Hvem er vi?

Header – hvem er vi – forlaget

Hvem er vi?

På forlaget er vi forskellige eksperter med hver vores speciale.

Annette Friese, forlægger og redaktør. Jeg læser med fornøjelse de manuskripter, vi måtte modtage, og tager sammen med det øvrige team stilling til, om det er noget, vi kan formidle inden for de rammer, vi har skabt på forlaget.

Jeg glæder mig til at samarbejde med spændende og kreative mennesker, der har en mission i livet – at formidle viden, historier og værdier.

De første manuskripter er allerede på vej, og vi glæder os til, sammen med jer, at skabe et forlag med fingeren på pulsen, nærvær og engagement i højsæde med information og viden i højeste kvalitet.

mobil : 2924 9098
e-mail: kontakt@forlagetkotu.dk

Janus Engelbrecht er vores grafiske og kreative ekspert, der både giver gode råd og vejledning, når bogen skal sættes i produktion, og som laver bogens opsætning i tæt samarbejde med vores forfattere. Det gør han på baggrund af mange års erfaring i forlagsbranchen.

Janus er tilknyttet forlaget som freelance. Til dagligt har han har sit eget reklamebureau med fokus på grafisk design og kreativitet.

mobil: 2191 9026
e-mail: info@grafiksnedkeriet.dk

Forlagseksperten kommer vi til. Hun er tilknyttet i det omfang, der er brug for det. Hun har ageret med succes i forlagsverdenen i mere end 30 år, så hun ved et og andet, som vi med glæde benytter os af.

Hun er ekspert i korrektur, indhold og udvikling af bøger og er en fantastisk sparringspartner. Desuden varetager hun al markedsføring og formidling af forfattere og deres bøger til både pressen, biblioteker og forhandlernetværk.

På sigt skal jeg nok komme tilbage med en udførlig præsentation af hende, men lige nu er det alt, hvad jeg kan fortælle. I skal bare vide, at vi alle er i trygge hænder.

Distribution foregår via vores samarbejdspartner Dafolo. Dafolo sørger for, at alt foregår professionelt og bliver sendt ud med det samme, når bestillingerne kommer ind – både til bibliotekerne og butikkerne, men også fra vores egen shop til private og til virksomheder i det ganske land.

Tryk af bøger

Vi trykker bøgerne i tæt samarbejde med vores trykkerier, enten i Danmark eller i udlandet.

© Copyright - KOTU