Hvem er jeg?

Hm… det er et godt spørgsmål.

Jeg er mig, kvinde, mor, kælling, leder, medarbejder, lurendrejer, selvstændig, forfatter, veninde, amatørfotograf, bognørd, maler, foredragsholder, naturelsker, trækrammer, spirituel søgende, rappenskralde og hende den søde ”pleaser”…

I stedet for at jeg begynder at synge en sang fra de varme lande, har jeg valgt at lade andre sætte ord på, hvem jeg er eller har været for dem. Det giver et mere ægte og nærværende billede, syntes jeg – og så er jeg i øvrigt bare virkelig dårlig til at beskrive mig selv.

Så velkommen til mine venner, samarbejdspartnere, netværkere, tidligere medarbejdere, mennesker jeg holder af, og som på den ene eller anden måde kender mig på godt ondt og har en mening om mig


Jane Plesner Thomsen
Marketingchef

Under en Team-udviklingsdag på Ferskvandscentret i Silkeborg deltog Dafolos marketingsafdeling. Hele afdelingen havde taget en time out fra hverdagens udfordringer, og brugte i stedet dagen på at tanke op og se hinanden i en anden kontekst, få øje på potentialer og blinde vinkler hos sig selv og hinanden. De fik gennem dagen lov til at samarbejde, lege og udfordrede hinanden på viden om persontyper, adfærd og kommunikation, og vigtigst af alt stillede de sig ærligt til rådighed for hinanden, lyttede, delte oplevelser og lod sig udfordre i nye discipliner.

”I forbindelse med planlægningen af vores team-dag leverede Annette rigtig god sparring. Hun er super skarp på at gennemskue de reelle udfordringer i et team i forhold til at opnå trivsel, engagement og god energi. Annette mestrer balancen mellem undervisning, formidling, vedholdenhed og provokation, og hun havde tilrettelagt en dag med aktiviteter, der mødte teamets medlemmer i øjenhøjde, så alle havde modet til at bidrage aktivt. På dagen fik vi alle flyttet vores mindset og tog hjem med øget selvindsigt, stof til refleksion – og lyst til at arbejde endnu mere på at styrke vores teamsamarbejde.”

Aslaug Færch Johnsen,
Himmelbjerggården
Nordisk Inspirationscenter for Bæredygtig Udvikling

Case: Himmelbjerggården

I forbindelse med en sparringsdag var jeg indbudt til at facilitere, hvordan den ambitiøse vision, der ligger bag Himmelbjerggården som Nordisk Inspirationscenter for bæredygtig udvikling, bedst kunne kommunikeres ud til omverdenen.

En virkelig spændende dag med en helt anden tilgang til det at udvikle og drive en virksomhed. Et unikt livsprojekt der ikke går på kompromis i forhold til bæredygtighed og et ønske om at gå forrest i det paradigmeskifte, vores samtid kalder på globalt.

”Hvordan kommunikerer man en stor vision. Man kontakter en der har integritet, hjertet med i det hun laver og lang erfaring indenfor området.

Det kræver mod at stille de nærværende spørgsmål som åbner dørene ind til essensen – det formåede Annette Friese med sin indsigt og menneskelige kompetencer.

Vi flyttede os som individer og ikke mindst som team

Thomas Bender,
Speciallæge

“Walk&Talk er en meget nyttig måde at opnå kontakt mellem to mennesker og Annette er i den henseende meget let at tale med. Hendes store livserfaring og intuitive menneskesyn er en fantastisk støtte, når livet udfordrer. Jeg har fået meget ud af at gå ture med Annette, og her modtage sparring om aktuelle problemstillinger, og om livet i det helt taget. Naturen gør det lettere at tale sammen, det bliver mere ligeværdigt, når man bevæger sig rundt på stier, fremfor at sidde i et sterilt lokale hvor linjerne er trukket op, og det bliver konfronterende.

Gå en tur med Annette, lad hende spare med dig og provokere lidt i din egen forståelse. Tag imod råd og vejledning, de kommer fra en person med et stort hjerte og menneskelig kærlighed”

Frede Lundgaard Madsen
Direktør Mosegård Holmstol ApS

”Jeg kender Annette Friese fra mit erhvervsnetværk, og har gennem det seneste år brugt hende som sparringspartner i forskellige sammenhænge. Jeg kan varmt anbefale andre at gøre det samme. “Walk & Talk 1:1” er yderst effektivt og foregår i fortrolige rammer. Annette Friese har en meget veludviklet evne til at lytte og stille dybdegående – og opklarende spørgsmål.”

Charlotte Bofill
tidligere kollega/medarbejder

”Jeg har været ansat hos Annette gennem mere end 8 år. Som person er Annette utroligt engageret i sit arbejde, kreativt tænkende, omsorgsfuld, lyttende og god til at inddrage medarbejderne i mange af beslutningsprocesserne. Hun er en person med et stort hjerte – nogle gange for stort! Hun tror på det bedste i et andet menneske. Annette er kommunikativ stærk og er ikke ”bleg” for at tage en diskussion op.” 

