selv har skabt. De er simpelthen fanget i den fælde, der hedder ”bare jeg nu gør det godt nok”. 12-tals piger og drenge i alle aldre løber stærkere end nogensinde før. De føler alle et behov for at bevise, at de kan administrere den frihed, der er forbundet med hjemmearbejdspladsen. Deres grænser mellem arbejde og fritid er udvisket, de kan ikke stoppe ved normal arbejdstids ophør, og de kan ikke styre hverdagen, opgaverne og de krav, de stiller til sig selv, når de ikke kan komme og gå til og fra arbejde.

Den gruppe er på ingen måde reflekterende og fyldt med energi, når de kommer tilbage til en normal hverdag. De er udslidte, trætte, drænede og ønsker på INGEN måde i fremtiden at få en hjemmearbejdsplads.

Derfor er det vigtigt, at have synlig ledelse, rutiner og konkrete fordelinger, når man sender medarbejdere hjem og giver dem kontor på privatadressen. Der skal mere end nogensinde forventningsafstemmes og indrettes individuelt, så det afstedkommer positive oplevelser og resultater for alle.

Hvad skal vi huske?

De seneste uger har vi fået prøvet nye værktøjer og muligheder af. Derfor er det vigtigt at evaluere, og finde ud af, hvordan vi kan differentiere arbejdspladserne, så vi ikke trækker noget ned over hovedet på vores fantastiske medarbejdere. Vi skal behandle dem med respekt for de individuelle ønsker og behov, de nu engang har, så de hver især bliver tilgodeset og bringer det bedste ind i virksomheden og integrer herefter de nye værktøjer, så de bliver en styrke og ikke en svaghed.

Kragelund Kommunikation giver i linket nedenfor 10 gode råd til, hvordan man opretholder god virtuel kommunikation, hvis man vælger at arbejde hjemmefra.

Må fremtiden blive et godt mix af virtuelle og fysiske møder på tværs og med mulighed for at stille skarpt hjemme såvel som ude!

https://kragelund-kommunikation.dk/wp-content/uploads/10-sproglige-bud-til-bedre-videom%C3%B8der_Kragelund-Kommunikation.pdf

Foto: Roberto Nickson

Før du går ud af dit gode skind

/0 Kommentarer/i /af

Før du går ud af dit gode skind

Så får du lige et par gode råd til at imødegå ”distance-kuller” blandt dine medarbejdere på deres hjemmearbejdsplads.

Start med at nedsætte en aktivitetsgruppe/trivselsgruppe på tværs af organisationen.

Lad gruppen lave små fælles aktiviteter, morgengymnastik, fællessang, virtuelle foredrag, informationsnyt, konkurrencer og andet, der kan bidrage til fællesskabet – evt. via ”zoom.us” (gratis op til 40 deltagere, koster ca. kr. 140,00 pr. md. op til 500 deltagere. Der er også en stor pakke til mere end 1000 deltagere).

Zoom er et godt sted at lave fælles ”underholdning” og informationsflow.

Det kunne eksempelvis være fælles information om: Hvad siger ”de kloge” om det at arbejde hjemmefra? Hvad skal vi være opmærksomme på, så vi bevarer fællesskabet og holder kontakten til dem, der bor alene, så de ikke bliver isoleret?

Kan vi evt. danne team, så vi alle får en ”buddy”, som vi hver dag lige spørger til eller er i kontakt med rent menneskeligt, ikke kun arbejdsmæssigt. Bare et simpelt spørgsmål: Hvordan har du det, kan jeg gøre noget?

Find ud af hvilke rutiner I kan lægge ind i jeres hverdag på jeres hjemmearbejdsplads, og hvad andre gør for ikke at løbe sur i isolationen.

Afrund dagens information med et ustyrligt sjovt klip fra YouTube eller andet, som kalder på smil og fælles glæde.

Emnerne vælger I selv, det kan være alt muligt, som netop har relevans for jeres virksomhed i øjeblikket. At være synlig og virtuel nærværende giver kontakt, skaber liv og opmærksomhed på fællesskabet – og det har vi alle brug for lige nu.

Lav en lukket Facebook gruppe som opløses igen, når I er tilbage i den normale hverdag – understreg, at det kun er til brug, mens I alle arbejder hjemmefra.

Herfra kan I sende information og lade kollegaer byde ind på, hvad de får dagene til at gå med – både arbejdsmæssigt og i deres fritid. I kan udfordre dem til at lægge video og fotos op fra deres hjemme-arbejdsplads, aktiviteter med familien og ting I nu hver især gerne vil inspirere med og dele, så alle er nærværende og i kontakt med hinanden i dagligdagen, hvis de har lyst.

Lav en vidensdelingsbank på Facebook, hvor ”best practise” fra dagen eller ugen lægges op som læring og vigtig viden til kollegaer. Hvad gik godt i dag i mit liv, arbejdsmæssigt eller privat, hvilket projekt gav mig ny indsigt, hvilken refleksion fik jeg med fra dagen, og hvad skabte god energi?

Fokus på det, der lykkes, det vil jeg gerne have mere af. Det vi fokusere på, får vi mere af – positiv psykologi.

Kort opsummering:

  • Nedsæt en trivselsgruppe/aktivitetsgruppe
  • Bring nyheder og inspiration rundt
  • Skab fællesskab
  • Vidensdeling – ”best practice”
  • Virtuel hygge og omsorg
  • Synlighed

Rigtig god fornøjelse og byd endelig ind, hvis du har andre ideer, som vi alle kan have gavn af!

Pas godt på jer selv og hinanden.

Foto: Elijah O’Donnell

Skrub af!

