Indlæg

Er verden klar?

/0 Kommentarer/i /af

Til hvad? Spørger du måske, og det skal jeg nok komme tilbage til.

Først vil jeg tage dig med tilbage til juni 2018, hvor min virksomhed KOTU blev stiftet.

Gennem et års tid havde jeg skrevet på bogen Kan du høre dit hjerte kalde? Nok egentligt mest for min egen skyld, da bogen klart var et værktøj og en proces, der blev sat i gang for at bearbejde mit livs op- og nedture på daværende tidspunkt i et forsøg på at finde vej til det, der skulle blive mit fremtidige liv.

Udgivelsen af bogen var en af mit livs største udfordringer og en test af mig selv på, i hvor høj grad jeg turde stå på mål for mig selv, når det kom til stykket. Mit valg synliggjorde jo også min familie, min omgangskreds og mine forretningsforbindelser, og uanset hvor sober og ordentlig jeg forsøgte at være, så kastede indholdet lys i mange retninger og skabte grobund for fortolkninger af de ord, hændelser og udfordringer, jeg delte i bogen. Jeg kan godt afsløre her, at det var sårbart for alle involverede og heller ikke uden omkostninger!

Men sådan er livet jo også – sårbart, rodet og aldrig helt, som vi forventer det!

Det forstås, men hvorfor så i grunden dele bogen med verden, hvorfor ikke bare holde den for mig selv, hvis det mest af alt handlede om min indre proces og et værktøj, som hjalp mig med at skabe refleksion og samle mine tanker med fokus på min fremtid?

Svaret er, at det netop var udfordringen. Bogen, hvor banal den end må være for nogle, blev til under min vandring på Caminoen i 2017. En vandring der på daværende tidspunkt gav mig et helt særligt rum til ro, fordybelse og refleksion. Mange havde fortalt mig, at det at vandre under Mælkevejen var noget helt særligt, og for mange betød det en spirituel oplevelse og en indre kontakt, de ikke tidligere havde oplevet. Og sådan blev det også for mig. En kæmpe oplevelse, åndelig, spirituel og energifyldt.

Da jeg kom hjem, vidste jeg instinktivt, at mit liv havde taget en drejning, og at der var åbnet for andre kanaler end dem, jeg tidligere havde taget i brug – både arbejdsmæssigt og privat – samtidigt vidste jeg også, at der fulgte forpligtelser med, hvis jeg ville udleve mine drømme og være tro mod mig selv.

Det er bare ikke altid let, at formidle budskaber om de ting, der ikke er synlige for det blotte øje og ikke står i fagbøgerne på bibliotekets hylder, og derfor brugte jeg forholdsvis lang tid på at sortere og udkæmpe indre kampe om, hvad jeg kunne tage i brug, hvis jeg skulle bygge bro mellem erhvervslivet og den nye fagre verden, jeg havde fået øje på.

Erhvervsliv og timing

Mange ting faldt på plads i årene 2015-2018, men fornemmelsen af at kunne dele indsigterne med erhvervslivet begrænsede sig til en bjælke på min hjemmeside, der fik navnet Walk&Talk 1:1. Titlen dækkede over coachingarbejde og foregik i naturen. Dengang var det for tidligt til at slå rigtigt igennem og blev en trend, til trods for at effekten var enorm for dem, der deltog. I dag er det for mange helt naturligt at tage naturen i brug, både privat og i arbejdsregi, når der skal tankes op i energidepoterne eller der skal reflekteres og tænkes kreative tanker.

Men det var i bund og grund det eneste, jeg turde flashe på min hjemmeside tilbage i 2018. De øvrige værktøjer turde jeg slet ikke slå an med, til trods for at jeg ikke et øjeblik var i tvivl om, at det netop var det, verden havde brug for.

Bogen var en kontrakt med mig selv og en udfordring, jeg var nødt til at tage. At udgive bogen var grænseoverskridende, men nødvendigt, hvis jeg ville stå på mål for mig selv og den viden, jeg havde fået med på min vandring. Vel vidende at den ikke var interessant for alle og måske mest for mig selv, har udgivelsen været med til at fastholde mig og styre mig i den rigtige retning, når jeg kom på afveje i forhold til beslutningen om at bygge bro, der blev truffet tilbage i tiden.

Og jeg har været på afveje, mange gange! Det er så meget lettere at begå sig i det kendte, holde sig til det, der efterspørges, og tjene sine penge der, hvor de fleste forstår og er trygge ved det, du præsenterer.

