Sundhed og fælleskaber i fremtiden

/0 Kommentarer/i /af

Køb af et forsorgshjem

Jeg købte sidste år et forsorgshjem for unge hjemløse sammen med to kolleger. Vi kendte hinanden fra bestyrelsesarbejdet på forsorgshjemmet. Vi har lige fra starten haft et gnidningsfrit samarbejde med det formål at hjælpe de unge hjemløse beboere videre i livet. Vi spiller godt sammen, vi co-creerer, vi respekterer hinanden og udfordrer hinanden i et stærkt fællesskab. 1+1+1 = 5. Det er et sundt fællesskab, der i den grad beriger mit liv. Jeg er fuldstændig sikker på, at vores sunde fællesskab smitter af på ledelsen, personalet og de allervigtigste: vores beboere.

Der har aldrig været så mange stressede og udbrændte mennesker som nu! Vi ændrer ikke på stressudviklingen ved at gøre mere af det samme. Tendensen ved stresssymptomer har været at sende individet hjem fra fællesskabet. Det kan også være at indkøbe en stresscoach, der symptombehandler fremfor at årsagsbehandle. Det virker kun kortvarigt. Vi er nødt til at gøre noget andet, end vi plejer!

Fremtidens megatrend er at indgå i sunde fællesskaber. Koncentrerer vi os om at opbygge sunde fællesskaber i stedet for at fokusere på individet, så får vi med stor sandsynlighed helt andre resultater.  Jfr. fremtidsforskere kan vi forvente et stort paradigmeskift i den måde, vi ser på både egen sundhed, behandlersystemet og fællesskaber.

Fremtidens sundhed tegnes igennem nye indsigter omkring adfærd, teknologiske hjælpemidler, naturen samt brug af alternative metoder i form af meditation, kost, bevægelse, naturmedicin og metasundhed, zoneterapi, kraniosakral terapi m.v.

Puslespilsbrikkerne er her nu, men vi kan kun se det store nye billede, hvis vi er villige til at give slip på det gamle.

Fakta er, at vi kan klare rigtig mange forandringer og udfordringer, hvis vi kan være sikre på, at vi får lov til at gøre det sammen med de mennesker, vi godt kan lide. Aktiviteten må ikke tage tid og energi væk fra de mennesker, vi har brug for at være sammen med.

Hvad kan sunde fællesskaber?

Vi har i Danmark en lang tradition for fællesskaber.  I læringssammenhænge er der tydelige tråde tilbage til Grundtvig. Hans hovedtanke med betegnelsen fællesskaber var, at mennesket træder ind i et fællesskab for at lære noget – ikke kun at opleve noget. Grundtvig mente derudover, at læring kun kan forekomme i en defineret gruppe, hvor deltagerne er bekendte med hinanden og i et fællesskab interagerer med hinanden.

Det, der adskiller os mennesker fra ”kunstig intelligens”, er bl.a. vores kreativitet, medfølelse og evnen til at lytte.  Vi må derfor holde fast i sjælen – den bliver vores vigtigste ressource for ikke at drukne i den rivende teknologiske udvikling.

Sundhed, fællesskaber og det gode liv

Vi søger automatisk efter fællesskaber med andre. Enten i familien, blandt venner, på arbejdspladsen, via uddannelse og fritidsinteresser.

De fleste af os indgår i mange typer af fællesskaber; store fællesskaber med national forankring, mindre foreningsfællesskaber, uformelle fællesskaber, der opstår mellem to eller flere mennesker, der mødes om ”det fælles tredje”. Det kan også være interesse for et emne eller en aktivitet, der binder os sammen på tværs af kultur, køn, alder og social status.

Eksempler på fællesskaber kan være fællesskaber i bevægelse f.eks. løb, kajak og dans.

”Det er sundt at sætte sig et mål og holde sig selv op på det, men det er en stor fordel, hvis andre hjælper én med at nå det.”

Fællesskab opstår også på fællesrejser, igennem naturoplevelser, vandreture eller ro i naturen.

Sunde retrætefællesskaber

Jeg har igennem en årrække afholdt retræter, primært for kvinder, i Montenegro og på Malta. Ugen giver deltagerne mulighed for at forkæle sig selv med sund kost, motion/vandreture, meditation og et sundt fællesskab, hvor ”alt må være”.

Vi skaber ikke dybdegående forandringer på den korte tid, vi er sammen. Alle skal arbejde videre, når de vender hjem til dagligdagen, og her kan det have stor betydning, at der er opbygget et fællesskab med de andre deltagere, som man kan trække på.

På retræterne er det særlig tydeligt, at sunde fællesskaber er med til at styrke individet. Flere af retrætedeltagerne har stadig kontakt med hinanden og kan både støtte, være klippen, men også være et kærligt vidne til både at fastholde og udvide gode vaner for ikke at falde tilbage i uhensigtsmæssige mønstre.

At tænke fælles ansvar og fællesskab vil derfor give helt andre resultater, når individer står i en situation af alenehed, eksklusion, stress, sygdom … Vi skal ikke bare snakke om fællesskaber – vi skal aktivt opsøge dem eller selv etablere dem. Der er masser af sunde fællesskaber ”derude”.

