Profilcoaching

Profilcoach

Coaching handler om at hjælpe andre med at træffe sunde, gode og langtidsholdbare valg ud fra en fælles forståelse af, at du ved bedst, hvad der er godt for dig.

Det handler om dig og din indre balance, om at få øje på dig selv, dine ønsker og dine evner, så du med styrke og selvindsigt formår at træffe de rigtig valg. Valg der gør dig til den bedste udgave af dig selv, så du på daglig basis træder ud i verden med en følelse af at være hel og energifyldt – både privat og arbejdsmæssigt.

Det kan vi gøre ved et fysisk møde, over telefonen eller digitalt ved et online møde, valget er dit!

  • Jobsøgningsprofil
  • Lederprofil
  • Familieprofil
  • Datingprofil

Hvor tydeligt står du frem? Har du reflekteret og stillet skarpt på, hvad det er, du ønsker? Ofte gentager vi os selv uden at være kritiske og reflekterende i forhold til, om det i grunden kræver en oprydning, nytænkning, ny indsigt eller ændringer i forhold til det, vi tidligere har stillet krav om.

Det gælder både i vores arbejdsliv og i privatlivet.

Forventningsafstemning er vigtig i forhold til de profiler, vi gerne vil have udfyldt. Fungerede tidligere rammer og vilkår? Levede den tidligere profil op til krav og forventninger, eller lod vi os nøjes med? Har livet og vilkårene ændret sig, har du? Hvad har vi lært, som vi kan bruge konstruktivt i vores tilgang til os selv og andre?

På arbejdet er det vitalt hele tiden at evaluere på funktioner og indhold i forhold til arbejdsopgaver og samarbejde. Bliver du udfordret nok, er du glad, bidrager du og flytter du dig som menneske?

I privatlivet er det vigtigt at evaluere på, om dine ønsker og krav er de samme som tidligere. Er du selv parat til at investere, hvad det koster at opnå den fremtidige lykke? Træder du bare ind i et nyt forhold, der ligner det gamle? Hvis du gør, var du så egentlig tilfreds med det gamle, eller har noget ændret sig?

Både privat og arbejdsmæssigt gælder det i al sin enkelhed om at turde stille de rigtige spørgsmål, kigge indad, være ærlig og reflekterende, så der ikke skabes et univers, hvor ingen kan leve op til forventningerne, og hvor vi lover mere, end vi kan holde, og dermed skuffer hinanden.

Når, det vi siger, står mål med det, vi gør, bliver vi skarpe og ikke til at misforstå. Dermed undgår vi at spilde hinandens tid, og skaber i stedet stærke relationer og personlig udvikling!

Jeg hjælper dig med at spejle dine ønsker og kommunikere dit budskab stærkt ud til omverdenen, så du kan undgå det forkerte job, de forkerte medarbejdere, de forkerte ledere. Du får hjælp til at få styr på dine familierelationer og på din datingprofil, så du slipper for indgå i de forkerte relationer, netværk, familiemønstre eller dater de forkerte.

Gennem mere end 30 år har jeg arbejdet med kommunikation og adfærd i reklamebranchen og som selvstændig. Jeg er uddannet inden for HR og rekruttering, og som leder kender jeg fælderne i gentagelse, når travlheden hersker. Mine værktøjer er fagligt velfunderede, men udspringer også i et stærkt intuitivt felt med indgående menneskekundskab og en stor nysgerrighed til livet generelt.

PRISER:

Jobprofil: Hvem er du, hvad er dine ønsker? Få øje på dig selv og dine styrker/svagheder

4 x coaching (a 60 minutter) + fotoshoot af profilbillede                                                              kr. 6.000,00 excl. moms

Lederprofil: Hvem er du, hvad er dine forcer, hvordan styrker du dine skyggesider?

1 x Walk&Talk (a 1 ½ time) + 4 x coaching (60 minutter)                                                             kr. 6.000,00 excl. moms

Familieprofil: Hvem er du som far/mor, kæreste og ven, hvordan kan du styrke familien, kærligheden og dig selv?

5 x coaching (a  60 minutter)                                                                                                         kr. 5.500,00 excl. moms

Datingprofil: Hvem er du, hvad har livet lært dig, hvordan lever du op til dine egne ønsker, og hvilke ønsker har du til kærligheden, livet og samværet? Hvad er dit kærlighedssprog?

4 x coaching (a 60 minutter) + fotoshoot af profilbillede
+ hjælp til udarbejdelse af datingprofil på en given platform
(platformen betaler du selv)                                                                                                         kr. 7.000,00 excl. moms

Hvad siger andre om min måde at arbejde på? Det kan du læse lige her: https://kotu.dk/referencer/hvad-siger-andre/

Foto: Nikita Kachanovsky

© Copyright - KOTU