Timing er alt i erhvervslivet! Er du for tidligt på færde, er det en udfordring, er du for sent, taber du værdi. Men mest af alt, er der nødt til at være et behov, en nysgerrighed og en åbning til dialog og gerne krydret med et dybtfølt og nødvendigt ønske om forandring. Der er vi nu!

Ord forføre

Verden kalder på forandring. Mentale udfordringer, ubalance, højt tempo, et godstog i digitaliseringens hellige navn, der har ramt hårdt, og en famlen i blinde efter svar og holdbare løsninger, har kaster lys over de mangler, de sidste mange års beslutninger og manglende fællesskaber har fremelsket. Vi er ikke længere i forbindelse med os selv, vores sanser og intuition, og derfor går vi i stykker som aldrig før.

I mange år har ord som sensitivitet, spiritualitet og åndelighed været ord forbundet med svaghed, noget der var okkult, noget fremmedgjort og tilhørende en særlig gruppe af mennesker. Der er heldigvis ændringer på vej, og hvis fremtidsforskerne får ret i deres antagelser, kommer vores sanser og intuitive evner i højsæde i de kommende år. Vi kan ikke undvære den forbundethed, der er mellem krop og sjæl gennem ånden. Grundtvig har sagt det, og nu har vi heldigvis også selv fået øje på det, på ny!

Ord har det med til at forføre os, og i en verden hvor vores ego har haft alt for meget fylde, har vi brug for at finde ind til kernen i os selv igen. Vi har brug for at sanse, tænke, føle og stole på vores intuition.

Særlig sensitiv

Sansestærk

I bund og grund de samme ord, de betyder det samme, det ene ord er bare langt stærkere end det andet i vores bevidsthed, og når vi tager det i brug i vores samtale med hinanden. Hvem vil ikke gerne være sansestærk? Men vil alle være særlig sensitive?

Hvis vi skal være stærkere mennesker, ledere, kollegaer, forældre, børn og unge, så har vi brug for at stole på os selv og vores intuition og ikke lade os forføre eller begrænse af andres ord og fortolkninger. Det kan vi først, når vi igen kender vores sanser og kan reagere ud fra deres signaler uden forbehold.

For mange mennesker gælder det, at deres sanser alt for længe har været ude af drift, og de derfor heller ikke tør stole på de signaler, de modtager fra krop og sjæl.

Derfor er der også brug for at udvide værktøjskassen og være nysgerrig, når det gælder sundhedsfremme i virksomheder og i den personlig udvikling. Vi har en indre værktøjskasse, der kan forebygge eller reparere det meste, hvis vi tør lytte og mærke efter.

Så er verden klar?

Det må vi håbe, for virkning og effekt af det, vi tidligere har taget i brug til sundhedsfremme, har haft store omkostninger for mange mennesker og for vores samfund.

Vi er i en ny tid, hvor søgen efter svar og løsninger på de store mentale udfordringer, der er i verden, kalder på nye veje og nye måder at tilgå os selv og hinanden på. Ingen har patent på sandheden, men der er alternativer til både tænkning og væren i livet.

Nyere forskning har vist, at effektiv beslutningstagning kræver en balance mellem både intuition og logik. En undersøgelse offentliggjort i Harvard Business Review viste, at det i visse situationer kan føre til mere præcise forudsigelser at stole på intuition sammenlignet med udelukkende at stole på logik.

En virksomhedskultur bestående af personer der bruger både logik og intuition, har et højere niveau af kreativitet end dem, der udelukkende stoler på enten logik eller intuition – The Journal of Creative Behavior.

Timingen er der, indsigten og værktøjerne er til rådighed, så spørgsmålet er egentligt bare, om du er klar, nysgerrig og søgende efter en alternativ vej til mental stabilitet og udvikling af trivsel i din virksomhed.

Og har du fået lyst til at læse min bog og finde ud af, hvordan jeg på Caminoen overvandt mine egne forbehold til at arbejde med intuition og spiritualitet i min hverdag, kan du købe den på min hjemmeside www.kotu.dk. Her finder du også mere information om, hvordan vi sammen gennem trivselsarbejde kan fremme sanselighed og intuition i din virksomhed.

Mit logo og min virksomheds navn har en helt særlig historie. Navnet KOTU er en forkortelse af Knowledge Of The Universe. Jeg har bare ikke tidligere været modig nok til at folde det fulde navn ud, mest fordi det i fødslen mødte stor modstand hos mange erhvervsdrivende – igen, det der med timingen. Oversat betyder det jo dybest set bare Universel viden. Viden vi alle har tilgang til, hvis vi vil.