/0 Kommentarer/i /af

Offboarding

Hvad gør du i din virksomhed, når en kollega rejser?

Er det vigtigt, hvordan vi forlader en arbejdsplads, uagtet om vi selv har sagt op eller er blevet opsagt?

Det viser alle undersøgelser, at det er, og dybest set ved vi det i grunden godt. Det er jo ikke anderledes, end når man går ud af et forhold. Måden vi kommer derfra på, afspejler hvordan vi omtaler forholdet resten af livet – eller som minimum i meget lang til efter bruddet.

Når vi lægger planer og laver et Onboarding program til nye medarbejdere, så de føler sig velkomne, kommer godt ombord og får forventningsafstemt undervejs, er det jo en investering, vi foretager for at skabe de bedst mulige rammer for et godt og udviklende samarbejde.

På samme måde er det vigtigt, at vi tager ordentlig afsked med de medarbejdere, der vælger at forlade vores virksomhed. Husk på, at fratræde ofte er forbundet med en sorg over at skulle forlade kollegaer og det andet hjem, de har haft gennem flere år

De var jo et match, da vi hyrede dem ind i første omgang, at de ikke længere passer ind af den ene eller den anden årsag, og vi nu ønsker at blive fri for dem eller de for os, er det så meget desto vigtigere at skilles med gensidig respekt.

Ved at anerkende, takke og udvise nærvær og forståelse i forhold til indsats og nye ønsker sender vi ikke blot den fratrædende ud ad døren med oprejst pande, vi viser samtidig alle øvrige kollegaer, at der i vores virksomhed hersker en kultur af ordenlighed. Vi siger ikke farvel og smækker døren. Vi siger på gensyn og tak.

I morgen er vi måske i et kunde-leverandør forhold, co-workers på et projekt, deltagere i det samme netværk eller noget helt fjerde.

Så sig pænt på gensyn, ønsk held og lykke og giv evt. en afskedsgave som tak, så døren fortsat er åben og dialogen god.

Tænk hvilken fantastisk ambassadør vi kan sende ud i verden, hvis vi formår at tage ordentlig afsked – og hvem ved, måske blusser kærligheden op igen på et senere tidspunkt, og så er det da godt, at døren står på klem…

Hvis du kan bruge lidt inspiration, har jeg lavet et Offboarding program med en tjekliste til fratrædelse.

Ønsker du at få folderen tilsendt, kan du sende en mail på kotu@kotu.dk, så ligger den i din postkasse lige om lidt.

Fotograf: Mantas Hesthaven

Hvor langt rækker dit syn?

/0 Kommentarer/i /af

Hvor langt rækker dit syn?

Kan du huske de go’e gamle dage, da sneen lå højere, isene var større, luften renere, folk var høfligere og verden så helt, helt anderledes ud?

Sådan kommer det tit til at lyde, når vi kigger tilbage og skal formidle vores liv til venner og familie. Det er i virkeligheden sådan, vi udtrykker vores historie og vores kultur. Det er sådan, vi over for omverdenen med stolthed bekræfter, hvad vi udspringer fra, hvor vi har været, og hvor vi er på vej hen. Vi kommer fra en fortællerkultur, hvor overleveringer var en forudsætning for overlevelse. Erfaringer blev givet videre på godt og ondt. Vi fortæller historie, vores historie.

Fremtidsforskning

For ganske kort tid siden var der en god samarbejdspartner og nær ven, der gjorde mig opmærksom på fremtidsforsker, Anne Skare Nielsen, som i sit fremtidssyn forudser, at vi i årene fremover kommer til at gå fra mere til bedre – hvilket giver rigtig god mening for de fleste i disse bæredygtighedstider og med de 17 verdensmål for øje.

Materialisme og forbrug er yt! Tid og overskud er vores nye statussymboler. Sund livsstil og bevidste valg indtager førstepladsen på prioritetslisten og udgangspunktet bliver, hvad der giver underskud/overskud.

Vi kan ikke længere bare have succes målt i kroner og øre på bundlinjen. Som virksomhed (og som mennesker) rejser der sig et spørgsmål om, hvordan vi har tjent vores penge. Er det gjort etisk og moralsk forsvarligt? Kan vi stå på mål for den kultur, vi er en del af, og lever virksomheden op til fremtidens succesmål:

  • KVALITET
  • GODT OMDØMME
  • ORIGINALITET
  • AT GØRE NOGET DER KAN OPFATTES SOM BEDRE

Innovation er ikke længere lig med fornyelse for fornyelsens skyld, konsensus er nødt til at være et produkt eller en ydelse, der er bedre end det eksisterende, hvis det skal give mening.

Hun stiller ligeledes skarpt på, hvad det er, vi giver med til den næste generation i vores forbrugssamfund, og lige nu overlader vi ”The pasicific garbage path” ud for Californiens kyst til vores efterkommere. En losseplads på knap 700.000 km2 driver rundt i havet. Til sammenligning er Danmark knap 43.000 km2.

Så fra mere til bedre klinger ret godt i den forbindelse. Vi skal have sjælen med i det, vi laver, så vi kan mærke os selv og udvikle vores kompetencer og intelligens – det vi gør bedst, når vi arbejder sammen i en fælles forståelse og kultur.

Vi må ikke glemme vores kultur!

Organisationsterapi

Da jeg i indeværende uge var til et arrangement, hvor forfatter og mag. art psyk. Allan Holmgren talte om organisationsterapi, blev der bundet sløjfe på mange ting.

