Det store spørgsmål om de nye generationer på arbejdspladsen!

/0 Kommentarer/i /af

Generationskløft eller fællesskab

Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg bliver stillet spørgsmålet i de virksomheder og netværksgrupper, jeg møder i det ganske land. Hvad skal der til, for at vi kan fastholde de unge? Hver gang svarer jeg, at vi skal ikke fastholde, vi skal tilknytte. Der er en markant forskel! Det hele skal være frivilligt og drevet af et fælles ønske for et givende samarbejde, uanset alder, så vi ikke får skabt en generationskløfte, der er så dyb, at der ikke kan bygges bro mellem generationerne.

Desværre er det tilsyneladende flere steder en virkelig stor udfordring, at være nysgerrige på hinanden. Der er ofte mange meninger i organisationen om de kommende generationer. En tendens bygger på “synsninger” om, at det er en svag generation, der træder ind på arbejdsmarkedet, en generation med alt for mange følelser, og en generation der ikke forstår at “tage fat” – frit oversat; arbejde virkelig mange timer og prioritere arbejde over alt andet! De unge får skyld for at være ukollegiale, i retning af “her sidder vi gamle så med alt arbejdet og skal klare det hele, mens de unge smutter hjem til familien.”

I mange virksomheder får netop den kultur lov til at leve sit eget liv, og dermed skabes der siloer og forsvarsmekanismer i samarbejdet og på tværs af organisationen. “Dem mod os-kulturen” udvikler sig og det bliver til en kamp mellem Boomerne (generation X) og generationerne efter, og fordi det ikke italesættes eller tages hånd om, vil det til evig tid skabe konflikter og disrespekt mellem de ansætte. Alt for ofte er det anført af en enkelt eller få medarbejdere, hvor ledelsen og de øvrige kollegaer ikke får sagt fra eller endnu bedre får belyst problemet i tide. Ofte bunder det i ren og skær usikkerhed fra den enkelte medarbejders egne tanker om fremtiden. Det er der ingen virksomheder, der kan holde til!

Der er brug for både unge og 50+ medarbejdere på vores arbejdspladser, derfor er det vigtigt at være nysgerrige på hinanden og åbne for forandringer. Virksomhederne kan gøre rigtig meget selv, ved at åbne op for dialog og fjerne fordomme. Skab rum til at nedbryde siloer. Skab rum til nysgerrighed og spørgsmål. Skab en fælles referenceramme, der kan arbejdes ud fra i organisationen. Et fællesskab og en forståelse for, hvor vi kommer fra hver især. Fortællerværksted er et fantastisk værktøj til at synliggøre, de forandringer tiden har skabt. Verden er i forandring, vi har brug for at stå sammen, ikke det modsatte.

Jesper Theil Thomsen, 28 år, stifter og ejer af Soundboks, udtrykte det sådan her på Ledelsens dag i november 2023: 28 årige er ikke ”særlige medarbejdere”, de er bare unge med mindre erfaring end en 50’årig, og derfor har de brug for mere støtte. Sådan har det ALTID været! Forventningerne er blevet højere til samfundet, vores velfærd og vores arbejdspladser, derfor har vi udfordringer. De unge er bare unge, nøjagtig som de var for 50 år siden!

Alle har brug for at føle sig mødt

Få mere indsigt i de fremtidige generationers ønsker og behov i nedenstående artiklen fra Væksthus for Ledelse – og så vil jeg gerne understrege, at det ikke kun er de unge, virksomhederne skal have øje for! Det støjer og skaber unødig bøvl, at der entydigt kun fokuseres på de unge. Hav nu fokus på den samlede arbejdsstyrke og det fælles gode samarbejde. 50+ har også brug for kærlig omsorg. De har også brug for at blive set og hørt! Forskelsbehandlingen er med til at skabe misundelse og vrede, hvilket er helt unødvendigt, og sagtens kan imødegås. Mange 50+ er super usikre på om de kan holde på deres job, om de bliver overhalet af de unge, om de kan finde ud af digitaliseringen og det tempoet fremtiden kalder på. Tal åbent om det på tværs af organisationen. Få afmystificeret alt det, de alle sammen er bange for eller usikre på!

Ved fælles hjælp er der utrolig meget at hente på tværs af generationer. Det er ikke en svaghed at være ung, og det er heller ikke en svaghed at være 50+ – med mindre vi skaber et billede af, at det er!

Bonus information om de kommende generationer på arbejdsmarkedet fra McCrindle: Global arbejdsstyrke 2030: generation X: 23%  Y: 32%  Z: 34%  A: 11%.

Læs artiklen fra Væksthus for Ledelse her

Foto: Markus Spiske

Cybersikkerhed og sansevandring

/0 Kommentarer/i /af

Hvad har det med hinanden at gøre, tænker du måske?

For mig gav begge dele mening og hang ret godt sammen på en gråvejrsdag som i går!

Cybersikkerhed fordi vi er nødt til at få styr på fremtiden, og det tempo der er sat på udviklingen. Det i sig selv kan godt støje i mit hoved.

Hvad kommer til at betyde for vores virksomheder og deres sikkerhed, at vores medarbejder frit har adgang til ChatGPT, AI og hvad der ellers er på vej? Hvilket digitale forandringer bliver vi ansvarlige for som individer, og særligt hvordan skal vi agere og navigere som bestyrelse?

Ingen kender faktisk de fulde svar lige nu, men mange af spørgsmålene og flere til blev i går afdækket af fantastiske Kristina Andersen fra Fiks it A/S, hvor 30 fagprofessionelle eksperter hver dag udelukkende arbejder med at skabe sikker og stabil IT i virksomheder.

Kristina var i går indlægsholder på vores netværksmøde for bestyrelseskvinder, og gav os en indflyvning i de udfordringer og det ansvar, vi som bestyrelse har i forhold til cybersikkerhed i vores organisationer. Der er dybest set ingen forsikringer, der dækker det fulde ansvar, med mindre du lever op til en lang række punkter i din forsikring – og det gør de færreste. I mange bestyrelser er det, der gælder, troen på, at ens samarbejdspartner på it-området bærer ansvaret for sikkerhed, risikovurderinger og sårbarheder, men det er en farlig tro, der sjældent holder vand! I sidste ende er det bestyrelsen, der bærer det fulde ansvar!

Så generelt tror jeg bare, at vi alle gik hjem fra mødet med et par et par spørgsmål, der er vigtige for et hvert bestyrelsesmedlem, at få afklaret:

Forstår jeg virksomhedens cyberrisici?

Har vi en cyberstrategi og en beredskabsplan?

Mit hoved var efter mødet fyldt godt op, og der var næsten ikke plads til mere information på øverste hylde. I en verden der kører afsted i et maksimalt højt tempo kan hjernen godt blive både udfordret og overophedet, og derfor gav det efterfølgende rigtig god mening for mig, at stikke af ud i naturen og her iklæde mig nye værktøjer til at imødegå tempo og informationsoverload, og derfor var jeg på sansevandring i et par timer ude i den fantastiske natur.

Hvad der kom ud af netop den vandring, kan du opleve på mine tre helt nye ledelsesmoduler for Ansvarlig ledelse, hvor modul to indeholder øvelser og ophold i naturen som en naturlig del af den læring, vi i fællesskab oplever gennem aktiviteter i naturen.