Historien bag logoet gemmer vi til en anden god gang!

Foto: Gabriella Clare Marino

Hvor er magien?

/0 Kommentarer/i /af

Hvor er magien?

Rigtig mange af jer har, efter at jeg er kommet hjem fra min vandring på Caminoen i Spanien, spurgt mig, hvad Caminoen er for en størrelse? Hvad er det, den kan?

I den første tid efter min hjemkomst havde jeg svært ved at sætte ord på. Nu er brikkerne ved at falde på plads. Oplevelserne og den viden, jeg har erhvervet mig undervejs, arbejder videre på måder, som jeg aldrig havde forudset, men som hver dag føles som en gave, jeg får lov til at benytte.

I en verden, hvor alt går utroligt stærkt, er det at gå Caminoens knap 900 km på tværs af Nordspanien, som at lande i en tidslomme, hvor alting går langsomt, og hvor historiens vingesus er nærværende hver eneste dag. Hvor den hverdag, man kender, langsomt forsvinder ud i horisonten, og hvor tid er det eneste, man har. Til gengæld har man oceaner af den.

Den ene fod sættes foran den anden. Det eneste, man kan, er at slappe af, fordybe sig, nyde omgivelserne og lade tiden gå. Man udfordres til det yderste både fysisk og psykisk, men efter få dage, løsner sindet op, og man kommer ned i de dybere lag og får tænkt over spørgsmål, der ellers ikke er tid til at tænke over i en travl hverdag.

Undervejs sover man typisk på sovesale med 12-18 andre rejsende. Med sig har man kun det absolut mest nødvendige i en rygsæk, og vand til en dagsvandring på ca. 6-8 timer. Når man kommer i mål hver dag over middag, finder man sit overnatningssted. Tjekker ind, og bliver tildelt en seng, hvor man kan parkere sine vandrestave og sin rygsæk. Der vaskes tøj til dagen efter og der tages bad. Herefter vandrer man rundt på egen hånd i byen, man er ankommet til. Sætter sig og får lidt frokost. Tilbage på Alberget snupper man en middagslur eller hyggesnakker med de øvrige, der ankommer i løbet af eftermiddagen. Sidst på eftermiddagen samles folk og udveksler erfaringer, og så spises der tidlig aftensmad. Kl. 22.00 er der ro på sovesalen. Sådan går dagene én efter én. Primitivt, udfordrende og trættende, men på den gode måde.

Pilgrimsfilosofi

Der findes en pilgrimsfilosofi der bygger på 7 nøglebegreber: frihed, enkelhed, langsomhed, stilhed, bekymringsløshed, fællesskab og åndelighed, dvs. begreber, der modarbejder modernitetens stress og jag, zap og flimmer. Det er i bund og grund de 7 begreber man gennemlever, mens man går på Caminoen.

Der hvor jeg var i livet, da jeg tog af sted, var ikke kønt. Jeg var træt og udbrændt. Indrømmet, jeg har ikke passet særlig godt på mig selv de senere år, og alt har en pris, så set i bakspejlet var der faktisk ikke noget valg.

Det at sige op uden et sikkerhedsnet, som jeg gjorde tilbage i marts måned, og uden at have et nyt job, kan for mange være en kæmpestor og uoverskuelig størrelse, fordi det har så store konsekvenser. Pludselig er BMW’en erstattet med en cykel, direktørlønnen skiftet ud med understøttelse og ens selvforståelse får et gevaldigt knæk. Men mens man går der for sig selv på stierne i Spanien i 35-40 graders varme, op og ned ad bjerge, hen ad stier, der spejler sig i horisonten langt ude i det uendelig, med vabler, dårlige knæ eller hvilke udfordringer, man nu ellers møder fysisk, så dukker der helt andre ting op til overfladen.

Ens værdisæt og syn på livet ændrer sig skridt for skridt, godt hjulpet på vej af alle de fantastiske mennesker man møder, med alle deres livshistorier. Her er der ingen fine titler, her er vi bare mennesker uden fordomme, uden forventninger og uden pres. Alle med forskellig baggrund, religion og etnicitet. Vi kommer fra hele verden og har kun et fælles ønske: At vandre i fred og ro, mens vi langsomt finder fordybelsens klar svar, på de ting, vi hver især går og tumler med.