Mange virksomheder står på tæer for at være først med den nyeste udvikling, nye produkter og ydelser, konkurrencen er hård, verden er blevet mindre, og alle står på skuldrene af hinanden for at bevare deres plads på markedet og deres berettigelse i verden. Det er sådan markedsmekanismerne virker og altid har virket. Som pendant til det pres, der følger i kølvandet på en sådan kultur, har stress og mistrivsel som aldrig før et solidt greb i de fleste virksomheder.

Og netop ordet kultur har fået mig til at gruble over, hvad vores kultur er, og hvor meget vi lader den fylde i vores dagligdag. Kender de ansatte i virkeligheden den kultur, som de er en del af?

På mange hjemmesider kan man se visioner og missioner, men hvad udspringer vi af? Hvad er vores historie, vores læring gennem tiden, vores etiske og moralske kultur, og hvordan er den synlig i vores hverdag? Når vores medarbejdere går ud i verden som ambassadører og skal lave ”employer-branding”, hvad er det så for en historie, vi ønsker, de fortæller?

Allan Holmgren brugte et helt fantastisk begreb/ord nemlig ”bevidning”. Hvad bevidner vores medarbejdere? Både de, der har været med fra starten, dem midt i og de helt nyansatte?

Tænker vi over i vores dagligdag, hvordan det er at være medarbejder i vores organisation?

Husker vi, at kultur er et system af usynlige normer? Hvor kommer normerne fra, og hvordan kan vi hjælpe med at gøre de usynlige normer synlige, så alle kender forudsætningerne for at kunne bidrage positivt til kulturen og blive lykkelige i organisationen?

Organisationsterapi er at udøve omsorg for sin organisation. Det er at blive lyttet til, ikke at blive afbrudt og at kunne sige, hvad man virkelig mener uden frygt for repressalier.

Jeg fik under arrangementet indsigt i et helt nyt værktøj, som jeg tænker alle kan have gavn af. I særdeleshed i organisationer der skifter identitet, fusionerer, sammenlægger afdelinger og områder eller andre om sig gribende ændringer, hvor forskellige kulturer og normer kommer i spil.

Et fortællerværksted

Et fortællerværksted er et forum, hvor man samler sine ansatte for at fortælle historier – det kan gøres i mindre grupper eller i plenum, vigtigt er dog, at der er en ”interviewer” og yderligere en person i gruppen, der bagefter giver respons på det, de har hørt den ”bevidnede” sige, igen uden at diskutere, men blot respondere positivt på det, de har hørt.

Det blev foreslået at udvælge tre medarbejdere. Den først ansatte, en ansat i midten af årene, der er gået og så den sidst ankomne – er det en produktionsvirksomhed, bør der være repræsentanter fra både produktion og administration. Herefter fortæller hver især om deres oplevelser gennem hele deres ansættelse i virksomheden. Ups and downs, virksomhedens succeser og fiaskoer, det sjove og det mindre sjove, minder, oplevelser, mennesker, de har mødt, kollegaer, kunder eller samarbejdspartnere der har gjort indtryk.

Hvordan var det at være med helt fra starten?

Hvordan var det at træde ind i virksomheden midtvejs? Hvad husker du bedst?

Hvordan har det været for den sidst ankomne at træde ind i virksomheden? Hvad hæftede du dig ved i forhold til den virksomhed, du kom fra?

Fortæl, fortæl – helt uden filter. En interviewer stiller spørgsmål undervejs, så der kommer fordybelse og refleksioner frem, resten tager notater eller lytter.

Alle historierne på bordet og til deling mellem alle de ansatte. Uden at blive afbrudt.

”Bevidning” kræver at der kun lyttes og spørges, der må ikke diskuteres eller meningsudveksles. Når man bevidner, lytter man med hjertet.

I plenum kan man efterfølgende spørge lytterne, hvad der var mest tankevækkende i historierne.

Sikke en guldgrube og sikke læring, der er for alle at tage med videre, OG sikke en kulturudveksling.

Pludselig får virksomheden hjerte og liv. Overleveringer og en historie man kan identificere sig med. Historier der sætter tanker og innovation i gang på et helt andet plan end tidligere. Nu kommer der mening, hjerte og følelser bag, DNA om man vil. Man er i den grad i stand til at gå fra mere til bedre med udgangspunkt i historien og den læring, man har med sig. Lur mig, om der ikke samtidig ligger et uudnyttet potentiale hos en medarbejder eller gemt af vejen på et støvet kontor, i en computer eller i en gammel notesbog.

Problemer i virksomheder opstår kun, fordi der er noget, der er vigtigt. Al modstand er et råb om hjælp.

Allan Holmgren brugte også begrebet værditraumatisering, som finder sted når vores værdier bliver krænket, og vores integritet forsvinder – når vi ikke bliver hørt. Det udvikler giftig stress, der igen medfører skam og nedbryder kroppen, så man får fysiske symptomer.

Lyt til andres historier – både i din virksomhed og hjemme, ellers bliver de syge og får uforklarlige symptomer. Det kan du høre mere om på YouTube, hvor læge, forsker og professor i samfundsmedicin, Anna Luise Kirkengen, uddyber fænomenet og neurovidenskabens indsigt i de menneskelige skader, der opstår, når man overlades til afmagt og ikke bliver hørt https://www.youtube.com/watch?v=cl4PhDJl9tk

Så udfør endelig organisationsterapi i din virksomhed – lyt til hinanden. Det giver stemme til alle i din virksomhed, og skaber kloge og lykkelige organisationer. Alt hvad det kræver er MODIGE ledere, og modige ledere har deres hjerte med.

SÅ GÅ FRA MERE TIL BEDRE!

Hvordan har du det, altså sådan helt inderst inde?

/0 Kommentarer/i /af

Hvordan har du det, altså sådan helt inderst inde?