En ting kan jeg love dig, det giver rigtig god mening at veksle din hverdag mellem stillesiddende aktiviteter, møder, information og et besøg i naturen der kan være med til at genoplade dine hjerneceller og energien i din krop! Du har brug for det, hvis du vil skabe forbundethed mellem din krop og din sjæl.

Så er der sammenhæng mellem alt det, jeg skal forhold mig til inden for fremtidens digitalisering og cybersikkerhed og roen i naturen? Ja, for mit vedkommende er der helt sikkert. Der er nødt til at være balance. Vi har brug for at finde de rigtige værktøjer til at imødegå fremtidens udfordringer, så vi kan tænke klart og være langtidsholdbare!

 

Vi skal vækste næste år – igen!

/0 Kommentarer/i /af

Hvad vil vi egentligt sige med denne sætning, når vi som udgangspunkt har i tankerne:

At du siger det, den anden hører!

Hvad hører kollegaer så, chefen sige? I skal løbe stærkere. I løb ikke stærkt nok sidste år. I år skal vi løbe endnu stærkere. Hvad er den skjulte trussel i, at vi skal vækste igen?

Hvor skal vi vækste? Hvad skal vi vækste med? … og hvordan?

Verden er bestemt ikke blevet lettere at være i de sidste 12 måneder. Alt går rigtig stærkt, det fik jeg bevis for i torsdags, hvor deltog jeg på et webinar med innovator og futurist Louise Opprud. Nyligt hjemvendt fra Silicon Valley (verdens tech-centrum) delte Louise sine oplevelser og nyeste viden, og i min egen refleksion til det, hun delte om innovation, ai og digitalisering, var min første tanke, at vi næsten er forældet i vores gøren og laden, når vi har sovet 8 timer i træk.

90% af de udfordringer, vi står over for, handler om at få mennesker til at følge tempoet i de forandringer der er i gang – Astro Teller, datalog, forfatter og ekspert inden for intelligent teknologi.

Overordnet tror jeg, at de fleste er lidt pacificeret af det tempo, 2023 har sat, nogle gange føler jeg personlig, at jeg står som en anden bambi og kigger lige ind i lygterne af det godstog, der buldrer imod mig, totalt handlingslammet – og måske også en lille smule opgivende …

Vi er vel i virkeligheden alle en lille smule ramte af det informationsoverload, der er skyllet ind over verden de seneste år. Det virker så uendelig uoverskueligt at stoppe op og sige fra, fordi vi har fået at vide længe nok, at hvis vi ikke stiger med ombord på den vej, der er udstukket i udviklingens hellige navn, så kommer vi bagefter og taber kapløbet. Måske ville vi ikke være helt så trætte og helt så udtømte for energi, hvis vi selv var med til at sætte dagsordenen i vores egen hverdag, og trak bare lidt i håndbremsen mens vi fik en dialog om hvor rejsen gik hen, og ikke mindst hvordan vi ville foretage rejsen.

Det vil utvivlsomt være en rigtig god investering i mental sundhed blandt medarbejdere og den fremtidig udvikling i vores virksomheder, at få talt sammen om den måde vi ønsker at være i verden på – SAMMEN!

Og HVIS det er et vilkår at vækste år for år (det kunne vi måske også prøve at udfordre), så er der især tre ting, vi i det kommende år skal være ekstremt opmærksomme på i trivselsøjemed – både i forhold til os selv og i forhold til vores kollegaer.

Fordi vores hjerner for manges vedkommende p.t. er på overarbejde for at følge med i den teknologiske udvikling, er det yderst vigtigt, at vi som ansvarlige ledere og kollegaer holder øje med særligt tre ting:

1) Pauser – en god hjernepause genopretter alle kognitive celler

2) Motion/bevægelse – du bliver bedre til at løse problemer, tænke logisk og bruge hukommelsen, når du dyrker regelmæssig motion

3) Fokus på opgaver – monotasking, vi er hjernemæssigt ikke skabt til multitasking

Så giv dig selv og din organisation tilladelse til at udvikle en sund kultur i forhold til ovenstående. Dyk ned i de fantastiske muligheder og værktøjer der ligger og venter på at blive udfoldet i fællesskab. Lad de tre temaer blive omdrejningspunkt for dit trivselsarbejde i 2024, så du kan komme på forkant med de udfordringer der følger i kølvandet på den teknologiske udvikling.

Et sundheds- og trivselsfremmende fokus i din virksomhed er en forudsætning for at lykkes med de udfordringer vi kigger ind i både teknologisk og menneskeligt i den fremtid er buldrer derud af.

Med det i mente, hvad er så dit nytårs-fortsæt for det kommende år?

Mit er at bevare min nysgerrighed, samtidig med at jeg passe på mig selv og dem, jeg holder af.

Glædelig jul!

Foto: Andrea de Santis

Er verden klar?

/0 Kommentarer/i /af

Til hvad? Spørger du måske, og det skal jeg nok komme tilbage til.

Først vil jeg tage dig med tilbage til juni 2018, hvor min virksomhed KOTU blev stiftet.

Gennem et års tid havde jeg skrevet på bogen Kan du høre dit hjerte kalde? Nok egentligt mest for min egen skyld, da bogen klart var et værktøj og en proces, der blev sat i gang for at bearbejde mit livs op- og nedture på daværende tidspunkt i et forsøg på at finde vej til det, der skulle blive mit fremtidige liv.

Udgivelsen af bogen var en af mit livs største udfordringer og en test af mig selv på, i hvor høj grad jeg turde stå på mål for mig selv, når det kom til stykket. Mit valg synliggjorde jo også min familie, min omgangskreds og mine forretningsforbindelser, og uanset hvor sober og ordentlig jeg forsøgte at være, så kastede indholdet lys i mange retninger og skabte grobund for fortolkninger af de ord, hændelser og udfordringer, jeg delte i bogen. Jeg kan godt afsløre her, at det var sårbart for alle involverede og heller ikke uden omkostninger!

Men sådan er livet jo også – sårbart, rodet og aldrig helt, som vi forventer det!

Det forstås, men hvorfor så i grunden dele bogen med verden, hvorfor ikke bare holde den for mig selv, hvis det mest af alt handlede om min indre proces og et værktøj, som hjalp mig med at skabe refleksion og samle mine tanker med fokus på min fremtid?

Svaret er, at det netop var udfordringen. Bogen, hvor banal den end må være for nogle, blev til under min vandring på Caminoen i 2017. En vandring der på daværende tidspunkt gav mig et helt særligt rum til ro, fordybelse og refleksion. Mange havde fortalt mig, at det at vandre under Mælkevejen var noget helt særligt, og for mange betød det en spirituel oplevelse og en indre kontakt, de ikke tidligere havde oplevet. Og sådan blev det også for mig. En kæmpe oplevelse, åndelig, spirituel og energifyldt.

Da jeg kom hjem, vidste jeg instinktivt, at mit liv havde taget en drejning, og at der var åbnet for andre kanaler end dem, jeg tidligere havde taget i brug – både arbejdsmæssigt og privat – samtidigt vidste jeg også, at der fulgte forpligtelser med, hvis jeg ville udleve mine drømme og være tro mod mig selv.