Jesper Knudsen
Direktør og ejer af I-GO.DK APS

“Jeg har samarbejdet med Annette som leverandør igennem nogle år. Annette er meget imødekommende og åben for dialog, samtidig med at hun står fast på sin egen viden og altid søger optimering for alle deltagere i en køb/salgsproces. Annettes viden er omfattende, og parret med hendes menneskelighed og behagelige væsen gør det enhver forretningsrelation med Annette til en stor glæde.”

Thomas Møller Ørum
Senior konsulent, Leder G-KRAFT,
ErhvervSilkeborg

”Annette er en heltinde, hun er modig, modig nok til at tage bladet fra munden… – til at dele hendes personlige rejse. En rejse som mange helt sikkert vil kunne finde elementer af dem selv i, de steder hvor alting udadtil ser rigtigt ud, men hvor der mangler formål og retning, som giver mening på den lange bane. Det er stærkt og tankevækkende at høre Annette folde sig selv ud under sine foredrag!”

Anette Raaby
Direktør og ejer af Kongruens

”Annette er udvalgt til at sidde i mit Advisory Board. Det er hun fordi jeg har brug for kompetent sparring på udvikling af min virksomhed, strategisk, taktisk og operationelt. Jeg oplever Annette som visionær, handlekraftig og samtidig en erfaren virksomhedsleder, der tør tænke ud af boxen.”

Rony Benattia
Area Manager BIC,
Cert. NLP Business Master Coach,
Board member DPA, NAPA, HFMK

”Annette er for mig en fantastisk pige, der naturligt balancerer mellem sit professionelle virke, egen personlighed, den alternative verden og som ven. Man er tryg mødt på alle planer, som helt menneske i hendes selskab, og jeg kan kun beundre hendes modige valg og udvikling.”

Pia Kidmose
Administrativ økonomimedarbejder hos Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark,
klangmassør og nær ven

”Efteråret 2016 mødte jeg Annette for første gang. En handlekraftig forretningskvinde med empati og hjerte på rette sted. En kvinde med forståelse og interesse for samspil mellem det lokale erhvervsliv og det lokale foreningsliv. Vi skulle mødes om, hvordan vi sammen kunne skabe gode bæredygtige fællesskaber for mennesker i udsatte livssituationer. Det var et frugtbart møde, ikke kun for mig personligt, men også for mange af de børn og unge, som nyder godt af de aktiviteter, som Annette var med til at rejse kapital til. Da Annette i starten af 2017 skrev til mig i privat regi, at hun gerne ville med til mine klangaftner, blev jeg glad helt ind i hjertet. Mine klangaftner handler om at give sig selv tid til ro og afspænding til smukke lyde og blide vibrationer fra klang- og syngeskåle. Det gav pludselig endnu mere mening for mig, på et højere plan, at tilbyde disse aftener. Mødet med Annette var dybt og ordløst. Når mennesker mødes hos mig til klangaftner, opstår der energi, det emmer af nærvær, nænsomhed, samhørighed og stor kærlighed. Lyde og vibrationer baner sig vej gennem kroppens celler og prikker nænsomt til vores dybeste kerne. Noget blev vakt hos Annette gennem klang, og det var en kæmpe oplevelse at få lov til at stå på sidelinjen og opleve det dybe spirituelle lag, der blev vækket. Det er med taknemlighed og stor respekt at se Annettes vågenhed, at være vidne til hvordan hun med vilje, handlekraft og mod turde følge de inderste kald. Det er til stor inspiration at være vidne til, hvordan hun forener sit inderste dybe spirituelle kald med sine fantastiske kompetencer som handlekraftig forretningskvinde. Det er autentisk at se sårbarheden i Annette, for man kan ikke gøre det, hun gør, uden at komme i kontakt med en dyb sårbarhed og indre smerte. Tak Annette, at du tør det – og TAK for at du gør det. Verden har brug for mennesker som Annette, der tør bringe det spirituelle ind i erhvervslivet, og som tør bringe erhvervslivet ind i det spirituelle. Det handler om balance og samskabelse og Annette er med til at bane vejen. Hvem er Annette for mig? En skøn kvinde, der undersøger og er på vej og i proces med livet. Annette er inspirerende for mig, fordi hun kalder på sider i mig, der slumrer, og det er jo fantastisk, at vi sammen kan vække indre ressourcer, der gerne skal komme verden og andre mennesker til gavn. Tak for dig Annette.