Det er der en ret åbenlys og god grund til at spørge dine medmennesker om.

Jeg sad for nylig og arbejdede med værktøjer til empatisk ledelse, og hvordan man kan fremme livsglæde ved at turde stille de rigtige spørgsmål.

Og det er svært. Mange gange i løbet af udviklingen af mit værktøj er jeg stødt på modstand fra ledere, der ikke har lyst til at komme tæt på privatlivets sfære. Jeg er bare nødt til at sige det igen, vi kommer ikke uden om det. I en fortravlet verden, hvor stress og angst ligger som højdespringere på sygdomsskalaen, og WHO gang på gang udtrykker, at det bare bliver værre og værre år for år, er der brug for en helt anden tilgang til hinanden. Vi er nødt til at tage ansvar og vise omsorg og nærvær for hinanden.

Vi taler om empatisk ledelse i mange sammenhænge, det er på det nærmeste blevet et buzzword i mange virksomheder, men hvad hjælper det at have det som tema for året, hvis det ikke følges op med handling, der modsvarer forventningerne. Vi bliver gennemskuet, når vi ikke står distancen. Når fine visioner og missioner bare er ord på papiret og ikke følges op af handling, bliver vi taget med bukserne nede.

Jeg tror ikke på, at det kun er den unge generation X, Y eller Z, der ønsker holistisk ledelse og livssyn. De er ikke de eneste, der ønsker, at chefen ved, hvad de laver i deres fritid, hvordan det går derhjemme, og hvordan de har det i det hele taget, når de ikke er på arbejde. Det tror jeg grundlæggende, at vi alle ønsker inderst inde. Det bliver vi bedre mennesker af. Det skaber uden tvivl en dybere forståelse og rummelighed overfor hinanden, og måske er bonussen i virkeligheden også, at noget af al den ensomhed, der hersker, forsvinder.

Hvad ved vi egentlig om hinanden?

I forbindelse med alle de drøftelser, der opstod, kom nørden inden i frem, og jeg begyndte at google på tal fra forskellige foreninger i Danmark. Jeg ville gerne undersøge, hvor mange der i bund og grund er ramt af sygdomme på forskellig vis i deres privatliv. Tallene gav mig indsigt i, hvor mange mennesker i Danmark, der på den ene eller den anden måde har en lidelse, en udfordring, en sorg eller noget, der uden tvivl påvirker deres liv og deres hverdag.

Ting vi muligvis eller givetvis ikke aner en pind om som erhvervsledere og kollegaer, eller som vi i værste fald glemmer, fordi der går hverdag i tingene, og vi har for travlt til at spørge, men som helt sikkert har meget stor indflydelse på det liv, der leves, og de krav, der stilles til det enkelte menneske.

Noget af det, der ramte mig virkelig hårdt, var tallene fra Ventilen.dk der synliggjorde, at 120.000 unge (10-12% af unge mellem 16-29 år) ofte eller altid føler sig ensomme. 50.000 ældre føler sig ensomme.

Det er beviseligt at ensomhed øger risikoen for sygdom og død. Det øger forekomsten af demens og kan medføre hjertekarsygdomme og depression. Mennesker der føler ensomhed sover dårligt, de har øget stressniveau, forhøjet blodtryk og lever et inaktivt og usundt liv.

De er jo alle kommende kollegaer, nuværende kollegaer eller tidligere kollegaer og generelt bare vores fælles ansvar. Velfærd forpligter. At være et velfungerende menneske forpligter.

Vidste du…

  • 89.000 danskere lider af Alzheimer eller andre former for demens
  • 580.000 danskere har en psykisk sygdom (svarende til hver tiende dansker)
  • 294.000 danskere lever med en kræftdiagnose
  • 400.000 danskere er ordblinde
  • 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet
  • 35.000 danskere er p.t. sygemeldt på grund af psykisk dårligt arbejdsmiljø
  • 300.000 danskere lider af alvorlig stress
  • 1.400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning bl.a. forårsaget af stress
  • 1,5 mill. danskere er berørt af Astma-Allergi eller en anden overfølsomhedssygdom
  • 1 mill. danskere lider af forskellige tarmsygdomme
  • 267.350 danskere har diabetes (tallet forventes at stige til 430.000 i 2030)
  • 700.000 danskere er berørt af gigt
  • 120.000 danskere lever med en erhvervet hjerneskade
  • 400.000 danskere kæmper med en form for angst
  • 600.000 danskere lever med en kronisk lungesygdom
  • 120.000 unge mellem 16-29 år føler sig ofte eller altid ensomme
  • 50.000 ældre føler sig ensomme

Så hvor godt kender du i grunden dine kollegaers, dine venners, dine børns, dine pårørendes og dine medarbejderes daglige udfordringer? En ting er helt sikkert, ovenstående tal lyver ikke, og vi kender ALLE en eller flere, der er ramt af enten det ene eller det andet.

Privatliv og arbejde går hånd i hånd, hvis du har det skidt det ene sted, smitter det også af det andet sted, og vise versa!

Tal sammen, stil spørgsmål – også de svære – kom lidt tættere på det, der virkelig betyder noget for trivsel og livsglæde hos den enkelte. At kunne tale åbent om de ting, vi fra tid til anden bliver udfordret af, hjælper til forståelse og nærvær i hverdagen.

Det bliver SÅ meget lettere at spille hinanden gode, når vi har indsigt og tør italesætte den virkelige udfordring.

Se dig omkring, brug din intuition og mærk hvem du i virkeligheden står overfor, det gør en forskel når du kigger på mennesket inde bag ved!