Det er bare ikke altid let, at formidle budskaber om de ting, der ikke er synlige for det blotte øje og ikke står i fagbøgerne på bibliotekets hylder, og derfor brugte jeg forholdsvis lang tid på at sortere og udkæmpe indre kampe om, hvad jeg kunne tage i brug, hvis jeg skulle bygge bro mellem erhvervslivet og den nye fagre verden, jeg havde fået øje på.

Erhvervsliv og timing

Mange ting faldt på plads i årene 2015-2018, men fornemmelsen af at kunne dele indsigterne med erhvervslivet begrænsede sig til en bjælke på min hjemmeside, der fik navnet Walk&Talk 1:1. Titlen dækkede over coachingarbejde og foregik i naturen. Dengang var det for tidligt til at slå rigtigt igennem og blev en trend, til trods for at effekten var enorm for dem, der deltog. I dag er det for mange helt naturligt at tage naturen i brug, både privat og i arbejdsregi, når der skal tankes op i energidepoterne eller der skal reflekteres og tænkes kreative tanker.

Men det var i bund og grund det eneste, jeg turde flashe på min hjemmeside tilbage i 2018. De øvrige værktøjer turde jeg slet ikke slå an med, til trods for at jeg ikke et øjeblik var i tvivl om, at det netop var det, verden havde brug for.

Bogen var en kontrakt med mig selv og en udfordring, jeg var nødt til at tage. At udgive bogen var grænseoverskridende, men nødvendigt, hvis jeg ville stå på mål for mig selv og den viden, jeg havde fået med på min vandring. Vel vidende at den ikke var interessant for alle og måske mest for mig selv, har udgivelsen været med til at fastholde mig og styre mig i den rigtige retning, når jeg kom på afveje i forhold til beslutningen om at bygge bro, der blev truffet tilbage i tiden.

Og jeg har været på afveje, mange gange! Det er så meget lettere at begå sig i det kendte, holde sig til det, der efterspørges, og tjene sine penge der, hvor de fleste forstår og er trygge ved det, du præsenterer.

Timing er alt i erhvervslivet! Er du for tidligt på færde, er det en udfordring, er du for sent, taber du værdi. Men mest af alt, er der nødt til at være et behov, en nysgerrighed og en åbning til dialog og gerne krydret med et dybtfølt og nødvendigt ønske om forandring. Der er vi nu!

Ord forføre

Verden kalder på forandring. Mentale udfordringer, ubalance, højt tempo, et godstog i digitaliseringens hellige navn, der har ramt hårdt, og en famlen i blinde efter svar og holdbare løsninger, har kaster lys over de mangler, de sidste mange års beslutninger og manglende fællesskaber har fremelsket. Vi er ikke længere i forbindelse med os selv, vores sanser og intuition, og derfor går vi i stykker som aldrig før.

I mange år har ord som sensitivitet, spiritualitet og åndelighed været ord forbundet med svaghed, noget der var okkult, noget fremmedgjort og tilhørende en særlig gruppe af mennesker. Der er heldigvis ændringer på vej, og hvis fremtidsforskerne får ret i deres antagelser, kommer vores sanser og intuitive evner i højsæde i de kommende år. Vi kan ikke undvære den forbundethed, der er mellem krop og sjæl gennem ånden. Grundtvig har sagt det, og nu har vi heldigvis også selv fået øje på det, på ny!

Ord har det med til at forføre os, og i en verden hvor vores ego har haft alt for meget fylde, har vi brug for at finde ind til kernen i os selv igen. Vi har brug for at sanse, tænke, føle og stole på vores intuition.

Særlig sensitiv

Sansestærk

I bund og grund de samme ord, de betyder det samme, det ene ord er bare langt stærkere end det andet i vores bevidsthed, og når vi tager det i brug i vores samtale med hinanden. Hvem vil ikke gerne være sansestærk? Men vil alle være særlig sensitive?

Hvis vi skal være stærkere mennesker, ledere, kollegaer, forældre, børn og unge, så har vi brug for at stole på os selv og vores intuition og ikke lade os forføre eller begrænse af andres ord og fortolkninger. Det kan vi først, når vi igen kender vores sanser og kan reagere ud fra deres signaler uden forbehold.

For mange mennesker gælder det, at deres sanser alt for længe har været ude af drift, og de derfor heller ikke tør stole på de signaler, de modtager fra krop og sjæl.

Derfor er der også brug for at udvide værktøjskassen og være nysgerrig, når det gælder sundhedsfremme i virksomheder og i den personlig udvikling. Vi har en indre værktøjskasse, der kan forebygge eller reparere det meste, hvis vi tør lytte og mærke efter.

Så er verden klar?

Det må vi håbe, for virkning og effekt af det, vi tidligere har taget i brug til sundhedsfremme, har haft store omkostninger for mange mennesker og for vores samfund.

Vi er i en ny tid, hvor søgen efter svar og løsninger på de store mentale udfordringer, der er i verden, kalder på nye veje og nye måder at tilgå os selv og hinanden på. Ingen har patent på sandheden, men der er alternativer til både tænkning og væren i livet.

Nyere forskning har vist, at effektiv beslutningstagning kræver en balance mellem både intuition og logik. En undersøgelse offentliggjort i Harvard Business Review viste, at det i visse situationer kan føre til mere præcise forudsigelser at stole på intuition sammenlignet med udelukkende at stole på logik.

En virksomhedskultur bestående af personer der bruger både logik og intuition, har et højere niveau af kreativitet end dem, der udelukkende stoler på enten logik eller intuition – The Journal of Creative Behavior.

Timingen er der, indsigten og værktøjerne er til rådighed, så spørgsmålet er egentligt bare, om du er klar, nysgerrig og søgende efter en alternativ vej til mental stabilitet og udvikling af trivsel i din virksomhed.

Og har du fået lyst til at læse min bog og finde ud af, hvordan jeg på Caminoen overvandt mine egne forbehold til at arbejde med intuition og spiritualitet i min hverdag, kan du købe den på min hjemmeside www.kotu.dk. Her finder du også mere information om, hvordan vi sammen gennem trivselsarbejde kan fremme sanselighed og intuition i din virksomhed.

Mit logo og min virksomheds navn har en helt særlig historie. Navnet KOTU er en forkortelse af Knowledge Of The Universe. Jeg har bare ikke tidligere været modig nok til at folde det fulde navn ud, mest fordi det i fødslen mødte stor modstand hos mange erhvervsdrivende – igen, det der med timingen. Oversat betyder det jo dybest set bare Universel viden. Viden vi alle har tilgang til, hvis vi vil.

Historien bag logoet gemmer vi til en anden god gang!

Foto: Gabriella Clare Marino

Årets vigtigste trivselsundersøgelse

/0 Kommentarer/i /af

Årets vigtigste trivselsundersøgelse

I de fleste virksomheder er trivselsundersøgelser efterhånden blevet et accepteret og konkret værktøj til at understøtte det gode arbejde med at skabe hverdagstrivsel på alle niveauer af vores organisationer. Jeg vil gætte på, at mange af jer har gennemført en eller flere undersøgelser hen over 2022 og har brugt resultaterne til at kigge indad hos jer selv, i jeres teams, i jeres ledelse og i organisationen generelt.

