Indlæg

Vi skal vækste næste år – igen!

Hvad vil vi egentligt sige med denne sætning, når vi som udgangspunkt har i tankerne:

At du siger det, den anden hører!

Hvad hører kollegaer så, chefen sige? I skal løbe stærkere. I løb ikke stærkt nok sidste år. I år skal vi løbe endnu stærkere. Hvad er den skjulte trussel i, at vi skal vækste igen?

Hvor skal vi vækste? Hvad skal vi vækste med? … og hvordan?

Verden er bestemt ikke blevet lettere at være i de sidste 12 måneder. Alt går rigtig stærkt, det fik jeg bevis for i torsdags, hvor deltog jeg på et webinar med innovator og futurist Louise Opprud. Nyligt hjemvendt fra Silicon Valley (verdens tech-centrum) delte Louise sine oplevelser og nyeste viden, og i min egen refleksion til det, hun delte om innovation, ai og digitalisering, var min første tanke, at vi næsten er forældet i vores gøren og laden, når vi har sovet 8 timer i træk.

90% af de udfordringer, vi står over for, handler om at få mennesker til at følge tempoet i de forandringer der er i gang – Astro Teller, datalog, forfatter og ekspert inden for intelligent teknologi.

Overordnet tror jeg, at de fleste er lidt pacificeret af det tempo, 2023 har sat, nogle gange føler jeg personlig, at jeg står som en anden bambi og kigger lige ind i lygterne af det godstog, der buldrer imod mig, totalt handlingslammet – og måske også en lille smule opgivende …

Vi er vel i virkeligheden alle en lille smule ramte af det informationsoverload, der er skyllet ind over verden de seneste år. Det virker så uendelig uoverskueligt at stoppe op og sige fra, fordi vi har fået at vide længe nok, at hvis vi ikke stiger med ombord på den vej, der er udstukket i udviklingens hellige navn, så kommer vi bagefter og taber kapløbet. Måske ville vi ikke være helt så trætte og helt så udtømte for energi, hvis vi selv var med til at sætte dagsordenen i vores egen hverdag, og trak bare lidt i håndbremsen mens vi fik en dialog om hvor rejsen gik hen, og ikke mindst hvordan vi ville foretage rejsen.

Det vil utvivlsomt være en rigtig god investering i mental sundhed blandt medarbejdere og den fremtidig udvikling i vores virksomheder, at få talt sammen om den måde vi ønsker at være i verden på – SAMMEN!

Og HVIS det er et vilkår at vækste år for år (det kunne vi måske også prøve at udfordre), så er der især tre ting, vi i det kommende år skal være ekstremt opmærksomme på i trivselsøjemed – både i forhold til os selv og i forhold til vores kollegaer.

Fordi vores hjerner for manges vedkommende p.t. er på overarbejde for at følge med i den teknologiske udvikling, er det yderst vigtigt, at vi som ansvarlige ledere og kollegaer holder øje med særligt tre ting:

1) Pauser – en god hjernepause genopretter alle kognitive celler

2) Motion/bevægelse – du bliver bedre til at løse problemer, tænke logisk og bruge hukommelsen, når du dyrker regelmæssig motion

3) Fokus på opgaver – monotasking, vi er hjernemæssigt ikke skabt til multitasking

Så giv dig selv og din organisation tilladelse til at udvikle en sund kultur i forhold til ovenstående. Dyk ned i de fantastiske muligheder og værktøjer der ligger og venter på at blive udfoldet i fællesskab. Lad de tre temaer blive omdrejningspunkt for dit trivselsarbejde i 2024, så du kan komme på forkant med de udfordringer der følger i kølvandet på den teknologiske udvikling.

Et sundheds- og trivselsfremmende fokus i din virksomhed er en forudsætning for at lykkes med de udfordringer vi kigger ind i både teknologisk og menneskeligt i den fremtid er buldrer derud af.

Med det i mente, hvad er så dit nytårs-fortsæt for det kommende år?

Mit er at bevare min nysgerrighed, samtidig med at jeg passe på mig selv og dem, jeg holder af.

Glædelig jul!

Foto: Andrea de Santis

Børn og virksomhedsledelse – hvad har det med hinanden at gøre?

Børn og virksomhedsledelse – hvad har det med hinanden at gøre?

Ret meget i virkeligheden!