Hvis du har lyst, kan du se værktøjet her: https://indd.adobe.com/view/c70b8d9e-b3f8-457a-b7cf-183f028f342d

Fotograf: Sasha Freemind

Iværksætter, sætte i værk, jeg gjorde det sgu’…

/0 Kommentarer/i /af

Iværksætter, sætte i værk, jeg gjorde det sgu’…

Det er jo sådan det er, når man starter noget nyt, og de sidste 1 ½ år har været læreringsår. Så selvom jeg har prøvet det hele før for 14 år siden, så er det sundt at starte forfra. Jeg tager ikke længere noget for givet, og det giver fornyet respekt for det arbejde, der ligger bag enhver succes.

Jeg kom for kort tid siden til at sige højt til en god veninde, at det havde været et lorteår – og det har det også været for så vidt angår indtjening. Hun stoppede mig med det samme og spurgte, om jeg ikke godt ville kalde det et læreringsår i stedet.

Det gør nemlig en verden til forskel i både min og andres bevidsthed, når jeg siger det sådan. Jeg har jo haft succes på alle hylder i 2019, jeg kan bare tage et kig på min ordrebog ved indgangen til 2020, så kommer taknemligheden helt af sig selv.

Men hvis jeg selv tror på det, jeg prædiker, nemlig: at det, vi kaster ud, kommer ind igen, så skal jeg tale pænt, for ellers kommer der mere ”lort” – og det ønsker jeg jo sådan set ikke.

Hvad er så det vigtigste, jeg har med mig af læring fra 2019:

  • Modet til at forfølge mine drømme
  • At jeg først står stærkt, når jeg er autentisk og deler ud fra hjertet
  • Fortidens fejl giver læring og fundament til fremtidig udvikling
  • Med ordentlighed og vedholdenhed kommer man langt
  • Jeg skal huske at lege og pjatte, det er her, de bedste ideer opstår
  • Vi møder dem, vi skal møde, når vi tør bede om hjælp
  • Taknemmelighed over de mennesker jeg har med på min vej
  • En bevidsthed om, hvor udfordret og lille man føler sig, når nogle ikke gider svare på den mail, man skriver. Almindelig høflighed som at svare ganske kort på en henvendelse er tilsyneladende forsvundet enkelte steder. Det syntes jeg er uendelig trist og vidner om en kultur af ligegyldighed over for andres arbejde. Ja, vi har alle travlt, og ja, der kommer mange mails, men husk, hvor du selv kommer fra. Du kan gøre en verden til forskel ved blot at svare høfligt.
  • Sidst, men ikke mindst, SMIL, det virker.

Så med det i hukommelsen til det nye år vil jeg bare ønske alle et helt fantastisk nytår. Tak for gode stunder i det forgangne år. Jeg ser frem til endnu mere kaffe, gode snakke og fantastiske samarbejder på kryds og tværs i det kommende år. Sammen kan vi noget helt særligt.

Kærlig hilsen

Annette

Ps.: Mangler du en idé til årets kickoff møde, så se her www.kotu.dk

 

Foto: Nico Jacobs

Sandt eller falsk?

/0 Kommentarer/i /af

Sandt eller falsk?

Kender du det – i flere uger, måneder, ja, måske i flere år har du arbejdet med et særligt sæt spilleregler, og pludselig kommer der ny viden ind fra højre? Med ét er du nødt til at evaluere din viden, og det du går ud i verden med som formidler.

Vi bliver konstant mødt af begreber, udtryk og tiltag, der baserer sig på den nyeste forskning, og sådan er det jo, livet flytter sig. Men hvad er op og ned, hvad er sandt og hvad er falsk? Bliver vi manipuleret eller bliver vi oplyste?

Personligt gør jeg alt, hvad jeg kan, for at følge med i forskning og udvikling af tiltag, ny viden om det der foregår inden for områder, der omfatter mental sundhed, trivsel, arbejdsglæde og forebyggelse af stress.

Det gør jeg, fordi det er vigtigt i min hverdag, at jeg bidrager med den seneste viden og de absolut bedste værktøjer, når jeg er ude at undervise eller lave workshops om lige netop de emner i virksomheder. Det forventer mine kunder og med god grund. De betaler mig jo for at inspirere og give indsigt i det, der virker, og det, der er oppe i tiden.

Men hånden på hjertet, så har jeg på det seneste tænkt meget over, at vi ret ofte, som en anden flok lemminger, bare følger med strømmen af viden, og fra én dag til en anden ændrer adfærd, fordi nogen fortæller os, at en professor x har sagt dit, og hans forskning har vist dat, så bliver det pludselig det nye sorte. Hvor er den sunde skepsis, når nye begreber opstår?

Metakognitiv terapi versus kognitiv terapi

For nylig var jeg til et foredrag med Pia Callesen, hvor hun fortalte om metakognitiv terapi, som i henhold til hendes ord, henrykker forskere over den ganske verden. Kort fortalt siger denne forskning det modsatte af kognitiv terapi, hvor man arbejder med at forandre negative tanker til positive tanker over tid. I metakognitiv terapi handler det modsat om at lade tankerne være og gøre mindre ved dem og på relativ kort tid (8-10 sessioner) blive helbredt for bl.a. depression, angst, PTSD og OCD.

Det var uden tvivl et godt foredrag. Vi var mange, der lyttede med, og på én eller anden måde så vil vi mennesker bare gerne forføres. Det ville være så rart, hvis nogen kunne svinge en tryllestav, og så forsvandt alle vores udfordringer og problemer, men vi ved jo dybest set godt, at sådan fungerer det ikke i virkeligheden.

”Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det, det nok også,” sådan har jeg det nok lidt med metakognitiv terapi, som tingene står lige nu. Så simpelt virker det menneskelige sind ikke efter min bedste overbevisning.

Jeg stillede i slutningen af foredraget spørgsmålet: ”Er der ikke fare for, at det hele bliver lidt for overfladisk, hvis vi kun må lytte til vores tanker og reflektere i afmålte mængder hen over dagen?” Svaret var her, at det typisk kun er behandlere, der ser det på den måde, og at klienter bare er glade for at slippe af med deres depressioner.

Jeg er ikke behandler, men jeg bliver altså skeptisk. Hvad er de langsigtede konsekvenser af behandling med metakognitiv terapi? Er det et korttidsfix, eller virker det også på den lange bane? Det er jo ikke udfordringer ”light”, vi taler om, det er mennesker med virkelig tunge lidelser. Derfor gav jeg mig til at søge efter videnskabelige undersøgelser om metakognitiv terapi, da jeg kom hjem.

Desværre kunne jeg ikke i første omgang finde noget, ud over det der figurere på Pia Callesens egen hjemmeside, og da jeg søgte på metakognitiv terapi, dukkede Dansk Psykolog Forening op med deres forbehold mod den forskning, Pia Callesen henviser til. På samme side kom Pia Callesens eget modsvar på Dansk Psykolog Forenings forbehold. Det virker næsten, som om der er udbrudt krig mellem parterne – se meningsudvekslingen i linket nederst på siden.

Sandheden ligger et sted midt imellem

Det, jeg vil med mit opslag, er imidlertid ikke at blive fanget i en debat mellem de to parter. Kun tiden kan jo afsløre, hvem der får ret – og i virkeligheden er der jo ingen, der har patent på sandheden. Jeg vil bare gerne kaste fokus på, at vi måske engang imellem ikke bare råt spiser det, der bliver serveret af eksperter, men mærker efter inden i om det giver mening at ændre på tingene, bare fordi andre disker op med noget nyt, eller fordi naboen har købt konceptet. Måske er det, vi har, i virkeligheden godt nok. Måske virker det i vores virksomhed og for vores medarbejdere. Fordi noget er nyt og formuleret af en specialist, en professor eller én, vi tror er klogere end os selv, er det jo ikke i sig selv en garanti for, at det virker hos os eller hos dem, vi gerne vil gøre godt for.

God udvikling kommer ikke udelukkende af nyt, det kommer i særdeleshed også af at være tro mod det fundament, man har, og drage erfaringer derfra krydret med nytænkning for så vidt, at det giver mening.

Så mit budskab er i virkeligheden, at vi ikke skal lade os forføre, vi skal bruge vores sunde skepsis. Det gælder i særdeleshed, når det handler om trivsel og den mentale udvikling. Det er trods alt mennesker, det handler om.

Se Dansk Psykolog Forenings forbehold og Pia Callesens modsvar her: https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/debatforum/psykologen-pia-callesen-bedriver-god-reklame-men-daarlig-videnskab-naar-hun-udtaler-sig-om-metakognitiv-terapi/

Fotograf: Axel Blajan

T-vitamin

/0 Kommentarer/i /af

T-vitamin

Jeg læste for nyligt en artikel om T-vitamin i Magasinet Liv. Den fangede mit øje, da jeg aldrig tidligere har hørt om lige netop det vitamin. Nysgerrig læste jeg det, forfatteren Maggan Hägglund skrev, og gennem hele artiklen mærkede jeg, hvordan mine tæer behageligt strakte sig, og min vejrtrækning blev rolig. Smilet bredte sig fra den ene mundvig til den anden.

Det hele var fuldstændig i tråd med de ting, jeg til dagligt delagtiggør medarbejdere i rundt om i danske virksomheder, og samtidig trak det lange tråde over i den positive psykologi.

T-vitamin er det udbytte du får, når du i stedet for at fokusere på alt det, du ikke har opnået i dit liv, fokuserer på alt det, du har opnået og med taknemlighed. Alt det, der er gået godt, og på de små og store hændelser, der finder sted hver eneste dag – både de ting andre gør for dig, og de positive ting livet trods alt sender i din retning.

Eksempel 1: Din økonomi lider voldsomt lige nu. I stedet for at fokusere på, hvor hårdt det er, så prøv i stedet at glæde dig over, at du har et arbejde, der rent faktisk gør dig i stand til at tjene penge, så du kan komme af med gælden igen.

Eksempel 2: Du er ramt af sygdom. Sådan er det, og du kan muligvis ikke gøre noget ved det her og nu, men du kan glædes over alle de varme hænder og velmenende mennesker, der gerne vil dig det godt, som trøster og kommer på besøg.

Det, du kigger på, får du mere af.

Forskning har vist, at taknemlighed virker. Og i stedet for at navlepille og kigge de forkerte steder hen, så er det godt for os mennesker at rette blikket udad, og her få øje på alle de små ting i vores liv, der rent faktisk gør en forskel, hver dag! Det kan være en kollega der smiler, en bilist der holder tilbage for dig i trafikken, en nabo der råber hej, et kram fra kæresten eller andre små ting der gør godt, hvis du lige mærker efter.

Et forsøg hvor testpersoner førte taknemligheds-dagbog i 14 dage, viste følgende resultater:

• Stress blev reduceret med 28%
• Depression med 16%
• Blandt patienter med kroniske smerter sov 10% af dem bedre

Taknemligheds-dagbog

Hvis du nu har fået lyst til at prøve, hvad kan du så skrive i en taknemligheds-dagbog?