Hvis der er særlige områder, der trænger til justeringer eller ekstra kærlighed, steder hvor det er kørt af sporet i forhold til planer og mål, eller decideret er i risiko for at kuldsejle, er det nu, der har mulighed for at samle op på tingene, ændre tilgang og form og redde eller udvikle os selv, vores kollegaer og vores virksomhed.

Vores samarbejdspartnere gør det samme. De vurderer os løbende, men mindst én gang om året, når de lægger budgetter eller strategier for det kommende år, gennemgår de, om vi er værd at arbejde videre med. Måske er vi så heldige, at de sætter pris på os, måske kan de oven i købet lide os, og går det vildt for sig, bliver vi budt ind til at gennemgå og udvikle samarbejdet i fællesskab.

Det er stærkt, det er ærligt, det er effektivt og medvirker til, at vi i tide får rettet op på de ting, der ikke virker. Sammen styrker vi vores fælles fremtid og skaber gode resultater.

Refleksion og udvikling

Hvornår har vi sidst gjort os umage i vores parforhold, i forhold til vores børn, vores familie og blandt vores venner?

Det kom jeg til at tænke på, da vi den anden dag gik Walk&Talk i min Rotary Klub som start på det nye år. Her gik jeg tur med forskellige medlemmer fra min klub, og da hovedvægten i klubben består af mænd, var det mænd, jeg kom til at tale med på hele turen. Vi gik i grupper med 3-4 personer i hver gruppe, og halvvejs rundt om søen skiftede vi gruppe, så vi kom rundt om mange ting i løbet af turen.

Som inspiration til turen lød oplægget på, at vi skulle tale nytårsfortsæt. Hvad bragte vi hver især med os ind i det kommende år? Et godt oplæg, der bragte gode og anderledes samtaler, udelukkende fordi vi rent faktisk have tid til at tale sammen på turen – om andet end det, de normale 10-15 minutter tillader i rammerne på vores eller stringente og fastlagte mødeform.

Mens mine kollegaer i den ene gruppe gik og talte om alt andet end nytårsfortsæt, fordi de simpelthen ikke havde nogle, gik jeg selv og funderede og reflekterede over, hvordan det kunne være, at de ikke lavede det årlige tjek på deres liv. Nu ved jeg godt, at jeg gennem året har en del mennesker igennem min virksomhed både som coach og som sparringspartner i virksomheder i forhold til trivsel, så min tilgang er givetvis farvet af det, jeg ser, men alligevel.

Tager vi som voksne for givet, at vores partnere, børn, familie og venner bare altid er der, uden at vi behøver lave tjek på, hvor vi står i forhold til hinanden og vores forhold? Ved vi i bund og grund, hvad vi ønsker af hinanden over tid, eller er der måske stor sandsynlighed for, at vi ændrer ønsker hen ad vejen i takt med, at vi og vores liv udvikler og ændrer sig?

Hvor styrer vi hen, hvis vi ikke har sat en kurs i fællesskab? Hvordan får vi afstemt forventninger, hvis vi ikke spørger ind til hinanden? Og hvordan med den der tid, der er så vigtig en ressource, hvordan skal den anvendes i det kommende år? Er vi enige om, hvad vi vil investere vores tid i og hvordan?

Og som par såvel som ledere og ansatte, hvad er så VORES prioriteringer i forhold til hinanden og i forhold til vores individuelle ønsker for fremtiden – eller bare for det næste år?

Nuvel, da ingen af de herrer, jeg gik sammen med, havde et nytårsfortsæt og heller ikke som sådan evaluerede bevidst på deres relationer, kunne jeg ikke dy mig for at spørge, hvor sikre de i grunden var på deres parforholds holdbarhed, når vi nu i Danmark har en skilsmisseprocent på 41,76? Det gik vi så lidt videres sammen og tyggede på (i stilhed), før samtalen fortsatte i en helt anden retning …

Trivsel i vores privatliv

Jeg vil gerne understrege, at jeg selv er lykkeligt fraskilt, og en stor del af min egen selvransagelse var netop, at vi havde ladet stå til og glemt at få afstemt forventninger. Vi havde glemt at gøre os umage og skabe positive forventninger til vores liv sammen, glemt at være nysgerrige på hinanden og vigtigst af alt glemt at trivselsmåle undervejs.

Når jeg så tænker på, hvor mange ressourcer vi bruger i hverdagen på at skabe trivsel i vores virksomheder og blandt vores kollegaer, både tidsmæssigt og økonomisk, så bliver jeg forstemt og ked af at få bekræftet, at vi tilsyneladende ikke bruger den samme energi og investering i det dyrebareste vi har, vores parforhold, vores familier og vores vennekredse.

Tilbage, da jeg gik Caminoen i 2017, mødte jeg en amerikansk forretningsmand, der én gang om året lavede det, han kaldte et årligt sundhedstjek på sig selv og sin investering i familien. Ved årets start indgik de en aftale om, hvordan tiden skulle anvendes i det kommende år. Skemaet kunne ændre sig fra år til år i forhold til prioriteringen af tiden, men det var et værktøj, familien kunne forhold sig til, læne sig op ad individuelt og som familie, og vigtigst af alt blev forventningerne afstemt i fællesskab. Han var en travl mand, og som han selv udtrykte det, hvis han ikke havde fokus på sit liv og sin familie, ville han givetvis arbejde for meget.

Et eksempel på hvordan skemaet kunne se ud:

1 række: arbejde (slående nok)

2 række: familie

3 række: spiritualitet/tro

4 række: uddannelse

5 række: personlig tid til sport

Hver måned nedfældede han sit tidsforbrug i procenter i skemaet. Når året var omme, sammenlignede han og familien skemaet med den aftale, der var indgået ved årets start, og brugte det som værktøj til at reflektere over, hvad tiden blev brugt til og som pejlemærke til det efterfølgende års aftale.

Måske er metoden meget amerikansk, men som inspiration og egen refleksion er det måske meget godt at overveje, om det er relevant at gøre status på den måde.

Fremtidens trivsel

I forbindelse med mit arbejde som konsulent og sparringspartner hos Stehr ApS, hvor jeg de sidste 8-9 måneder har holdt møder med forskere, eksperter, fagfolk, politikere og fonde om familiedannelse og arbejdet mig gennem forskning og viden på området universelle familieuddannelser, står det klart, at tid, kommunikation og manglende forventningsafstemning til hverdagens roller og prioriteringer, også her er medvirkende årsager til nogle af de udfordringer, vi står med som familier og samfund og sender direkte videre med vores børn og unge ind i deres voksenliv.

I Mariagerfjord Kommune har man tilbage i 2019 lavet et pilotprojekt, hvor de tilbød parterapi til alle kommende forældre. De forældrepar, der deltog i projektet, fik 5 sessioner med parterapi gratis – ingen af de deltagende forældre gik fra hinanden i perioden, trods det, at vi ved, at skilsmisseprocenten er højest blandt forældre med børn i alderen 0-5 år. Efterfølgende har de i Mariagerfjord Kommune gjort ordningen permanent, og i dag kan forældrepar med børn i alderen 0-18 år kvit og frit få op til 8 gange parterapi. Kommunen har valgt at forebygge frem for at helbrede.

