Fællesskab – kan man leve uden?

Hvad er fællesskab?

Vi har alle interesser i vores liv, ting der virkelig betyder noget for os. Det er tit ting, vi elsker at beskæftige os med, hvilket jo er meget heldigt, når vi ofte vælger at bruge vores sparsomme fritid på det. Jeg elsker at dyrke mine interesser, men for mig er det endnu bedre at gøre det sammen med andre ligesindede tosser.

Men er det nok bare at have noget til fælles med andre for at skabe et fællesskab? Det er jeg ikke sikker på. Jeg tror ikke, at fællesskab kan skabes kun på baggrund af en fælles interesse. I hvert fald ikke et længerevarende og stærkt fællesskab, da jeg mener, at der skal være en vis tryghed til stede for at skabe sådanne fællesskaber.

Lige netop tryghed, tror jeg, er en nøglefaktor i alle fællesskaber både for, at man som individ kan trives i det, men også for at fællesskabet kan holdes sammen. Jeg har gennem to år arbejdet på en efterskole, hvor en af nøgleopgaverne for mig var at skabe tryghed for eleverne. Det er ikke en opgave, der står beskrevet i nogen ansættelseskontrakt, men en opgave der skaber grundlaget for rigtig mange andre opgaver. Som ansat på en efterskole skal man være med til at skabe et fællesskab for alle eleverne. Det er både det store fællesskab for hele skolen eller for mindre grupper, som for eksempel klasser eller de faste hold eleverne er på, men også det fællesskab, der bliver skabt i en blandet gruppe på en 18 kilometers langrendstur ud på fjeldet til en lille bjælkehytte. Her er det alt afgørende at få skabt et fællesskab i den blandede gruppe. Selv om det er en mindre efterskole, jeg arbejder på, så bliver der dannet små kliker, tætte vennegrupper, kærestepar og fjendskaber. Den blandede gruppe, jeg har med på fjeldet, kan bestå af elever, der kun kender hinandens navne, fordi de aldrig har snakket sammen før. Hvis det ikke lykkes at skabe en fællesskabsfølelse på sådan en tur, vil det være næsten umuligt at få gruppen til at arbejde sammen om de opgaver, der er.

Tilbage i 2009 skrev sangskriver Per Krøis Kjærsgaard og komponist Rasmus Skov Borring sangen Giv os lyset tilbage. Sangen handler om fællesskab og tolerance. Det er en rigtig smuk og fantastisk sang, som i min optik indfanger essensen af fællesskab. Der er især en linje i fjerde vers, som lyder ”fællesskab fødes når JEG bliver til OS”. Det er en linje, som ofte kan gøre mig lidt blød om hjertet. Har du ikke hørt sangen, vil jeg stærkt anbefale dig at finde den. Det er en utrolig smuk sang.

Hvordan bliver man en del af et fællesskab?

Et fællesskab kan være en helt fantastisk ting at være en del af, især hvis det kan give dig noget igen. Med det mener jeg, at man nemt kan blive en del af et fællesskab, hvor det kræver meget frivilligt arbejde at få fællesskabet til at fungere. Det kan være rigtig hårdt arbejde, som ikke altid er sjovt eller givende for en. Jeg har arbejdet med organiseret frivilligt arbejde de sidst ti år og har været igennem en del forskellige strukturelle organisationer. Jeg har stået med mere ansvar, end jeg har været klar til. Jeg har skullet træffe beslutninger, som fik stor betydning for andre i organisationen. Det har ikke været lige sjovt hver dag og til tider utroligt stressende, men til trods for, at det til tider har været hårdt arbejde, har det givet mig nogle helt fantastiske fællesskaber med mennesker, som jeg aldrig ville have mødt, hvis ikke det var for de enkelte organisationer. Disse fællesskaber har gennem tiden også skabt venskaber, som jeg er overbevist om holder for resten af livet.