I følge artiklen kan man gøre følgende:

• Skriv hver dag mindst en ting, du er taknemmelig for

• 24 timers tjek. Hvad har andre gjort for dig af små og store ting gennem de sidste 24 timer?

• Skriv et takkebrev, det behøver ikke nødvendigvis at blive sendt, men skriv til personer der har betydet eller stadig betyder noget for dig

• Lav en omvendt ”bucket-liste”. Hvad har du allerede oplevet?

• Sig højt tak for alt det, du allerede har i dit liv, og gør det hver gang, du sætter dig i bilen, eller når du træder ind ad døren derhjemme. ”Jeg er taknemmelig for…”, ”jeg er så glad for…”

• Lav en liste over, hvad du sætter pris på i forskellige aspekter – dit liv, din krop, dine relationer og dit job

• Lav en collage af billeder og tekst, som indfanger det, du er taknemmelig for, husk dine drømme. Hæng det op, så du visuelt bliver påvirket hver dag.

Det er positiv psykologi, og det er nu en gang sjovere at tænke positive tanker end det modsatte.

God fornøjelse, og må den positive energi finde vej til dit hjerte <3

Foto: John Fowler

Offer eller kriger?

/0 Kommentarer/i /af

Offer eller kriger?

Hvordan vil du helst indtage verden?

Når man arbejder med mennesker på daglig basis – og gør vi ikke alle det? – så begynder en læringsproces at tage form. Nogle situationer syntes at dukke op igen og igen uagtet, at man jo havde lukket døren til lige netop den situation for kort tid siden. Så hvad er det lige, der sker?

Tja, måske tiltrækker vi selv situationen, måske fik vi i virkeligheden ikke løst opgaven første gang, måske, og kun måske, håbede vi, at den gik væk af sig selv, hvis vi glemte den.

Jeg var engang til psykolog i forbindelse med min skilsmisse. Vi havde lovet hinanden, at vi ikke ville lade noget være uprøvet. Hvis vi gik fra hinanden, så skulle der ikke være nogen fortrydelse bagefter, fordi vi ikke havde forsøgt at klinke skårene, så til psykolog det gik. Det reddede dog ikke mit ægteskab, men det gav mig en indsigt til at forstå min hjernes funktioner lidt dybere og mere indgående. Måske var det i virkeligheden startskuddet til, at jeg begyndte at arbejde med personlig udvikling på et lidt dybere plan.

I forbindelse med en udfordring eller et traume fra min barndom spurgte jeg psykologen, om det, hvis nu jeg sagde det højt til hende, så ville forsvinde og ikke plage mig mere? Hendes korte svar var NEJ. Det pillede jeg så lidt i og udtrykte efterfølgende højt, at så behøvede vi ikke tale mere om det, så kunne det vente. Hertil svarede hun, at jeg havde to valgmuligheder.

Hun beskrev det som følgende: ”din hjerne er som en trykkoger, og tingene ligger ganske stille under låg. Når du begynder at røre ved det, der ligger under låget, begynder at tænke tanker eller får billeder ind, så er det tid til at tage låget af og kigge på tingene. Beholder du låget på, så kan jeg med garanti love dig, at på et tidspunkt, og helt sikkert et tidspunkt du ikke ønsker, så springer låget af helt af sig selv, og så har du balladen.”

Jeg kan huske, at jeg tænkte, ja, ja, det skal du sgu’ ikke bestemme, nu har jeg båret på det i 39 år, så klarer jeg nok også de næste 50, hvis det er det jeg ønsker, og så luntede jeg lige så stille ud ad døren.

Det gik jo hverken værre eller bedre, end selvfølgelig hoppede det irriterende låg af – og ja, på et voldsomt upassende tidspunkt og jeg røg ned med et brag. Alle sandheder og skeletter væltede i et mylder ud af skabet, helt ude af kontrol.

Det er nu ikke det, min historie skal handle om. Det jeg gerne vil kaste fokus på er, at jeg kunne have lagt mig i fosterstilling og aldrig rejst mig igen, men jeg valgte i stedet, step by step, at rejse mig og tage én ting ad gangen og kikke på den. Herefter vurderede jeg, om jeg reelt kunne gøre noget ved det. Var det så gammelt, at det var ligegyldigt nu (ting jeg bare havde holdt i live fordi…?), eller var det noget, jeg var nødt til lige at vente lidt med, indtil jeg var klar. Tre bunker, tre valg.

Fordi jeg valgte at kigge på tingene i rygsækken, den rygsæk der havde tynget mig mere og mere hen over årene og havde fastfrosset mig i en rolle, der slet ikke var mig, og fordi jeg valgte at tage kvælertag med det, der gjorde ondt, det, der holdt mig stangen, de ting, der var svære, netop derfor slap jeg fri af offerrollen. Jeg blev kriger.

Nogle har givet vis fået et chok i tiden efter, nogle blev læst ind for lopper, andre blev smidt ud. Der var gråd, der var støj, og der var vrede. Når først man går i gang med mental rengøring, så vokser man skridt for skridt, og den magt, man har givet andre, tager man med ét tilbage, og pludselig ser verden og ens muligheder helt anderledes ud.

Hvad har du med ud i livet?

Jeg kommer fra en kultur, hvor der hele mit liv har været fokus på alt det, jeg gjorde forkert. Ros var en by i Rusland, og hjemme var læringen: tro det værste om folk, indtil det modsatte er bevist. Det er ikke det fedeste grundlag at drage ud i verden med, når man er et kærligt og særligt sensitivt væsen, men det var altså min værktøjskasse, mit verdensbillede, min kultur.