I Danmark bruger vi ca. 20% af sundhedsbudgettet til at forebygge og 80% på at helbrede, når tingene er gået galt!

Måske er det i virkeligheden det samme, vi gør i vores privatliv …

Så når vi alle sammen her i januar laver vores årlige selvangivelse, gennemgår vores forbrug af el- og varme, laver vores fysiske sundhedstjek, lægger strategier for vores virksomheder eller overvejer, om vi overhovedet har lyst til at komme retur til vores arbejdsplads, kunne det måske være hensigtsmæssigt, at vi ved samme lejlighed også tager pulsen på vores parforhold, vores familie og vores øvrige relationer og får afstemt forventningerne til 2023!

Fotograf: Omotayo Kofoworola

Børn og virksomhedsledelse – hvad har det med hinanden at gøre?

/0 Kommentarer/i /af

Børn og virksomhedsledelse – hvad har det med hinanden at gøre?

Ret meget i virkeligheden!

Gennem dette og kommende opslag vil jeg forsøge at kaste lys over nogle af de dilemmaer, vi som samfund og som virksomhedsledere står over for i forhold til at understøtte trivsel og positiv udvikling i danske børnefamilier – både for familiernes skyld, men så sandelig også i forhold til fremtidige rekrutteringer og fastholdelse af medarbejdere i vores virksomheder.

Jeg har ikke patent på sandheden, men ønsker blot at dele mine observationer ud fra de indsigter jeg har samlet fra forskning, eksperter og fagkompetencer gennem de sidste 10 måneders arbejde som projektleder i et større investeringsprojekt på familie-uddannelsesområdet. Gennem mit arbejde har jeg haft mulighed for at kigge på nogle af de udfordringer de unge familier står med og over for.

Måske kan nogle af indsigterne give en bedre forståelse for de mange mentale og økonomiske udfordringer, vi står med som samfund, i vores virksomheder og som individer.

En investering i sunde familier og børn er en investering i en sund fremtid – økonomisk, socialt, mentalt og kulturelt.

Vidste du for eksempel, at næsten hver anden familie i Danmark oplever, at udfordringerne bliver så store, at det ender med brud af samlivet mellem forældre.

Udfordringer som:

•       Parforholdet

•       Overgangen til familie

•       Trivsel i hverdagen

•       Brud i parforholdet

•       Sammensatte familier

Fakta:

•       Gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende er steget fra 23-29 år – den individuelle frihed indskrænkes efter år med egne interesser

•       90% af mødre med børn under 5 år er tilknyttet arbejdsmarkedet – familierne tilbringer som følge deraf mindre tid sammen end før i tiden

•       Hvert tredje barn oplever, at deres forældre går fra hinanden inden barnet bliver 15 år – skilsmisseprocenten er på sit højeste for par med børn i alderen 2-5 år

At få et barn medfører op til 35-40 ekstra arbejdstimer om ugen i den gennemsnitlige husstand – fordelt på hele døgnet.

Familieformer i Danmark:

•       56% af børnefamilierne er parfamilier/kernefamilie – defineres ved en samboende mor, far og børn

•       Der findes 37 forskellige familieformer i Danmark (ifølge Danmarks Statistik)

•       24,7% af de danske børnefamilier er med singleforældre (187.443 husstande)

•       Kernefamilien er i opbrud – solomødre er det nye normale

•       Mens de færreste børn blev passet af det offentlige før skolealderen i 1950’erne, er brugen af daginstitutioner eksploderet siden 1970, og i 2007 blev over 80 % af danske børn mellem 0 og 6 år passet udenfor familien

Som jeg tidligere har skrevet, giver vores vækstsamfund ikke meget plads til nedsat arbejdstid og omsorg for børnefamilierne, og på trods af at eksperterne allerede tilbage i 70’erne, anbefalede halvdagsbørnehave, da prisen ville blive alt for høj for familierne (børnene), hvis begge forældre indtog arbejdsmarkedet på fuld tid, så er det netop der, vi er havnet.

Udfordringer i parforholdet:

•       Mindre tid og overskud

•       Reduceret sexliv og intimt nærvær – de første 6,8 måneder har kvinder generelt set ikke lyst til sex eller til at blive rørt ved. De bliver hormonelt forelsket i deres barn, men det ved de færreste mænd, og deraf udspringer mange konflikter

•       Uenighed om arbejdsfordelingen i hjemmet

•       Manglende fælles værdier og konflikthåndtering

•       Højt konfliktniveau i parforholdet påvirker børnene

•       Problemer i parforholdet er tabu belagt og hjælpen opsøges for sent

Forældres konflikter kan fungere indirekte som trussel mod barnets varige relationer til forældrene og senere evnen til at indgå i andre relationer. 

Måske er prisen for vores vækstsamfund og det daglige fravær i familierne, den vi betaler i form af stigende ensomhed, angst, stress og andre mentale lidelser. Måske er tiden kommet til at spørge os selv, om det er prisen værd – eller i det mindste, om der er alternativer?

Hvad kan du som arbejdsgiver gøre for at støtte, udvikle og skabe en arbejdsplads hvor der er plads til både at drive sund virksomhed og samtidig tage hensyn til de unge familier i de år, hvor de er mest sårbare?

Foto: Kelly Sikkema

Morgenstund har guld i mund …

/0 Kommentarer/i /af

Morgenstund har guld i mund …

Kender I det der med, at tillade sig selv, at drømme stort? Det gjorde jeg for fire år siden, da jeg begyndte at arbejde med mine Tankevækkere. Jeg kunne simpelthen mærke helt ind i hjertekulen, at jeg havde fat i noget godt. Noget, der gav mening ud over det sædvanlige. Ansporet af den hellige ild, kastede jeg mine sidste basseøre og hundrede vis af timers arbejde ind i projektet. Så kom Corona og bla bla bla, det kunne jeg også fortælle grumme historier om, men det gider jeg ikke.

Jeg vil meget hellere fortælle, det helt fantastiske, der sker, når den drøm man har gået med så længe, pludselig begynder at folde sig ud – og det har min drøm langsomt gjort de sidste 2-3 måneder. I tirsdags toppede det hele på den smukkeste vis.

I tirsdags stod jeg op kl. 03.30 og drog mod Sjælland – det er vildt tidligt, men dagen var bare helt særlig allerede fra morgenstunden. I solopgangens smukke lys kørte jeg og tænkte over, hvad dagen mon ville bringe?

Allerede i de forgangne uger havde jeg lukket spændende opgaver, holdt møder med potentielle samarbejdspartnere, og så sent som i sidste uge lukkede jeg min første ordre hos FOA på en workshop med deres proceskonsulenter, som forhåbentlig kun var starten på et langt og godt samarbejde. Så det ER virkelig nu, jeg kniber mig i armen.

Og hvordan gik mødet så i Hellerup i tirsdags?

I kan læse mine betragtninger fra mødet nedenfor, og det blev virkelig en øjenåbner og den mest fantastisk oplevelse af, at det, jeg har knoklet for gennem de sidste fire år, nu endelig har fundet vej ud i verden, og bliver taget imod med åbne arme og begejstring. Så ja, det var helt køreturen og den manglende nattesøvn værd!