Gennem dette og kommende opslag vil jeg forsøge at kaste lys over nogle af de dilemmaer, vi som samfund og som virksomhedsledere står over for i forhold til at understøtte trivsel og positiv udvikling i danske børnefamilier – både for familiernes skyld, men så sandelig også i forhold til fremtidige rekrutteringer og fastholdelse af medarbejdere i vores virksomheder.

Jeg har ikke patent på sandheden, men ønsker blot at dele mine observationer ud fra de indsigter jeg har samlet fra forskning, eksperter og fagkompetencer gennem de sidste 10 måneders arbejde som projektleder i et større investeringsprojekt på familie-uddannelsesområdet. Gennem mit arbejde har jeg haft mulighed for at kigge på nogle af de udfordringer de unge familier står med og over for.

Måske kan nogle af indsigterne give en bedre forståelse for de mange mentale og økonomiske udfordringer, vi står med som samfund, i vores virksomheder og som individer.

En investering i sunde familier og børn er en investering i en sund fremtid – økonomisk, socialt, mentalt og kulturelt.

Vidste du for eksempel, at næsten hver anden familie i Danmark oplever, at udfordringerne bliver så store, at det ender med brud af samlivet mellem forældre.

Udfordringer som:

•       Parforholdet

•       Overgangen til familie

•       Trivsel i hverdagen

•       Brud i parforholdet

•       Sammensatte familier

Fakta:

•       Gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende er steget fra 23-29 år – den individuelle frihed indskrænkes efter år med egne interesser

•       90% af mødre med børn under 5 år er tilknyttet arbejdsmarkedet – familierne tilbringer som følge deraf mindre tid sammen end før i tiden

•       Hvert tredje barn oplever, at deres forældre går fra hinanden inden barnet bliver 15 år – skilsmisseprocenten er på sit højeste for par med børn i alderen 2-5 år

At få et barn medfører op til 35-40 ekstra arbejdstimer om ugen i den gennemsnitlige husstand – fordelt på hele døgnet.

Familieformer i Danmark:

•       56% af børnefamilierne er parfamilier/kernefamilie – defineres ved en samboende mor, far og børn

•       Der findes 37 forskellige familieformer i Danmark (ifølge Danmarks Statistik)

•       24,7% af de danske børnefamilier er med singleforældre (187.443 husstande)

•       Kernefamilien er i opbrud – solomødre er det nye normale

•       Mens de færreste børn blev passet af det offentlige før skolealderen i 1950’erne, er brugen af daginstitutioner eksploderet siden 1970, og i 2007 blev over 80 % af danske børn mellem 0 og 6 år passet udenfor familien

Som jeg tidligere har skrevet, giver vores vækstsamfund ikke meget plads til nedsat arbejdstid og omsorg for børnefamilierne, og på trods af at eksperterne allerede tilbage i 70’erne, anbefalede halvdagsbørnehave, da prisen ville blive alt for høj for familierne (børnene), hvis begge forældre indtog arbejdsmarkedet på fuld tid, så er det netop der, vi er havnet.

Udfordringer i parforholdet:

•       Mindre tid og overskud

•       Reduceret sexliv og intimt nærvær – de første 6,8 måneder har kvinder generelt set ikke lyst til sex eller til at blive rørt ved. De bliver hormonelt forelsket i deres barn, men det ved de færreste mænd, og deraf udspringer mange konflikter

•       Uenighed om arbejdsfordelingen i hjemmet

•       Manglende fælles værdier og konflikthåndtering

•       Højt konfliktniveau i parforholdet påvirker børnene

•       Problemer i parforholdet er tabu belagt og hjælpen opsøges for sent

Forældres konflikter kan fungere indirekte som trussel mod barnets varige relationer til forældrene og senere evnen til at indgå i andre relationer. 

Måske er prisen for vores vækstsamfund og det daglige fravær i familierne, den vi betaler i form af stigende ensomhed, angst, stress og andre mentale lidelser. Måske er tiden kommet til at spørge os selv, om det er prisen værd – eller i det mindste, om der er alternativer?

Hvad kan du som arbejdsgiver gøre for at støtte, udvikle og skabe en arbejdsplads hvor der er plads til både at drive sund virksomhed og samtidig tage hensyn til de unge familier i de år, hvor de er mest sårbare?

Foto: Kelly Sikkema