Hvilke sunde fællesskaber er du en del af, og som beriger dit liv?

Anette Raaby, direktør og ejer af Kongruens – Center for systemisk opstilling

Et angreb er en bøn om hjælp

/0 Kommentarer/i /af

Mit navn er Annette Sofia Skotte, og jeg har gennem de sidste 10 år været selvstændig Headhunter. I mit daglige virke taler jeg med mange forskellige mennesker med forskellige årsager til at søge mig.  Mennesker, der søger sparring på deres nuværende jobsituation.

Ofte er problemet for meget modstand i relation til kollegaer eller overordnede. Jobbet er egentlig lige netop deres ønskejob, men de kollegiale professionelle forbindelser er gået skævt. Skal man så bare skifte job?

Det starter ofte med irritation – en eller anden siger eller gør noget, der ikke er helt på linje med det, man opfatter som rigtigt. Det kan også være en situation, der ikke udspiller sig som forventet.

I 9 ud af 10 tilfælde er angreb oparbejdet over tid, og man har derfor haft tid til at pleje tanker, der udvikles til angreb. Irritation bliver til vrede, der får et udtryk i et verbalt angreb – et angreb på et andet menneske. Det kan give sig til udtryk i synlig vrede, sarkasme eller et til lejligheden afstemt smil, hvor afsenderen gemmer sig bag en maske af forstilt venlighed. De er alle udtryk for det samme: irritation, afmagt, vrede, skuffelse etc. Modtageren ved det godt, uanset formen det bliver serveret i. At undskylde sig med at: ”Jeg sagde det jo venligt” hjælper ikke.  ”You have very little morally persuasive power with people who can feel your underlying contempt”. (Martin Luther King)

Hvis en virksomhed indkalder til møde og ledergruppen er samlet, fordi it-chefen skal fremlægge et bud på, hvordan man får den eksisterende it-platform til at fungere bedre, og ledelsen så starter med sarkastiske bemærkninger om dennes indsigt, og andre retter deres vrede direkte imod ham eller hende, fordi deres enhed ikke fungerer optimalt, vil det så fremme samarbejdet og en bedre løsning? Lignende situationer er ikke blevet løst ved at rette angreb mod it-chefen eller andre funktioner, der har været under pres. Det er historisk bevist, at der ikke kommer noget godt ud af den metode. Alle går fra bordet som tabere.

At angribe er en projektering.

Den, der angriber, har et problem, som han eller hun, ved at projektere over på et andet menneske, forsøger at få løst. Ofte har man set fejlen eller problemet i sig selv, hvor man ikke kan løse det, og håber så, at den, man projekterer det over på, kan løse problemet. Det er deri bønnen ligger. Det er ikke tilfældigt, hvem man angriber – den der bliver angrebet har muligheden for at løse problemet, med mindre man søger den nemmeste løsning, at påtage sig offerrollen, give en anden skylden eller starte et modangreb. Det fører heller ikke historisk set til et godt resultat. Det er enorme mængder af tid, der går med at forsvare sig, beklage sig og fortælle andre, hvorfor man selv har ret.

100 % mental tilstedeværelse og et sind der ikke er fyldt med forsvarstaler, er løsningen. Mentalt kræver det, at man sætter sig selv fri for at dømme den part, der kommer med et angreb. At prøve at undgå at falde i den fælde, det er, at føle sig angrebet. Tit bliver et problem løst ved, at den, der er vred, får lov til at give udtryk for sin vrede uden at blive afbrudt med forsvarstaler og undskyldninger.

Det er træning i ikke at dømme.

Hvis vrede kommer af en fortolkning og ikke en kendsgerning, kan den så nogensinde retfærdiggøres?

Så hvorfor bøn? I en religiøs, rituel sammenhæng er bøn en korrektion mellem mennesker og deres gud. Det er sådan, det er tænkt her, en korrektion mellem to mennesker. Noget er gået galt, der er opstået en fejltagelse, som så rettes op. Sindet er indstillet på at se forbi den fejltagelse. Hvis et angreb bliver opfattet som en bøn, vil der ske en forvandling.

Jeg arbejder med begrebet, et angreb er en bøn om hjælp, fordi jeg møder så mange vildt dygtige og intelligente mennesker, der løber sur i det professionelle liv, fordi der er for megen modstand i form af uvenlig dialog. Begrebet kommer fra 2 psykologer fra New York, der som forskere i psykologi selv var fanget i en beklagende og destruktiv dialog, der ikke førte til andet end march på stedet. De tog den beslutning at lave om på det destruktive miljø i form af en 180 graders værdiomkalfatring og udgav ”Et kursus i mirakler”.  Et mirakel kan være at ændre perspektiv – se det andet menneske i et andet lys. Et angreb som en bøn om hjælp er et ud af mange begreber, som jeg gennem de sidste 10 år har undervist i.

Annette Sofia Skotte – Headhunter, karrierecoach og ejer ASK Headhunting