Frygten for at blive vejet og fundet for let, hæmmer ofte vejen til sejr”

Et netværksmøde med en række spændende HR-ansvarlige hos F5 i Hellerup tirsdag morgen, satte tankerne i gang – ikke bare hos deltagerne, men så sandelig også hos mig hele vejen hjem fra Hellerup.

Jeg var indbudt af Annette Otto, som er facilitator for netværket, til at holde et indlæg om vor tids udfordringer i forbindelse med at skabe dialog, forståelse og en adfærd der formår at udvikle vores vigtigste samarbejdskompetencer: relationskompetence, refleksionskompetence og meningskompetence. Alle tre kompetencer er helt grundlæggende færdigheder, som sættes i spil/ses under gruppearbejde, projektsamarbejde og i samskabelsesprocesser.

Hele idéen med oplægget var efterfølgende, at give deltagerne mulighed for at teste og arbejde med refleksionsværktøjet Tankevækkere.

Tankevækkere er udviklet til at skabe et fælles fortroligt rum med forståelse, refleksion, selvindsigt, spejling og mulighed for dybe og nuancerede samtaler – en forudsætning for at kunne udvikle de tre personlige kompetenceformer, der er så vigtige for kunne skabe en kreativ og samskabende adfærd. Derfor var den efterfølgende workshop bundet op på Tankevækkere og det reflekterende rum.

Det var heldigvis et spørgelystent selskab – det er HR folk jo generelt – de er nysgerrige på andre mennesker, på livet og på alle de lag, nuancer og måder vi omgås og kommunikerer med hinanden på. Derfor havde jeg også høje forventninger til dagen, allerede inden jeg ankom.

Jeg havde glædet mig til at dele og udveksle erfaringer, indsigter og betragtninger med deltagerne, og det blev til fulde indfriet. Jeg fik mindst lige så meget med den anden vej fra deltagernes engagement og bidrag i debatten, så KÆMPE tak for det!

Min største glæde var imidlertid deres evaluering sidst på formiddagen. Jeg havde nok i al beskedenhed håbet, at de ville blive inspireret af mit indlæg, hvilket de også gav udtryk for, at de blev – meget endda – men stor var min glæde, da de sammenstemmende udtrykte, at de faktisk hellere ville have haft langt mere tid til at arbejde og lege med Tankevækkere i de fortrolige rum og dele deres oplevelser med hinanden. Det, kortene gav til den enkelte og fællesskabet, var lagt mere interessant. og noget de gerne havde arbejdet meget mere ned i …

Jeg tror, at det der ramte mig, da jeg kørte hjem, var, at jeg jo ikke behøver ”pakke” Tankevækkere ind i en masse andet. Mit værktøj er endeligt blevet så stærkt, at det kan stå alene. Så hvis ikke konstruktiv kritik er godt, så ved jeg ikke hvad. Hvor er det fantastisk at være kommet så langt, at jeg godt tør spørge efter feedback, uden at føle mig udsat eller særlig sårbar. For mig var det dagens bedste refleksion!

Nå ja, her til morgen holdt jeg så møde med en af landet største banker, og det tegner også til at kunne blive rigtig spændende, så gæt hvad?

DET BETALER SIG AT SÆTTE BARREN HØJT OG DRØMME STORT!

Metaverset – en ny måde at være i verden på

/0 Kommentarer/i /af

Metaverset – en ny måde at være i verden på

I et fagblad fra min gamle branche læste jeg for nyligt en artikel, hvor bureauet Fjord forudser post-traumatisk vækst oven på et par turbulente år. I deres analyse giver de fem bud på, hvordan verden kommer til at tage sig ud, og hvad der vil være fokus på i det kommende år.

1. trend: Mig og fællesskabet

2. trend: Opgør med overflod

3. trend: Metaverset kommer

4. trend: Information, tillid og dialog

5. trend: Vis omsorg

Fire ud af fem trends ligger tæt op af mit daglige arbejde med trivsel/mistrivsel i virksomheder og organisationer. Den femte trend Metaverset har længe stået og blafret i min bevidsthed, primært som noget jeg er nysgerrig efter at vide mere om, men ikke har ret meget indsigt i.

Derfor dykkede jeg efterfølgende ned i emnet, og har de seneste dage gået og reflekteret over de muligheder det helt sikkert kommer til at åben op for, men samtidig stiller det også skarpt på, hvilke etiske og moralske udfordringer der følger med, når grænserne for hvad vi kan, udviskes i en verden hvor ALT er muligt – en verden fyldt med hologrammer, 3D effekter og elektronik der får os til at føle, at vi er 100% til stede, men hvor livet leves gennem vores avatar (repræsentant af dig selv), der styles alt efter hvor vi befinder os og hvilke anledninger, der er tale om.

Når vi er på arbejdet, fremstår vi fotorealistiske (seriøse), i fritiden hænger vi ud i et stylet image (hvor vi tager os godt ud) og når vi spiller/gamer, giver vi den gas med fantasifulde og overdådige dragter. Kort sagt forskellige dragter og beklædning til forskellige anledninger. Det er ret interessant, og har du lyst til at vide mere, så tjek Mark Zuckerberg’s video om, hvordan han og hans kollegaer anskuer fremtiden på området: https://youtu.be/gElfIo6uw4g

Nogle vil helt sikkert hævde, at metaverset kan afhjælpe mange sociale udfordringer og medvirke til en mere legende og lærerig hverdag med kreativitet, samskabelse og udvikling. Det er uden tvivl sandt på flere niveauer. Metaverset kan med garanti åbne op for helt nye muligheder i løbet af de næste 5-10 år til gavn for mange, og med muligheder vi slet ikke har set omfanget af endnu.

Mit forbehold er dog fortsat, hvis du er ensom og har det svært i det virkelige liv, og syntes, at verden er et hårdt sted at være, så kan du muligvis godt købe dig frihed for en stund i Metaversets univers, men hvad så, når du slukker og stempler ud og står tilbage i den virkelige verden?

Bliver Metaverset en virkelighedsflugt for dem, der ikke magter det virkelige liv og hellere vil flygte ind i en fantasiverden? Bliver ensomheden større eller mindre? Bliver vores nærvær mere eller mindre i forhold til vores omgivelser? Og hvis ALT er muligt i Metaverset, vil vores grænser så ikke blive voldsomt udfordrede? Hvordan sætter vi i givet fald spillereglerne etisk og moralsk?

Fra 2019 til 2022 er der sket en stigning fra 58% til 69% blandt teenagere, der har følt sig udenfor, når veninder/venner har tagget hinanden på de sociale medier, uden at de har været med. Mon ikke det er en udfordring, der fortsætter i Metaverset, når vi måske i endnu højere grad klikker os ud og ind af forskellige platforme i fremtiden, uden fysisk at kunne se konsekvenserne af det vi gør, fordi det meste til den tid foregår bag briller og i Metaverset …

Lige nu i 2022 viser en undersøgelse fra Aller Media at 54% af de digitalt indfødte foretrækker samvær IRL (In Real Life), og spørgsmålet er om vi drukner dem i fremtidens digitalisering, eller om der kommer et modtryk? Det er et spændende spørgsmål.

