Et angreb er en bøn om hjælp

Mit navn er Annette Sofia Skotte, og jeg har gennem de sidste 10 år været selvstændig Headhunter. I mit daglige virke taler jeg med mange forskellige mennesker med forskellige årsager til at søge mig.  Mennesker, der søger sparring på deres nuværende jobsituation.

Ofte er problemet for meget modstand i relation til kollegaer eller overordnede. Jobbet er egentlig lige netop deres ønskejob, men de kollegiale professionelle forbindelser er gået skævt. Skal man så bare skifte job?

Det starter ofte med irritation – en eller anden siger eller gør noget, der ikke er helt på linje med det, man opfatter som rigtigt. Det kan også være en situation, der ikke udspiller sig som forventet.

I 9 ud af 10 tilfælde er angreb oparbejdet over tid, og man har derfor haft tid til at pleje tanker, der udvikles til angreb. Irritation bliver til vrede, der får et udtryk i et verbalt angreb – et angreb på et andet menneske. Det kan give sig til udtryk i synlig vrede, sarkasme eller et til lejligheden afstemt smil, hvor afsenderen gemmer sig bag en maske af forstilt venlighed. De er alle udtryk for det samme: irritation, afmagt, vrede, skuffelse etc. Modtageren ved det godt, uanset formen det bliver serveret i. At undskylde sig med at: ”Jeg sagde det jo venligt” hjælper ikke.  ”You have very little morally persuasive power with people who can feel your underlying contempt”. (Martin Luther King)

Hvis en virksomhed indkalder til møde og ledergruppen er samlet, fordi it-chefen skal fremlægge et bud på, hvordan man får den eksisterende it-platform til at fungere bedre, og ledelsen så starter med sarkastiske bemærkninger om dennes indsigt, og andre retter deres vrede direkte imod ham eller hende, fordi deres enhed ikke fungerer optimalt, vil det så fremme samarbejdet og en bedre løsning? Lignende situationer er ikke blevet løst ved at rette angreb mod it-chefen eller andre funktioner, der har været under pres. Det er historisk bevist, at der ikke kommer noget godt ud af den metode. Alle går fra bordet som tabere.

At angribe er en projektering.

Den, der angriber, har et problem, som han eller hun, ved at projektere over på et andet menneske, forsøger at få løst. Ofte har man set fejlen eller problemet i sig selv, hvor man ikke kan løse det, og håber så, at den, man projekterer det over på, kan løse problemet. Det er deri bønnen ligger. Det er ikke tilfældigt, hvem man angriber – den der bliver angrebet har muligheden for at løse problemet, med mindre man søger den nemmeste løsning, at påtage sig offerrollen, give en anden skylden eller starte et modangreb. Det fører heller ikke historisk set til et godt resultat. Det er enorme mængder af tid, der går med at forsvare sig, beklage sig og fortælle andre, hvorfor man selv har ret.

100 % mental tilstedeværelse og et sind der ikke er fyldt med forsvarstaler, er løsningen. Mentalt kræver det, at man sætter sig selv fri for at dømme den part, der kommer med et angreb. At prøve at undgå at falde i den fælde, det er, at føle sig angrebet. Tit bliver et problem løst ved, at den, der er vred, får lov til at give udtryk for sin vrede uden at blive afbrudt med forsvarstaler og undskyldninger.

Det er træning i ikke at dømme.

Hvis vrede kommer af en fortolkning og ikke en kendsgerning, kan den så nogensinde retfærdiggøres?

Så hvorfor bøn? I en religiøs, rituel sammenhæng er bøn en korrektion mellem mennesker og deres gud. Det er sådan, det er tænkt her, en korrektion mellem to mennesker. Noget er gået galt, der er opstået en fejltagelse, som så rettes op. Sindet er indstillet på at se forbi den fejltagelse. Hvis et angreb bliver opfattet som en bøn, vil der ske en forvandling.

Jeg arbejder med begrebet, et angreb er en bøn om hjælp, fordi jeg møder så mange vildt dygtige og intelligente mennesker, der løber sur i det professionelle liv, fordi der er for megen modstand i form af uvenlig dialog. Begrebet kommer fra 2 psykologer fra New York, der som forskere i psykologi selv var fanget i en beklagende og destruktiv dialog, der ikke førte til andet end march på stedet. De tog den beslutning at lave om på det destruktive miljø i form af en 180 graders værdiomkalfatring og udgav ”Et kursus i mirakler”.  Et mirakel kan være at ændre perspektiv – se det andet menneske i et andet lys. Et angreb som en bøn om hjælp er et ud af mange begreber, som jeg gennem de sidste 10 år har undervist i.

Annette Sofia Skotte – Headhunter, karrierecoach og ejer ASK Headhunting

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.