Skal vi skændes i ferien, eller skal vi for en gang skyld la’ være?

Ferietiden er over os, og for de fleste er det forbundet med et stort ønske om, at få fred til at lade op på ny. Lade op fra den hverdag, der for mange er et kæmpe pres at komme i gennem, og som for 500.000 danskeres vedkommende er forbundet med en følelse af udbrændte på deres job (tal fra Stressforeningen).

For mit eget vedkommende, og her taler jeg ud fra mit verdensbillede, mine oplevelser og mine holdninger, har ferien ofte haft svært ved helt, at leve op til alle de forventninger jeg har haft, selvom jeg egentligt ikke syntes, at det har været særlig store forventninger. I dag ved jeg, at det skyldes noget i mig, og ikke så meget i mine omgivelser.

Jeg har helt sikkert ofte, på godt og ondt tilbage i tiden, været en af de danskere, der har følt mig udbrændt op mod ferien, så selvfølgelig skulle ferien være helt særlig – og helt efter mit hoved, så jeg kunne komme veloplagt og energifyldt tilbage på arbejde efter 2-3 uger. Og hvad skete der så? Der skete fuldstændigt det modsatte!

Dengang kastede jeg skylden på min familie, omgivelserne og vejret – eller hvad jeg nu ellers kunne hive ned fra hylden. I dag ved jeg, at alt sammen blev født og leveret af mig selv fra første feriedag, og desværre kun blev forstærket som dagene gik. Mit ego, mine behov, min ferie, der ikke var afstemt ordentligt med familiens øvrige medlemmer.

Set i bakspejlet tænker jeg, at de følelser jeg sendte ud i verden op mod ferien, også var det min familie oplevede i den første uge, indtil jeg var landet.

Det vil sige, det, de oplevede hos mig var, at jeg var træt, sur, uoplagt, krævende, bidende, bestemmende og energidrænende, og det jeg havde behov for fra dem var omsorg, kærlighed, nærvær, glæde, latter og positiv opmærksomhed, så jeg kunne få min energi tilbage og mine børn kunne se, hvor dejlig en mor de i virkeligheden havde, når bare hun fik ro …

Desværre endte det i stedet alt for ofte med negativ opmærksomhed, konflikter og ensomhedsfølelse, når vi tog på ferie – hos os alle sammen, tænker jeg. Vi brugte det meste af den første uge på at ”lande” og skændes, helt sikkert godt hjulpet på vej af, at vi valgte at kører syd på den første dag i ferien, fordi vi sådan trængte til at komme afsted, væk fra en konfliktfyldt og drænende hverdag.

Havde vi brugt den første uge hjemme og fået afstemt forventninger til ferien syd på, så havde det formodentligt afstedkommet en helt anden ferie, end den vi fik holdt, men vi var sultne efter at komme væk til andre himmelstrøg, i håb om, at det kunne redde os selv, vores familie, styrke vores forhold og på magisk vis ændre vores negative hverdagsfølelser på en lang og bøvlet køreturen med to små børn på bagsædet og to forældre på forsæderne, der knap nok havde haft tid til at tale sammen om noget dybere end aftensmaden og hverdags-gøremål de sidste mange, mange måneder – måske siden sidste ferie, hvor det også gik op i hat og briller.

Uge to gik efter omstændighederne en del bedre, her var der endelig plads til hygge og ferie – i hvert fald var uge to bedre end uge et.

I uge tre begyndte uroen i maven at vende tilbage, arbejde begyndte at gøre sit indtog, og skrækken over at ferien allerede var forbi, satte sit præg.

Nu tænker du måske, at det var da godt nok et kompliceret familiemønster, og ja, for nogle familier, der har balance i deres hverdag og kan finde ud af at afstemme forventninger med hinanden løbende, er det sikkert overvældende, at det kan gå så galt, men for resten af os, tænker jeg, at min familie bare var sådan en gennemsnitsfamilie, hvor ferie ikke altid bragte lykke og fornyet energi.

Så set i bagklogskabens klare lys, tænker jeg derfor, at følgende råd, kan være værdifulde for nogle:

• Tal om ferie med hinanden – planlæg i fællesskab, afdæk behov og forventninger hos familiens medlemmer hver især (I kan sagtens nå det endnu, selvom destination og ferieform er købt ind, jeres roller hver især på ferien er stadig vigtige)
• Få talt ud om det, der fylder negativt på arbejde eller i hverdagen, inden I drager afsted. Aftal hvad I gør, hvis den ene part har brug for ”rum” eller timeout på ferien (og det gælder også jeres børn og unge), så er der (forhåbentlig) også større forståelse for, hvor I hver især kommer fra, og hvad I kan bidrage med, når I er på ferie sammen
• Giv plads til kedsomhed og alenetid
• Lad være med at lægge alt for stramt et program, så I ikke får holdt fri
• Husk, positiv energi smitter – det gør negativ energi også
• Ferien er en mulighed for at være nysgerrige på hinanden og på omgivelserne, vær tilstede både fysisk og mentalt – vær fælles om tingene, tal sammen, forkæl hinanden, og lav regler for skærmtid (både for de store og for de små)

Vær ærlig overfor dem du rejser med i forhold til, hvilken energi du kommer med, hvilke behov du har og hvor dine grænser går. Din familie har med god grund forventninger til dig, det har du også til dem, og derfor er det både godt og nødvendigt, at få afstemt tingene, inden I drager afsted på ferie – så ferien bliver værd at skrive hjem om, og noget I sammen kan glæde jer til!

Ferie er den benzin, du kan køre gratis på i hverdagen. Det er den livsenergi familien sparer op i fællesskab på ferien og sender ud, når du har brug for at imødegå stress og udbrændthed og som giver dig styrke til at klare bumpene, der uforvarende opstår i hverdagen! Så pas godt på din ferie!

At rejse på ferie er desuden et kæmpe privilegium, der slet ikke er alle forundt, derfor giver det heller ikke mening, at spilde den på konflikter, misforståelser og uafklarede ønsker, der kunne have været afdækket hjemmefra.

Hav en fantastisk ferie!

Ps: Overvej eventuelt, om du (og din partner) kunne have fordel af at rejse alene en gang i mellem – alene som i helt alene, eller som par uden børn … – det er så dejlig fremmende for kærligheden, at føle savn!

Foto: Arisa Chattasa