I dag fortsatte drøftelserne og mine overvejelser i Silkeborg Future Tech Group, en netværksgruppe under Innovation Silkeborg, hvor vi drøfter udvikling på digitaliseringsområdet på tværs af brancher og virksomheder. Vores facilitator er ekspert og fremtidsforsker Louise Opprud Jacobsen, der er specialist inden for digitalisering, og som altid udfordre og inspirer til refleksion og dialog – og i dag var ingen undtagelse.

Noget af det vi gennem dagen arbejdede med var netop Metaverset. Det findes allerede, også på danske arbejdspladser. Grundfos har som nogle af de første her hjemme udviklet Metaveret i deres organisation og daglige arbejde.

På ovenstående billede ses to avatar fra henholdsvis Nestlé og WHO.

Ruth møder du hos Nestlé, hun er cookie coach i Tall House, og kan hjælpe dig med at bage småkager. Florence er Who’s digitale sundhedshjælper, som du kan stille spørgsmål om alt i forhold til covid-19 vaccinationer og rygestop.

Begge er udviklet til at kunne fører samtaler med 5.000-10.000 brugere på en gang – og i så lang tid man måtte ønske.

Det har givetvis stort potentiale. Der er allerede nu kendte influencere/ikoner, der har udviklet deres egen avatar. Avataren er udviklet for at tilfredsstille fans, og give dem en god og ”personlig” oplevelse i kommunikationen med deres idol – stemmen har dog fået et tvist, for at kunne adskille originalen fra kopien …

Overordnet set handler Metaverset om tre ting:

  • community
  • collebration
  • co-creation

Forvaltet korrekt kan det løse mange ting i vores tid, forvaltet forkert er det ikke kun WEB version 3,0 der bliver decentraliseret, det gør vi mennesker også!

WEB version 1,0 tilsluttede forbindelser, WEB version 2,0 forbandt/tilsluttede mennesker, WEB version 3,0 siges at være et åbent decentralt netværk.

Fremtiden kalder på vores nysgerrighed! Jeg håber også, at den kalder på dialog og sunde spørgsmål.

Du skal fucking aldrig ringe til mig igen!

/0 Kommentarer/i /af

Du skal fucking aldrig ringe til mig igen!

Ordene kommer ikke fra min mund, men fra en kundes, og inden jeg nu afslører, hvem jeg talte med, vil jeg gerne tage dig med på en lille rejse. En rejse jeg foretog i november og december.

Jeg havde længe mærket, hvor tingene bar hen Corona-mæssigt, kunne fornemme det på tendenser i tiden, på mine kunder og på nyhedsstrømningerne.

Pressemødet den 8. december var blot den udløsende faktor, der endnu engang gang satte bevægelse i en lang række handlinger landet over. Nedlukning eller ej, så blev jeg hårdt ramt i min virksomhed endnu en gang. Mine kunder trak sig øjeblikkeligt, skød alle opgaver og indkøb til det nye år OG igen på ubestemt tid!

Nød lærer nøgen kvinde at spinde, og derfor havde jeg også spottet, hvor december ville ende. Jeg søgte i en fart et nu og her job, så jeg hurtigt kunne skaffe blot et minimum af indtægt i den tid, vi stod foran.

En ny hverdag

Med mere end 30 års salg i tasken var det nærliggende at søge et salgsjob, så det gjorde jeg. Onsdag den 1. december startede jeg som sælger i den pågældende virksomhed. Min oplæring startede allerede to dage før min tiltrædelse med et introduktionsmøde hos min kommende arbejdsgiver. Her blev vi alle præsenteret, introduceret og uddannet i produkter, værdier, kommunikationsformer og fik lejlighed til at stille spørgsmål og få en rundvisning.

Mit team bestod af forskellige typer mennesker. Alt fra selvstændige, flexjobbere, studerende, fastansatte med baggrund i salg fra butik, fra B2B og fra B2C, i alle aldersgrupper og med mange forskellige baggrunde og kvalifikationer. Søde mennesker, dygtige, top professionelle og favnende mennesker, mennesker der
gerne ville hinanden. En arbejdsplads der trods næsten mindstelønninger overraskende nok også tilbød pensionsordning og sundhedssikring m.m., en arbejdsplads med ordnede forhold, overenskomst, sund kultur og trivsel.

Vi skulle arbejde efter helt klare standarder, ikke noget med ”pres-salg”, ”ingen varer i halsen på kunden-salg”, kun den gode samtale og det frivillige køb. Aldrig en handling, der kunne skade virksomhedens gode navn og det, de kontinuerligt arbejder for at skabe. Så retningen var klar!

Den første dag var sidemandsoplæring, den næste en tøvende start, der hurtigt blev til et ønske om at blive lige så dygtig som de øvrige i teamet. Når jeg sad og lyttede med på samtalerne fra de øvrige i teamet, var jeg dybt imponeret over deres tålmodighed, deres sans for detaljer, deres smilende stemmer i telefonen og den sobre måde de kommunikerede på.

Indsigt eller mangel på samme

Lidt skamfuld må jeg jo indrømme, at jeg har haft store fordomme. KÆMPE STORE fordomme. Nøjagtigt som alle andre. Telemarketingsælgere – føj for en ulykke, og hvordan i himlens navn kunne jeg så havne der?

Det kunne jeg, fordi der ikke var andre alternativer lige der. Det kunne jeg, fordi det var den jobannonce, der dukkede på de sociale medier, da jeg var mest i knæ, og et job hvor jeg ikke skulle igennem et tre måneders rekrutteringsforløb. Det kunne jeg, hånden på hjertet, fordi det var et job, jeg kunne komme ud af igen ret hurtigt – eller fortsætte med at have som supplement til min egen virksomhed på fordelagtige vilkår, endda hjemme fra mit eget hus, hvis det var det, jeg ønskede.

Og nu kommer det så, det jeg gerne vil dele med jer.

Du skal fucking aldrig ringe til mig igen! Dig gider jeg sgu ikke snakke med! Jeg er sgu da på arbejdet! Hvis du nogensinde ringer igen, så slæber jeg dig i retten! Hvis du ringer igen, finder jeg ud af hvor du bor! Det er 10. gang, I ringer, nu må det simpelthen være nok! SLAM, SLAM, SLAM, rør der bliver kastet på …

Ja, jeg ved det godt, der er travlt derude, hver evig eneste dag. Vi ved godt, hvor mange gange vi har talt sammen, det kan vi se i vores system, og nej vi plager ikke potentielle kunder 10 gange i træk, vi prøver faktisk at opfører os sobert.

I mit team gik vi alle på arbejde med stolthed. Vi gik på arbejde for at hjælpe vores kunde. Vi gik på arbejde for at gøre en forskel. Vi gik på arbejde for at samarbejde, gøre vores bedste og sælge kundens produkt på seriøs og ordentlig vis.

Telemarketingsælger, bare ordet kan få de fleste til at ryge op i det røde felt, til ikke at kunne styre deres kommunikation – ikke den positive i hvert fald.

Hvad tager længst tid, at svare ordentligt eller at svare grimt? Hvad skaber bedst stemning resten af dagen, at svare pænt eller at svare grimt?

Vil du tale sådan til dine nye potentielle kunder, samarbejdspartnere og andre, der ringer for at tale med dig i løbet af dagen? Nej, vel?

