Børn og virksomhedsledelse – hvad har det med hinanden at gøre?
Børn og virksomhedsledelse – hvad har det med hinanden at gøre?
Ret meget i virkeligheden!
Gennem dette og kommende opslag vil jeg forsøge at kaste lys over nogle af de dilemmaer, vi som samfund og som virksomhedsledere står over for i forhold til at understøtte trivsel og positiv udvikling i danske børnefamilier – både for familiernes skyld, men så sandelig også i forhold til fremtidige rekrutteringer og fastholdelse af medarbejdere i vores virksomheder.
Jeg har ikke patent på sandheden, men ønsker blot at dele mine observationer ud fra de indsigter jeg har samlet fra forskning, eksperter og fagkompetencer gennem de sidste 10 måneders arbejde som projektleder i et større investeringsprojekt på familie-uddannelsesområdet. Gennem mit arbejde har jeg haft mulighed for at kigge på nogle af de udfordringer de unge familier står med og over for.
Måske kan nogle af indsigterne give en bedre forståelse for de mange mentale og økonomiske udfordringer, vi står med som samfund, i vores virksomheder og som individer.
En investering i sunde familier og børn er en investering i en sund fremtid – økonomisk, socialt, mentalt og kulturelt.
Vidste du for eksempel, at næsten hver anden familie i Danmark oplever, at udfordringerne bliver så store, at det ender med brud af samlivet mellem forældre.
Udfordringer som:
• Parforholdet
• Overgangen til familie
• Trivsel i hverdagen
• Brud i parforholdet
• Sammensatte familier
Fakta:
• Gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende er steget fra 23-29 år – den individuelle frihed indskrænkes efter år med egne interesser
• 90% af mødre med børn under 5 år er tilknyttet arbejdsmarkedet – familierne tilbringer som følge deraf mindre tid sammen end før i tiden
• Hvert tredje barn oplever, at deres forældre går fra hinanden inden barnet bliver 15 år – skilsmisseprocenten er på sit højeste for par med børn i alderen 2-5 år
At få et barn medfører op til 35-40 ekstra arbejdstimer om ugen i den gennemsnitlige husstand – fordelt på hele døgnet.
Familieformer i Danmark:
• 56% af børnefamilierne er parfamilier/kernefamilie – defineres ved en samboende mor, far og børn
• Der findes 37 forskellige familieformer i Danmark (ifølge Danmarks Statistik)
• 24,7% af de danske børnefamilier er med singleforældre (187.443 husstande)
• Kernefamilien er i opbrud – solomødre er det nye normale
• Mens de færreste børn blev passet af det offentlige før skolealderen i 1950’erne, er brugen af daginstitutioner eksploderet siden 1970, og i 2007 blev over 80 % af danske børn mellem 0 og 6 år passet udenfor familien
Som jeg tidligere har skrevet, giver vores vækstsamfund ikke meget plads til nedsat arbejdstid og omsorg for børnefamilierne, og på trods af at eksperterne allerede tilbage i 70’erne, anbefalede halvdagsbørnehave, da prisen ville blive alt for høj for familierne (børnene), hvis begge forældre indtog arbejdsmarkedet på fuld tid, så er det netop der, vi er havnet.
Udfordringer i parforholdet:
• Mindre tid og overskud
• Reduceret sexliv og intimt nærvær – de første 6,8 måneder har kvinder generelt set ikke lyst til sex eller til at blive rørt ved. De bliver hormonelt forelsket i deres barn, men det ved de færreste mænd, og deraf udspringer mange konflikter
• Uenighed om arbejdsfordelingen i hjemmet
• Manglende fælles værdier og konflikthåndtering
• Højt konfliktniveau i parforholdet påvirker børnene
• Problemer i parforholdet er tabu belagt og hjælpen opsøges for sent
Forældres konflikter kan fungere indirekte som trussel mod barnets varige relationer til forældrene og senere evnen til at indgå i andre relationer.
Måske er prisen for vores vækstsamfund og det daglige fravær i familierne, den vi betaler i form af stigende ensomhed, angst, stress og andre mentale lidelser. Måske er tiden kommet til at spørge os selv, om det er prisen værd – eller i det mindste, om der er alternativer?
Hvad kan du som arbejdsgiver gøre for at støtte, udvikle og skabe en arbejdsplads hvor der er plads til både at drive sund virksomhed og samtidig tage hensyn til de unge familier i de år, hvor de er mest sårbare?
Foto: Kelly Sikkema