Diversity – Equity – Inclusion
Har du fokus på DEI i din organisation?
- 83% af generation Z (født 1997-2010) betragter en virksomheds engagement ift. diversitet og inklusion som en vigtig faktor, når de skal vælge arbejdsgiver
- Undersøgelser viser, at virksomheder er mere innovative, hvis deres medarbejdere er forskelligartede
Diversity (diversitet) beskriver alle mennesker som forskellige. Det betyder, at når vi arbejder mod at få en divers medarbejdersammensætning, så ønsker vi, at vores medarbejdere er forskellige og dermed tilhører/besidder forskellige diversitetsmarkører. Det gælder, men er ikke begrænset til, kønsidentitet, alder, religion, etnisk og national oprindelse, seksuel orientering, kropskapabilitet, socioøkonomisk status, uddannelse, erhvervserfaring, holdninger, interesser og meget mere.
Med Equity (lighed) menes, at alle skal have lige adgang. Det er ikke nok med lige muligheder, fordi der altid er nogle, som vil komme til kort. I stedet skal virksomheder og organisationer arbejde med at sikre lige adgang til ledige stillinger og toppositioner. Arbejdes der kun med lige muligheder, kan man risikere at overse egne fordomme, som spænder ben for lige adgang.
Inclusion (inklusion) begrebet indebærer i denne sammenhæng, at alle ansatte skal føle sig som en del af organisationen. Her kan vi skelne mellem at passe ind versus at høre til. Miljøet i organisationen skal ikke få ansatte til at forsøge at passe ind, men i stedet skal alle ansatte føle, at de hører til. Formålet er at sikre, at der bliver skabt plads til alle personligheder og forskelle samt at sikre anerkendelse af alle kompetencer og tidligere erfaringer.
Forudsætningerne for at lykkes med at skabe diversitet, lighed og inklusion i din virksomhedskultur er åben dialog, plads til nysgerrighed og forventningsafstemning. Start med at skabe rammer og rum til uformelle samtaler, inspiration og information, så alle får mulighed for at lytte og blive lyttet til. Grundstenene til samskabelsesprocesser, forankring og handling på tværs af organisationer ligger i skabelse af fælles menings-, refleksions- og relationskompetencer. Uden disse kan der ikke samskabes, forankres eller udvikles.
Det er dog ikke altid, at forandring sker af sig selv. Der er en grund til, at arbejdsstyrken fortsætter, som ”man plejer” – business as usual. Det kan føles ubehageligt at skulle lave om på måden, som man altid har truffet beslutninger på (Randstad).
Har I har lyst til at arbejde dybere med området, kan det foregår gennem interaktive foredrag, workshops og arbejde med værktøjet Tankevækkere. Sammen med ledelse og medarbejdere kan jeg skabe en platform til at arbejde aktivt og nysgerrigt med DEI som fælles mål og fokus i jeres organisationen og i jeres hverdag.
Foto: Andrew Demianenko