Interviews
”Livet er det dejligste eventyr” (H.C. Andersen)
Det er smukt sagt og det giver så meget mening!
Vi har alle en historie at fortælle. Vi hører alle sammen til, og vi har alle noget at bidrage med.
Ingen ved, hvad der gemmer sig inde bagved, men min erfaring siger, at vi alle har noget på sinde.
Derfor giver det altid et sug i maven, når man møder et andet menneske. Hvilket eventyr mon vedkommende har, at fortælle? Hvad har livet bragt? Hvilke udfordringer har man mødt og hvordan har man overkommet dem? Hvem er vedkommende i grunden, på godt og ondt? Hvad drømmer han eller hun om?
Alle disse spørgsmål og flere til stiller jeg på direktionsgange, i skoven, på gaden, på caféer og hvor jeg nu ellers har sat folk i stævne. Flokken er broget, alt fra direktøren til håndlæseren og alle dem midt imellem, mennesker som du og jeg.
Læn dig godt tilbage og bered dig på fantastiske fortællinger.