Det er i øvrigt helt naturligt, vi er alle født med to biologiske mekanismer der:

• hæmmer positive følelser
• fremmer negative følelser

Negativitetsbias har evolutionære fødder. Belønner os for at holde fokus på overlevelse.

Og det er stadig ikke for at være i offer-rollen, at jeg nævner det. Men tænk jer, hvilken befrielse det var, da jeg begyndte at interessere mig for personlig udvikling, mental sundhed, konflikt-håndtering, coaching og positiv psykologi. Pludselig var der begreber, der dækkede min opvækst, mit ulvesprog og min adfærd. Der var et lys, der brændte stærkere og stærkere ude i horisonten; modsætningen til min læring, modsætning til alt det, jeg var ved at blive kvalt i.

Jeg fik et nyt udgangspunkt i forhold til, hvad der virker for folk, frem for, hvad der ikke virker. Positivt livssyn frem for negativt. Girafsprog frem for ulvesprog – og ikke mindst, at livet er læring. Vi møder de udfordringer, vi skal. Måden, vi håndterer dem på, er afgørende for, om vi vokser eller kryber. Ændringerne i vores liv kommer indefra og ikke fra vores omgivelser. Lidt som en plante der bryder gennem asfalten. Sådan kan vi vælge at søge mod lyset eller forblive i mørket.

Som indskudt bemærkning bør jeg nok nævne, at der skal tre positive følelser til at opveje/udligne én negativ følelse, og det tager 6-8 uger at danne nye neurale netværk – nye vaner. Heldigvis har forskning vist, at den plastiske hjerne (neuroplasticitet) livet igennem kan ændre sine strukturer og aktivitetsmønstre på afgørende vis. Vi udvikler 2000 nye hjerneceller hver dag, så der er håb for os alle.

Positiv psykologi

For nyligt deltog jeg i en foredragsrække om positiv psykologi, og det gav et indblik i ikke bare min rejse, men også mange af mine samarbejdspartnere og klienters rejser, og det underbyggede på alle måder ovenstående.

Hans Henrik Knopp, lektor i psykologi, Aarhus Universitet, udtalte i et foredrag om positiv psykologi på Folkeuniversitetet: ”Alle prøver jo at være stærke, ingen ønsker at være skrøbelige.”

Han fortalte ligeledes, at vi er ”forkodet” med at være på vagt, derfor trives vi negativitet. Tilbage i stenalderen var det vigtigere at have det skidt, modsat af at have det godt. Hvis du havde det lidt skidt, var du opmærksom, bekymret og i alarmberedskab, og dermed kunne du forhåbentlig overleve, men hvad var prisen? Glade mennesker var i fare for at dø, fordi de var uopmærksomme…

Det er vores DNA,

• derfor er vi mere opmærksomme på negative end positive begivenheder
• derfor reagerer vi følelsesmæssigt hurtigere på negative begivenheder end positive
• derfor rammes vi hårdere af negative oplevelser end positive (mindst tre gange hårdere på                arbejdet og fem gange hårdere i parforholdet)
• vi grubler mere over problemer end vi påskynder glæde
• der er mere socialt spin/smitte i problemer end glæder

Tænk bare på medierne, journalisternes tilgang ”if it bleeds it leeds”.

• i mange sammenhænge gives prioritet til behandling frem for forebyggelse (der bruges ca. 4% af
sundhedsbudgettet på forebyggelse)

Anne Kirketerp Linstad, ph.d i foretagsomhed og ekstern lektor på Aarhus Universitet, kastede lys over, hvordan man får mennesker til at gå fra at tale om til at udføre. At gå fra tanke til handling.

Interessant er, når vi går ind i rollen med ”lært hjælpeløshed”, en rolle der optræder, når vi mister troen på, at vi kan påvirke vores omgivelser. Det jeg kalder at fastfryse. Når vi påvirkes negativt i korte perioder, kan vi komme videre uden mén, men hvis vi påvirkes gennem lang tid, så sætter det spor i retning af lært hjælpeløshed.

Hvis vi skal ændre på vores selvforståelse, kræver det, at vi opnår succesoplevelser.

”Folk undgår aktiviteter og situationer, som de mener overskrider deres mestringsstrategier”
– Albert Bandura 1994.

Succesoplevelser:

• kræver at vi lykkes med noget svært
• er individuelle og afhængige af vores tidligere oplevelser
• kræver (ofte) at vi får et kærligt skub for at ændre opfattelsen af det, som opleves for svært.

Microfeedback virker og fastholder os i vores ”rejse” frem mod succes.

Anne Kirketerp Linstad gjorde opmærksom på, at hvis vi i stedet for hele tiden at fokusere på en hel forretningsplan med al dens kompleksitet har opmærksomhed på små skridt med fuld kontrol, så skaber vi fremdrift og positiv energi – hun kalder processen ”det næstbedste skridt”.
Det eneste, vi har kontrol over, er os selv og de midler, vi har til rådighed. Hvis vi hele tiden beskæftiger os med den næste bedste handling, bliver vores handling overkommelig og mulig.
Foretagsomhed styrkes ved at fokusere på det vi har kontrol over. Der er tre ting vi altid har kontrol over:

• Hvem er vi?
• Hvem vi kender?
• Hvad vi ved?

Man har kun kontrol over et skridt ad gangen, INGEN har kontrol over fremtiden.

I dag lever jeg efter fire helt enkle leveregler, skrevet af don Miguel Ruiz:

• vær ren i dit ord
• tag ikke noget personligt
• lad være med at formode noget
• gør altid dit bedste

Jeg er kriger, og det er jeg stolt af.

Fotograf: Xuan Nguyen

Læs også https://kotu.dk/er-dit-arbejde-din-identitet/