Craig, Skotland
Caminovandre og nyvundet ven

When I met Annette I was in France, in the Pyrenees, setting out on the adventure of a lifetime walking the Camino de Santiago. When we met we were strangers, but when we parted it was as friends. I had the pleasure. To begin with it would be as a familiar face on The Way, but, as we spent time together at rest stops and Albergues, we would chat and tell one another about ourselves. I immediately liked Annette, she is warm and funny, genuine and caring, and my goodness is she driven. She would tear up the miles each day walking fast between places, to be honest I’m not sure Annette knows how not to give absolutely everything to anything she does. I remember telling Annette deeply personal and private things about my life, it just seems to be what people do on the Camino, but Annette would listen and consider what had been said to her with great courtesy and interest. When she answered it was always thoughtful and supportive. I loved talking with Annette and I am truly lucky to have met her, she is honest and forthright and always says what she is feeling and what she means. It is such a nice thing to know where you stand whit someone, that kind of honesty is rare. And to that Annette is a very special person, kind, warm and compassionate and I am honoured to call her a friend. It was such a sadness that Annette became injured on the Camino because I missed her, but I know this… I will see her again and I know we will pick up from where we left. With laughter, warmth and great friendship. Thank you Annette for coming into my life.

Jan Aagaard
Distriktsguvernør i Rotary,
district 1450

”Jeg har kendt Annette gennem de seneste 7 år. Annette er et meget dynamisk, initiativrigt og varmt menneske.
Disse egenskaber har hun på en positiv måde anvendt i Rotary, både som medlem, bestyrelses- medlem og i særdeleshed som Præsident for den lokale klub. Hun har også i Rotary regi undervist andre ledere i adfærd og holdninger, på Rotary Leadership Institute, hvis formål er at klæde Rotarianere på til at være ledere i en frivillig organisation. Både posten som Præsident i den lokale klub og posten som underviser og coach på lederuddannelserne har Annette varetaget med en meget stor arbejdsindsats og succes. Hun har overblik og er god til at organisere og ikke mindst, så kan man være helt sikker på, at får Annette en opgave, så udfører hun den selvstændigt og 110 %. Man behøvet ikke være i tvivl om en opgave løses, når Annette er på som ansvarlig. På det personlige plan er Annette meget afholdt. Der er altid godt humør, og hun er god til at kommunikere med andre, og få dem til at føle sig værdifulde, en egenskab som gør, at hun er dygtig til at træde ind i folk på den positive måde. Hun er således en rigtig god Rotary kammerat, som man kan regne med og stole på.

Gitte Gaarsvig Sørensen
Tidligere chef og nær ven

Forretningskvinde, iværksætter, fotograf, forfatter, veninde…

Jeg vælger at sætte ord på den kvinde, som jeg har kendt i mere end 36 år:

V – varm og venlig
E – ejegod og egenrådig
N – nysgerrig og næstekærlig
I – ivrig og ildsjæl
N – naturlig og nærværende
D – dristig og determineret
E – empatisk og elskelig

Så savner jeg et Æ for ærlig, et F for fantasi, et H for hjælpsom, et…

Jeannette Timmermann Bonnén
Afdelingsleder (Horsens)
Social- og Sundhedsskolen
Fredericia – Vejle – Horsens

”Vovemod, viljestyrke og troen på den gode udvej er nok de tre vigtigste ord, jeg vil sætte på Annette Friese. Mit første møde med Annette går mange år tilbage. Ja, husker ikke hvor mange, hvilket også er sagen uvedkommende. Et møde i almindelig forstand – jeg var kunde, hun leverandør. Men et møde, hvor vi hurtigt kunne mærke, at her var tale om mere end køb og salg. Et møde, hvor kemien klikkede, og vi med det samme talte om alt andet end ”hvad for en firmagave skal du bruge?” Og det kan Annette – spotte, hvor man er, og hvad vi kan tale om, lige fra børn over ægtefælle til samfunds- og jobmæssige udfordringer. En naturlig interesse og evne til at ville hjælpe. Men uden ”at sidde lårene af hinanden” og være slyngveninder, men en fortrolig. En professionel sparringspartner og et interesseret menneske. Man mærker hurtigt en oprigtighed i Annette, og de senere år er der kommet en bredere og mere livsomfavnende side frem i hende. Hun ser nye detaljer og nuancer, hun udfordrer sig selv og rummer et overskud, som er misundelsesværdigt. Men hun har også temperament og kan blive utålmodig. Det er her tilliden og fortroligheden kommer til gavn – der kan ”øffes”, lukkes luft ud af ballonen og så er det videre. En utålmodighed der netop er med til at bringe hende videre, kaste sig ud i nye oplevelser og turde satse – det skal nok gå! Det har især været livsbekræftende at følge Annette sidste sommer på hendes vandretur på Caminoen. En oplevelse der har givet nyt sprog, nye måder at se verden og naturen på og et indre syn beskrevet i fuld flora. Mange blev smittet af hendes vilje, kampgejst og lysten til at møde, lytte og lære af folk på hendes vej. Har man først mødt og fået en fortrolighed med Annette, så har man en ven for livet – selv efter flere år – og et ærligt kram, når man ses. Det er ikke ”Hvordan går det?” men ”Hvordan har du det?” Man ser varmen og omsorgen dybt i hendes øjne, og mærker en ægthed fra hjertet. Der skyller en rummelighed og ærlighed ud af Annette, og griber du den, kan den være med til at styrke dig.”