Alle steder mødes man med omsorg og et nærvær, jeg aldrig har oplevet andre steder. De gamle dyder og traditioner er fremherskende, og der hviler en magi over vejen, som jeg kun kan beskrive, som spirituel eller åndelig, og som gennemtrænger hvert enkelt menneske, der betræder stedet.

Historiens vingesus

Vi går i fodsporene på pilgrimme, der har ladet livet for at gå denne bodsvandring i gamle dage. De mange kirker og brostensbelagte byer skaber i sig selv stemningen af, at man er i en helt anden verden. Det skaber naturlig respekt og eftertænksomhed, og man bliver draget af historiens vingesus.

Men det er, når man går alene mellem byerne, ude i naturen på bunddække af blade eller kviste og småsten, på klipper eller ad nærmest ufremkommelige stier, at man, mens solens varme stråler rammer ovenfra, tømmer hovedet for tanker og ”går ind i sig selv”. Her dukker hengemte oplevelser og tanker op til overfladen, og de går ikke væk, før man, i den meditative rytme man går med, samler dem op og reflekterer over, hvad de i grunden vil. Og her begynder den sande healing.

Healing for alle de års slitage og fortrængninger man har proppet i rygsækken derhjemme, og som man håbede forsvandt, hvis man strammede snorene godt nok til.

Der var dage, hvor ord som kærlighed (eller mangel på samme), død, succes, fiasko, ensomhed, tro m.fl. dukkede op og krævede opmærksomhed, og det var da ikke ubetinget rart alt sammen, men i sidste ende var det utrolig befriende. Hvor tit har man tid til at tænke så dybt derhjemme, hvor hamsterhjulet drøner rundt, og døgnet har for få timer? Det har man jo aldrig, og derfor var det en kæmpe gave, at få lov til bare at gå og gå, den ene dag efter den anden.

Jeg kom igennem utallige udfordringer både fysisk og mentalt, og jeg fik lov til at udveksle liv og holdninger med unge såvel som gamle, som jeg mødte på min vej. Fantastiske historier hver og en. Det er som H. C. Andersen engang skrev: ”Hvert menneske er et eventyr skrevet af guds finger”, og de eventyr fik jeg lov til at tage del i. Nogle gange gik vi sammen 2 timer, andre gange en hel dag. De fleste dage gik jeg dog alene. Vi mødtes jo alligevel hver aften til middag, og for mig var det vigtigt at have dagens vandring og fysiske strabadser for mig selv, så jeg kunne gå i mit eget tempo og ikke blev forstyrret i mit tankemønster og min fordybelse.

Hvad får man med sig?

Så hvad har Caminoen givet mig? Den har givet mig ro i sjæl og legeme, og jeg har fået et nyt sæt værktøjer, som jeg anvender hver eneste dag. Mit syn på verden og på mennesker er blevet bekræftet på den gode måde. Jeg har fået fornyet kærligheden til livet og til de mennesker, jeg har i mit liv. Nu ved jeg, hvad jeg vil med mit fremtidige liv og i særdeleshed, hvad jeg IKKE vil, og det er for mig det vigtigste!

Jeg tror, at man som en del af en proces bliver ”klar” til at gå Caminoen, og at man, når man begynder sin vandring, er nået til et punkt i sit liv, hvor man ønsker at ændre på sin tilstand, sit arbejde, sit privatliv, eller hvad man nu har af ting, der fylder oven i hovedet. Mens man går Caminoen, begynder man at reflektere og lidt efter lidt finder man selv svar og får sat ord på de enkelte udfordringer.

I en hverdag, hvor det længe havde handlet om ”jeg” i stedet for ”vi”, har jeg fået prioriteterne på plads. Jeg har nu langt større overskud, handlekraft og glæde i min hverdag. Den indsigt, jeg fik med mig fra turen, benytter jeg hver eneste dag, både over for mig selv, men i særdeleshed også over for andre. Jeg kan i den grad mærke, at min styrke og mit nærvær er kommet tilbage med fornyet kraft. Kort sagt, er jeg kommet enormt styrket ud på den anden side og er blevet en væsentlig bedre version af mig selv.

Jeg kan kun anbefale enhver at tage af sted, jo før desto bedre. Man bliver uden tvivl et bedre menneske bagefter. Om det så kun er 14 dage, det er ligegyldigt. Det er så stor en oplevelse og ren balsam for sjælen og for de valg, vi træffer, at det burde være enhver forundt.