Jeg har selv gået på efterskole for efterhånden 11 år siden. Ud over at give mig muligheden for at ”starte på en frisk” – som mange bruger et skoleskift til, gav efterskoleopholdet mig også mulighed for at forbedre selvtilliden og selvværdet en del. En af de ting, der startede den efterhånden mangeårige sneboldeffekt, var valget som elevrådsmedlem. Det var første gang, at jeg var i et fællesskab, som ikke var drevet af venskaber, som det var med fodbold eller skoleorkesteret, jeg tidligere havde været en del af. I efterskolens elevråd var vi en repræsentant fra hver klasse. Vi var vist fem elever og en lærer i gruppen. Vi skabte et fællesskab som gennem året førte til venskaber.

Efter mit år på efterskole søgte jeg nye fællesskaber. Et af dem, jeg fandt, var en lokal fodboldklub, hvor jeg indgik i trænerteamet for U-15 drenge og efterfølgende U-17 drenge. Det var for 18 årige mig fantastisk at opleve, hvordan en fælles interesse og en portion ansvar kunne udvikle én personligt. Allerede dengang fandt jeg stor glæde i at skabe udviklingsmuligheder for andre. Vi var ikke områdets bedste hold, men vi arbejdede med det, vi havde. Det lykkedes da også mere end en gang at rykke de forskellige hold op i rækkerne. Jeg tænkte ikke så meget over det dengang, men jeg tror, en af grundene til, at jeg havde succes med mine fodboldhold, var, at vi fik skabt et fællesskab omkring holdet. Jeg har i forbindelse med dette blogindlæg taget kontakt til et par af mine gamle spillere for at spørge dem, om fællesskabet gjorde noget for dem dengang. En af spillerne sagde ”Ja, er du sindssyg! Det var jo det vigtigste, vi skulle”. Jeg spurgte også lidt ind til, om de fortsat holdt kontakten med nogle af de andre fra holdene. Det viser sig, at de i flere år har haft et Serie 4 hyggehold for de gamle spillere – så nu skal jeg ud og spille Serie 4 bold med de gamle unger.

Hvor finder man fællesskaberne?

Min helt klare overbevisning er, at man kan finde fællesskaber omkring ALT. Jeg kan bare se de grupper på Facebook, jeg er medlem af, hvor mange af dem der er nicher eller bare skøre. Jeg nævner Facebook, fordi det er en fantastisk platform til at finde ligesindede. Jeg bruger Facebook grupperne som uforpligtende fællesskaber forstået på den måde, at jeg er medlem af forskellige grupper inden for nogle af de interesser, jeg har. Om det så er fotografering eller ”for alle os der bruger hængekøje”, så er det grupper, hvor det er muligt at stille spørgsmål, starte en debat, udveksle erfaringer eller planlægge fælles aktiviteter. Jeg deltog for et par år siden i en begivenhed, der hed ”nytårsaften under åben himmel” – eller noget i den dur. Jeg kom i kontakt med nogle af de andre, som også skulle deltage, og vi fik koordineret noget fælles mad. Nogle dage før nytårsaften var der styr på de overordnede detaljer, så var der bare de små tilbage og så afsted. Da jeg mødte alene op på en shelterplads uden for Vejle, var jeg meget spændt på, hvordan det her nu skulle gå. Men fordi vi var 25, mere eller mindre fremmede mennesker, som alle havde friluftslivet til fælles, fik vi lynhurtigt skabt et fantastisk hyggeligt fællesskab omkring vores aften i det fri.

Jeg elsker at være involveret i forskellige organisationer og dermed også fællesskaber. Jeg vil ikke være det foruden. Selv om det af og til kan være hårdt arbejde, ved jeg, det er det hele værd og meget mere til. Jeg tror på, at hvad du putter ind i et godt fællesskab, får du tifoldig tilbage. For mig har det ikke kun givet en masse fantastiske oplevelser, men også venskaber for livet.

Kan man leve et liv uden fællesskaber? Jeg tror det ikke, men jeg vil aldrig vælge et liv uden, så kom ud og mød andre tosser med samme interesser som dig selv, de er derude.