Det kunne i princippet være din kollegas-/samarbejdspartners datter, søn, kusine, en tidligere kollega eller en anden bekendt, der sad som telemarketingssælger den dag, du talte grimt eller kastede røret på. Så hvad er det, der gør, at det er ok at tale grimt til telemarketingsælgere?

I mit team mødte vi ind fra kl. 8.00-17.00, en helt normal arbejdsdag, og alligevel fik vi rigtig meget skæld ud over, at vi kunne finde på at ringe i normal arbejdstid, men hvornår skulle vi ellers ringe? Vi er jo helt almindelige mennesker med et helt almindeligt arbejde og familier og liv ved siden af … og hvis vi forstyrrer på lige fod med alle andre, der kontakter dig i løbet af dagen, så beklager vi jo mange gange, og vil gerne ringe igen på et andet og mere passende tidspunkt, nøjagtig som alle andre sælgere og konsulenter, der ringer og gerne vil sælge noget!

Livets læring – man bliver aldrig for gammel …

Min undren er ikke en pegefinger. Jeg røg jo selv i fælden og sad og skammede mig de første dage. Jeg har givetvis selv kastet røret på til en hæmningsløs telemarketingssælger, der ikke ville stoppe, som fremstod usympatisk og ikke forstod et nej. Jeg har også skældt ud og smidt røret på, men kun overfor dem, der har opført sig grimt – hvilket jo heller ikke er i orden, for uanset hvad, så smitter negativitet!

Jeg kan bare sige, at de fire uger har været utroligt lærerige. Jeg har lært meget om mig selv og mine egne fordomme, men jeg har givetvis også lært meget om den danske befolkning og om telemarketingsalg.

Mange telemarketingssælgere udfører gode gerninger hver dag. De taler med alle dem, der er glemte, ensomme som har det svært, og de gør det med glæde og omsorg. De taler med din søster, din bror, din mor, din far og din bedstemor og bedstefar eller den ensomme borger, der ikke har andre – og de gør det med fornøjelse. Så ud over at gå på arbejde og blive skældt ud på daglig basis til en månedsløn på ikke meget over kr. 18.500, så udfører de et vigtigt stykke socialt arbejde – og det havde jeg virkelig ikke skænket en tanke!

Så et KÆMPE TAK til alle de udskældte telemarketingsælgere, der bare passer deres arbejde og opfører sig ordentligt, jer skal vi sætte pris på, og jer skal vi tale ordentligt til og behandle med respekt – lige som vi forhåbentlig behandler hinanden og resten af Danmark.

Det kan være sundt, at stige ned fra sin høje hest engang imellem og se sig omkring … – det var det i hvert fald for mig!

Fotograf: Andre Hunter

Din IQ falder i takt med dit forbrug af e-mails og sociale medier!

/0 Kommentarer/i /af

Din IQ falder i takt med dit forbrug af e-mails og sociale medier!

Det var den besked, vi fik til mit sidste netværksmøde i Silkeborg Future Tech Group.

I gruppen har vi den efter min mening fremmeste facilitator af dem alle inden for viden om digitalisering, fremtidsforsker Louise Opprud Jakobsen. På mødet fik vi alle de nyeste indsigter og opdateringer fra den netop overståede Web Summit i Lisabon, hvor 42.000+ deltagere var samlet til det, Forbes kalder ”The best techonology conference on the planet”. 4 dage med mere end 700 eksperter og indlægsholdere.

Forsker og computervidenskabsprofessor ved Georgetown Universitet i USA, Cal Newport, er blandt andre en af dem, der har forsket i fremtidens udfordringer i forhold til digitalisering og arbejdsformer, og det er skræmmende resultater.

Informania er værre end Marihuana – det sænker vores IQ, så der er i den grad brug for slow track/deep work/reflective work (kreativ problemløsning, at lære nyt, originalitet) som modsvar til det, der ødelægger vores IQ og udvikling.

Herhjemme forskes der også i digitalisering og den indflydelse, det har på os mennesker. Sidste nye forskning fra DTU viser, at vores opmærksomhed/fokus (attention span) fastholdes mindre og mindre og i kortere og kortere tid år for år. Vores systemer ødelægges af de sociale medier og ”hoppen” fra et medie til et andet, fra en besked til en ny! Det underbygger i den grad Cal Newports forskning.

Så hvordan skaber du ro til fordybelse, slow track/deep work og det reflektive arbejde i din virksomhed eller i dit privatliv?

Da jeg begyndte udviklingsarbejdet med Tankevækkerne for tre år siden, var det for at skabe et værktøj, der kunne imødegå stress, ensomhed og manglende kommunikation – både i virksomheder og privat. Jeg vidste fra mine undersøgelser, at de unge valgte ”det fysiske møde” med kortene frem for det digitale, og derfor blev udgangspunktet også den trykte udgave af kortene.

Lige nu giver det ekstra god mening!

Kortene kan ud fra ovenstående udfordringer medvirke til at få os væk fra alt det, der støjer. De kan aktivt hjælpe med at øve refleksionsmusklerne og skabe dybde både i tanke og i handling – pauser fra det reaktive/fast track/shallow work som e-mails, møder, sms, sociale medier, nyheder og opdates.

Det bedste er i al sin enkelthed, at de også kan skabe sunde fællesskab.

Jeg har sagt det før, det ved jeg godt, og nu siger jeg det igen. Ensomhed fylder i verden, og det er ikke mindst affødt af den digitale tidsalder, hvor attention span støjer og skaber en zapperkultur, der fastholder os på den ene eller den anden skærm, så vi ikke går glip af noget og til stadighed får vores daglige portion af likes (anerkendelse). Samtidig sender det en ukendt del af befolkningen ud på en vandring af utilstrækkelighed og ked-af-det-hed, fordi de via spejling i andres opslag og likes bliver bevidstgjorte om, hvor få likes og hvor lidt anerkendelse de selv modtager.

Det er vi nødt til at tage hånd om. Forskning har vist, at ensomhed er noget, der kan ramme os alle, også svær ensomhed – uanset alder og samfundsgruppe. Ensomhed estimeres til hvert år at koste samfundet mindst 8,3 mia. kr., og det er blot den økonomiske del. De menneskelige omkostninger er langt højere.

I Japan har man i år ansat en ensomhedsminister, hvilket understreger størrelsen på udfordring. En udfordring, der optager regeringer over den ganske verden, og som anses for at være af stor betydning på alle niveauer i samfundet.

Desværre har mange virksomheder berøringsangst i forhold til at tale åbent om ensomhed. Det er også et voldsomt sårbart emne, men hvis vi vil dæmme op for stress, skolevægring (der måske i fremtiden hedder arbejdsvægring) og psykiske lidelser som følge af ensomhed, så er vi nødt til at tale mere og bedre sammen.

Man kan vist roligt sige, at fremtiden er tankevækkende!

Så hvordan taler I om digitalisering, distance og ensomhed i din virksomhed? Er dine ledere klædt på til at skabe trygge rammer og til at reflektere sammen med kollegaer? Har I værktøjet til sådanne samtaler?

På www.kotu.dk kan du læse mere om Tankevækkerne, måske de kan hjælpe til anderledes refleksioner og samtaler i din virksomhed!

Kontakt mig gerne på 2924 9098, hvis du vil se hvordan de virker i virkeligheden. Der er også mulighed for at blive klædt på til at bruge kortene via workshops.